Den skarpeste projektleder til det smukkeste hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Vil du gerne være tæt på beslutningerne og arbejde i en større dynamisk organisation? Trives du med både udviklings-, implementerings- og driftsopgaver? Så søg stillingen som projektleder i FM-enhedens Projektgruppe.

Ansvar og opgaver
FM-Enheden betjener Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med al den service der skal til for at hospitalets kliniske kerneopgave kan fungere optimalt.

FM-enhedens opgaver er inden for logistik, portørydelser, vaskeri, køkken, rengøring og uddannelsescenter. I FM-enheden sætter vi en ære i at fremstå som en samlet serviceenhed, der understøtter det gode patientforløb.

Fra FM-Projektgruppens side varetager vi en mangfoldighed af små og til tider meget store opgaver med at udvikle og implementere nye løsninger indenfor de mange områder. Dine arbejdsområder vil være af meget forskellig karakter og dit ansvar er på projektlederniveau at sikre, at opgaver defineres, organiseres og implementeres på sikker vis i driftsorganisationen. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med enhedscheferne for de enkelte FM-enheder og fagspecialister inden for deres områder.

Vi skal i 2025 ibrugtage 60.000 nye m2 på Bispebjerg hospital, så de primære opgaver p.t. er at udvikle koncepter til at betjene de kliniske funktioner der flytter ind, herunder vareforsyning, patienttransport, levering af hjælpemidler, teknologiunderstøttelse og meget mere. Dette foregår i dialog med blandt andre de kliniske afdelinger om krav og ønsker til forsyningskæde, byggeafdelingen i forhold til de fysiske forhold, programgruppen for den nye del af hospitalet og FM-enhedens afdelinger.
Vi har brug for en der kan omsætte de strategiske koncepter, der udvikles, til operationelle leverancer til de forskellige kliniske afdelinger. Dette inkluderer alle led fra leverancen ankommer til hospitalet til de er leveret på relevante afdeling samt diverse interne leverancer. Nedenfor nogle eksempler på de opgaver der skal løses.

Instrumentflow til operationer
Den ene af vores 2 operationsafdelinger skiftede for 1 år siden fra lokal genbehandling af deres operationsinstrumenter til genbehandling hos regional enhed. Nu er vi startet på planlægning af overgangen for den anden operationsafdeling. Det er en ændring der har kæmpe indflydelse på rigtig mange arbejdsgange, inklusive bestilling, transport, opbevaring, skanning, dokumentering, nødprocedurer m.m. Der skal i samarbejde med operationsafdelingen, logistikenheden, arbejdsmiljøenhed, hygiejneenhed, økonomiafdeling m.fl. udvikle nyt flow og designe depoter. Afhængigt af din profil kan du få rollen som projektleder med reference til styregruppen for projektet.

Sekretariatsbetjening af strategigruppe for logistik
Mange af de ovenstående koncepter udvikles i det der hedder Strategigruppe for logistik, der ledes af en af hospitalets vicedirektører og deltagere fra flere af hospitalets enheder samt byggeprojektet. FM-enheden spiller en stor rolle i gruppen og er også ansvarlig for at sekretariatsbetjene den. En del af dit arbejde vil være denne sekretariatsbetjening, inklusive indkaldelse til møder, forberedelse og udsendelse af dagsorden samt udarbejdelse af referat.

Hjælpemidler
Hjælpemidler inkluderer for eksempel krykker, kørestole og ergonomiske puder og de er dels placeret på de lokale afdelinger og dels i depoter. I fremtiden forventes det at FM-enheden skal transportere langt flere enheder skal til og fra depoter på bestemte tidspunkter for at understøtte klinikernes arbejde. Nogle hjælpemidler er meget specialiserede og skal tilpasses den enkelte patient og i nogle tilfælde skal patienterne have dem med hjem. Det skal sikres, at vores systemer kan understøtte bestilling, leverance, afhentning, m.m., eventuelt ved hjælp af sporing.

Garderober og uniformsbutikker
Meget af personalet på hospitalet benytter garderober til omklædning. Vi har et større antal garderober og der kommer flere til i det nye byggeri. FM-logistik er ansvarlig for driften af garderoberne. Uniformerne afhenter medarbejderne i et antal uniformsbutikker, mens aflevering af urene uniformer kan foregå flere steder. Der skal udarbejdes principper for medarbejdernes tildeling af garderobefaciliteter og nødvendigt antal uniformsbutikker for udlevering skal fastlægges, hvor der tages hensyn til fysisk placering, logistik for udbringning og afhentning samt økonomi.

