Vil du være med til at bringe kunst ud til folket?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Projektleder søges til stort skulptur-formidlingsprojekt, der skal give børn i landets mindre byer et mere nært og fantasifuldt forhold til de skulpturer, de går forbi til daglig.

OM: Foreningen Kunst ud til Folket kæmper for at give børn i hele landet et mere fantasifuldt og umiddelbart forhold til kunst. Vi er en nonprofit-organisation der forener kulturelle iværksættere, som tror på, at kunst kan komme til at betyde så meget mere for så mange flere børn, hvis vi tager fat i børns fantasi i deres møde med kunst. Derfor afvikler vi forskellige teater-, musik- og fortælle-events for børn i hele landet, hvor vi digter vores egne historier om kunsten for og sammen med børn. Vi står bl.a. bag projektet To Verdner Mødes, hvor Kandis-Johnny sang popmusik om abstrakte malerier på Sorø Kunstmuseum og maleriturnéen Rockmusik til guldaldermalerier, hvor 10 guldaldermalerier blev udsat for løgnehistorier og rockmusik.

Se og hør mere på vores hjemmeside: www.kunstudtilfolket.com

VI SØGER en projektleder, der vil være med til at udvikle og afvikle projektet SNAK med skulpturerne, hvor vi drager ud til landets mindre byer og levendegør byernes offentlige skulpturkunst for byernes børn. I samarbejde med 20 kommuner og 52 skoler i hele landet samt en række større fonde er vi i gang med at gøre projektet til et 5-årigt nationalt projekt, der skal rundt til børn i 75 af landets mindre byer i hele landet. I 2021 afviklede vi projektet i samarbejde med Region Syddanmark og Statens Kunstfond i 18 byer i Sønderjylland og på Fyn.

SE OG HØR MERE mere om projektet SNAK med skulpturerne her: www.kunstudtilfolket.com/snak

OM STILLINGEN:
Vi forventer at have midler til en fast projektlederstilling 1. juni 2022. Men vi søger allerede nu efter oplagte kandidater til stillingen, fordi vi gerne vil sikre, at vi finder en med det rette engagement og den nødvendige kampånd.

Hvis du finder stillingen interessant, så kontakt os, og ring gerne til os, inden du sender en ansøgning. Kontaktperson er: Søren Mølstrøm, tlf.: 30355462

Herunder en række mere konkrete oplysninger om stillingen:

Du vil komme til at arbejde med en meget bred vifte af opgaver, og du får et stort ansvar. Vi er et lille sekretariat, hvor vi løfter i flok, og du får ansvaret fra alt lige fra konceptudvikling til datokoordinering. Opgaverne er overordnet set:

Konceptudvikling: at skabe nye og videreudvikle nuværende projekter for at løse kulturlivets problematikker
Planlægning og afvikling af vores events
Opsøgende arbejde: pitch og formidling
Kommunikation: SOME & pressearbejde
Kontakt og koordinering med samarbejdspartnere
Netværksarbejde: at engagere folk omkring vores arbejde
Fundraising: kontakt med fonde, skrivearbejde, research
Budgetstyring
Afrapportering og evaluering
Derudover er det ikke en ulempe, hvis du har kørekort, men ikke et krav.

Du behøver ikke have indgående erfaring med alle opgaver, selvom det selvfølgelig er en fordel. Det vigtigste er dit engagement, og at du brænder for emnet og vil være med til at løfte en vigtig samfundsopgave: at give børn et mere fantasifuldt og jordnært forhold til kunst, så flere børn kan være med.

Vi er bosiddende i København, så det er en klar fordel, at du bor i København eller så tæt ved, at du kan komme på kontoret på Enghavevej 80C dagligt. Vi er en del af iværksætterfællesskabet DISIE, hvor vi sidder med en lang række startups og mere etablerede entreprenører, som arbejder for at skabe en mere bæredygtig fremtid, inden for grønt, kulturelt og socialt iværksætteri.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København SV
  • Fredag den 27. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København SV over tid

Dato Alle jobs som projektledere
25. december 2024 4
24. december 2024 4
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 1
1. december 2024 2
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3