Konsulent til KompetenceAkademiet for Sundhedsplatformen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Har du ambitioner og erfaring med analyser og udvikling af strategisk kompetenceudvikling? Kunne du tænke dig at bidrage til at sikre relevant kompetenceudvikling til de kollegaer, der udvikler på regionens elektroniske patientjournalsystem, Sundhedsplatformen (SP)? - Så har sektionen SP Patientdata i Region Hovedstaden en stilling med spændende udviklings- og koordinationsopgaver, der kunne være interessant for dig.

Om jobbet
Du vil både få egne selvstændige opgaver og skulle samarbejde om fælles opgaveløsning på udvalgte områder inden for såvel udviklings- som koordinationsopgaver.

KompetenceAkademiets opgaver er bl.a.:

  • Analyse og skitsering af kompetenceoverblik

  • Udvikling, evaluering og koordinering af onboarding og kompetenceudviklingsforløb for primært it-udviklingsteams

  • Udarbejdelse af implementeringsmodeller og evalueringsplaner

  • Udarbejde beslutningsoplæg og materiale til afrapportering ifm. månedlige møder

  • Ledelsesbetjening og -understøttelse


Hvem er vi?
Du bliver en del af sektionen SP Patientdata, som bl.a. varetager ledelsesunderstøttelse og kompetenceudvikling af primært vores it-udviklingsteams i Sundhedsplatformen. SP KompetenceAkademi skal sikre, at organisationen har relevante kursus- og uddannelsestilbud til vores ca. 200 applikationskoordinatorer på forskellige karrieretrin. Kompetenceudvikling er i Region Hovedstaden et område med stor ledelsesbevågenhed, da det er afgørende for både medarbejderne og effektiviteten på regionens hospitaler, at den elektroniske patientjournal kan fungere optimalt.

Vi er et lille team i sektionen med fire ambitiøse kollegaer, hvoraf du vil blive den ene af to, der arbejder med KompetenceAkademiet. Vi lægger stor vægt på et godt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi samarbejder og bruger hinandens kompetencer. Vi har en uformel kultur med kollegaerne, og vi er altid klar til at hjælpe og støtte hinanden.

Om dig
Du kan kommunikere på flere organisatoriske niveauer og til forskellige målgrupper. Herudover kan opgaverne have korte deadlines, og det er derfor vigtigt, at du kan bevare overblikket og roen selv i løsningen af komplekse opgaver. Da vi er en it-organisation, vil det være en klar fordel, at du har erfaring indenfor det it-faglige område, da en del af opgaverne kan have fagspecifik karakter. Du kommer til at have et bredt samarbejde på tværs af organisationen, hvorfor det er vigtigt, at du kan arbejde målrettet på relationsopbygning og opbygning af dit faglige netværk.

Vi vægter, at du:

  • har erfaring med dataindsamling, analyser og behovsafdækning, både kvalitativt og kvantitativt

  • har et grundlæggende godt kendskab til it og it-systemafhængigheder

  • hungerer godt i dialogen med mange aktører

  • har politisk tæft og god forståelse for arbejds- og beslutningsgange i en politisk styret organisation

  • arbejder systematisk og struktureret

  • formår at danne og skabe overblik over komplekse processer med forståelse for de strategiske beslutninger

  • kan levere præcise slutprodukter og beslutningsoplæg til ledelsen

  • kan begå dig i et stort og komplekst interessentlandskab og er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt, som er i stand til at formidle komplekse emner på en let forståelig måde

  • har gode skriftlige og mundtlige engelskkundskaber som bruges i samarbejde med vores amerikanske systemleverandør


Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Arbejdsstedet er Borgervænget 7, 2100 København Ø.

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Ansøgningsprocedure
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Anne Christmann på e-mail: [email protected] eller telefon 29 63 38 34

Ansøgningsfristen er dem 5. december 2021.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden. Samtaler forventes afholdt i uge 49 og 50.

Forventet tiltrædelse er den 1. februar 2022.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om CIMT
Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) er Danmarks største offentlige virksomhed for sundhedsteknologi med godt 1.000 medarbejdere og 1,7 mia. kr. i årligt budget. CIMT's mission er at være hospitalernes partner. I et stærkt økosystem leverer vi løsninger til bl.a. de nye supersygehuse, test- vaccinations- og behandlingskapacitet ifm. covid, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens. Hos os handler digitalisering om liv!

Du kan læse mere om os her

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København Ø
  • Søndag den 05. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som projektledere
5. november 2024 4
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2
26. oktober 2024 2
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 2
23. oktober 2024 2
22. oktober 2024 1