Måltidsværter
Indlagte patienter bespises fra vores eget køkken, hvor der produceres morgenmad, frokost, aftensmad og diverse mellemmåltider. Maden er ofte en del af helheden i behandlingen, da mange patienter har behov for ekstra kalorier og specielt proteiner. Fremover forventes en del af bespisning varetaget af såkaldte måltidsværter, og det skal sikres at bestilling, levering, anretning og servering af maden understøtter disses funktion. Det stiller krav til produktion af maden, IT-systemer, madvogne, transport, m.m.

Task Management System
Vores Task Management Systemet er i dag i brug i hele regionen, men bruges forskelligt på de enkelte hospitaler. Du skal sammen med lederne i FM-enheden udarbejde analyse af mulighederne for yderligere implementering, herunder designe løsningsforslag, estimere økonomi og implementere endelige løsninger, så vi bliver endnu mere datadrevne. Desuden skal du være vores kontaktflade mod den regionale IT-afdeling, hvor systemet er forankret.

Projektgruppen består af 3 personer og vi lægger vægt på en uformel omgangstone. I stillingen som logistikspecialist forventes en høj grad af selvstændig opgaveløsning, men vi sparrer og videndeler tæt indbyrdes for at sikre optimale forløb på de enkelte opgaver, og du vil altid kunne få nødvendig hjælp. Du kommer til at arbejde sammen med dedikerede fagfolk på mange forskellige niveauer i vores lokale organisation. Derudover vil der være gode samarbejdsmuligheder med de andre hospitaler i regionen, vores regionale logistikenhed og eventuelt bredere.

Hvilken person søger vi?
Vi forestiller os en person med erfaring inden for logistikområdet, gerne med uddannelsesmæssig baggrund for eksempel som ingeniør, men du kan sagtens byde ind med anden baggrund. Det vil dog være en stor fordel hvis du kan leve op til de fleste af disse udsagn:

  • Har sandsynligvis flere års erfaring med projektledelse, gerne inden for logistik- eller forsyningsområdet
  • Er resultatorienteret og struktureret med god procesforståelse
  • Er analytisk anlagt
  • Er serviceorienteret og god til at samarbejde på tværs af en stor og kompleks organisation
  • Er en stærk planlægger og kan arbejde selvstændigt
  • Er velformuleret og sikker i skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Kan begå dig på alle niveauer i organisationen
  • Kan definere behov og omsætte dem til løsninger
  • Er åben, imødekommende og rummelig
  • Har en høj integritet og kan håndtere fortrolige sager
  • Kan acceptere, at opgaver indimellem skal løses med korte tidsfrister

Dette tilbyder vi:

  • Mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver i et dynamisk miljø, hvor tillid, åbenhed og helhedssyn er kodeord
  • Dygtige kolleger og et stærkt fællesskab
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Fleksible mødetider

Organisatorisk vil du blive ansat i FM-enheden. Vi er en afdeling med ca. 550 medarbejdere. Vi har tit mange bolde i luften og lægger vægt på en uformel omgangstone og en flad struktur, hvor vi løfter i flok og glæder os til at komme på arbejde. Vi stiller høje krav, men understøtter dig også i din vej til resultater.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef Kenneth Pedersen på tlf. 2026 5221.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser online senest søndag d. 5/2-2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 7 og 8.

Om os
Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldt FM-enheden, består af 550 ansatte fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation; vi er en del af selve behandlingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København NV
  • Søndag den 05. februar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København NV over tid

Dato Alle jobs som projektledere
22. november 2024 2
21. november 2024 3
20. november 2024 3
19. november 2024 3
18. november 2024 3
17. november 2024 3
16. november 2024 3
15. november 2024 3
14. november 2024 3
13. november 2024 3
12. november 2024 3
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 5
8. november 2024 5
7. november 2024 5
6. november 2024 5
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 5
2. november 2024 5
1. november 2024 5
31. oktober 2024 5
30. oktober 2024 5
29. oktober 2024 5
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 3
26. oktober 2024 3
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 3
23. oktober 2024 3