Erfarne projektledere til kompleks bygherreorganisation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

kriminalforsorgens bygherreorganisation søger analytisk stærke profiler inden for byggeriet til en kompleks projektportefølje i Danmark, Færøerne og Grønland.

Koncern Byggeri
kriminalforsorgens kapacitet skal over de kommende år udvides markant i form af nybyggeri og større ombygninger. Som projektleder i Koncern Byggeri, vil du indgå i et højt prioriteret arbejde med at sikre hensigtsmæssige rammer for kriminalforsorgens medarbejdere og klienter.

Koncern Byggeri udgøres af 16 medarbejdere med bred erfaring inden for projektledelse og byggeri, fordelt på tre enheder.

Dine opgaver som projektleder
Du vil skulle varetage bygherrerollen i alle byggeriets faser, fra idéoplæg til ibrugtagning. Du vil skulle udvikle, koordinere og drive processerne i tæt samarbejde med eksterne rådgivere og interne samarbejdspartnere, med henblik på optimal gennemførelse i forhold til tid, kvalitet, økonomi og sikkerhed.

Dine kompetencer og ressourcer
Vi forventer at du:

  • Kan varetage interessenthåndtering og brugerdialog, og navigere i modstridende behov og krav.
  • Kan opbygge konstruktive samarbejdsrelationer, internt såvel som eksternt.
  • Har erfaring med byggeriets processer gerne fra bygherresiden, herunder konkurrenceudsættelse, projekteringsfaser, granskning samt risiko- og konflikthåndtering.

kriminalforsorgens byggeprojekter har høj kompleksitet og stor bevågenhed. For at kunne varetage opgaven skal du derfor være en erfaren projektleder, gerne med indgående kendskab til større offentlige byggerier, f.eks. i rollen som offentlig bygherre.

Vi forventer, at du har en faglig baggrund, der styrker din rolle som bygherre, herunder fx arkitekt, bygningskonstruktør, ingeniør, eller en anden akademisk eller relevant uddannelse. Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med politisk betjening.

En dynamisk arbejdsplads
Vi tilbyder en unik arbejdsplads, hvor du kan medvirke til at skabe rammerne for en væsentlig samfundsfunktion. Som en del af dit arbejde vil du få en bred kontaktflade til hele organisationen.

Koncern Byggeri har et dynamisk arbejdsmiljø, hvor tværfaglighed og videndeling prioriteres højt, understøttet af sociale arrangementer.

Du må forvente, at der kan forekomme tjenesterejser, idet ejendomsporteføljen er fordelt på fængsler, arresthuse og udslusningsfængsler i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem staten og AC for akademikere i staten eller overenskomst med anden relevant faglig organisation. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er Direktoratet for kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget senest søndag den 16. juni 2024.

Samtaler afvikles løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Morten Dindler Rasmussen på tlf. 7255 4004.

Du kan læse mere om kriminalforsorgens organisation og opgaver på www.kriminalforsorgen.dk

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København K
  • Søndag den 16. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København K over tid

Dato Alle jobs som projektledere
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0