Struktureret projektkoordinator til tværfagligt forskningsmiljø på Det Sundhedsfaglige Fakultet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Kan du sikre en struktureret økonomiopfølgning og administrativ understøttelse af aktive forskningsmiljøer på Københavns Professionshøjskole (KP)? Har du gode samarbejdsevner, og kan du udvikle velfungerende processer? Så har vi måske jobbet til dig.

På KP har vi en ambition om, at vores uddannelser og forskning skal svare på de store samfundsudfordringer. Som projektkoordinator bliver du en del af et forskningsmiljø, hvor vi på tværs af mange forskellige fagligheder arbejder dedikeret sammen for at opnå denne ambition. Vi har brug for dig til at bidrage med engagement og viden inden for økonomi og administration.

Om jobbet
I dagligdagen vil du arbejde med en række økonomiprocesser og styringsværktøjer i forbindelse med den administrative understøttelse af forskerne. Du kommer i høj grad til at arbejde selvstændigt, men i løbende dialog med vores docenter og forskningsledere samt med vores økonom og øvrige medarbejdere i sekretariatet. Du vil ligeledes indgå i et tæt samarbejde med kolleger i andre dele af KP, hvor der også arbejdes med at understøtte forskningsmiljøerne.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Administrativ understøttelse af forsknings- og udviklingsprojekter fra start til afslutning: oprettelse af projekter, budgetlægning, løbende kvalitetssikring og controlling på økonomi, timeforbrug m.m.
  • Understøttelse og sparring ift. økonomi og budget med docenter og forskere i ansøgningsprocesser
  • Arkivering, rejseafregninger og kontering
  • Understøtte den løbende drift og administration vedr. forsknings- og udviklingsprojekterne, fx: fakturering, timelønsudbetalinger, ansættelser, mødeplanlægning, koordinering m.m.
  • Regnskabsaflæggelse og afslutning af projekter
  • Øvrige administrative ad hoc-opgaver, fx: mødebooking og referatskrivning.

Du refererer til sekretariatslederen.

Om dig
Du vil trives i jobbet, hvis du kan se dig selv i nedenstående:

  • Har relevant uddannelse, fx administrationsbachelor eller tilsvarende med fokus på økonomi, budget m.m. Du kan også være bachelor eller nyuddannet kandidat, fx inden for økonomi
  • Uanset uddannelse kan du være nyuddannet eller have erfaring fra lignende stillinger, dvs. med projektøkonomi, økonomiopfølgning og administrativ understøttelse
  • Har gode kundskaber i Office-pakken, særligt Excel, og flair for IT-systemer
  • Er struktureret, fleksibel og god til at samarbejde og skabe velfungerende processer. Du kan agere selvstændigt og tage ansvar for opgaveløsningen, men du fungerer også godt i dialog med fagligheder, der måske ikke ligner din egen
  • Du trives med mange kontakter og ind imellem også korte deadlines
  • Har lyst til at blive en del af en stor og spændende uddannelsesinstitution, hvor vi alle samarbejder om at uddanne fremtidens fagprofessionelle inden for velfærdsområdet.

Om os
Du vil blive en del af Fællessekretariatet, der understøtter Institut for Teknologiske Uddannelser og Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelser. Vi er 14 medarbejdere i sekretariatet, som på forskellig vis understøtter drift og udvikling af uddannelserne og forskningsmiljøerne. Vi har ansvaret for bl.a. ledelsesunderstøttelse og administrativ betjening, strategi, kvalitet, studenterinvolvering og økonomi, og vi varetager den tværgående koordinering, der får det hele til at hænge sammen. Vi har et tæt samarbejde internt på Det Sundhedsfaglige Fakultet og på tværs af hele KP.

Institut for Teknologiske Uddannelser varetager uddannelsen af laboranter, radiografer og bioanalytikere.

Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelser varetager uddannelsen af fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter og jordemødre.

Vores uddannelser er fordelt på campusområder på Nørrebro og i Hillerød.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som projektkoordinator med start den 1. december 2024. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdspladsen er beliggende på Sigurdsgade 26, 2200, København N.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Helle Hartmann-Madsen på tlf.: +4529454666, forskningsleder Mette Zebis på tlf. 51 63 24 37 eller projektkoordinator Morten Nielsen på tlf. 51 38 03 68.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 03-10-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 41 og 43.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København N
  • Torsdag den 03. oktober 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København N over tid

Dato Alle jobs som projektledere
23. november 2024 1
22. november 2024 1