Erfaren projektleder med stærke kompetencer inden for procesfacilitering, fundraising og projektudvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby søger en kreativ og dygtig projektleder og procesfacilitator, som drømmer om at skabe bedre muligheder for mangfoldig deltagelse i foreningslivet og har lyst at drive et nyt partnerskabsprojekt på handicapområdet med udgangspunkt i metoden collective impact.Om partnerskabet PLADS TIL ALLE
Du bliver projektleder på vores nye partnerskabsprojekt “PLADS TIL ALLE”, som skal arbejde for at skabe flere deltagelsesmuligheder i foreningslivet for mennesker med handicap i København. Partnerskabet arbejder ud fra metoden collective impact, og det bliver din opgave at facilitere en løbende samskabelsesproces mellem partnerskabets partnere, som selv skal være skabere af aktiviteter og partnerskabets udvikling. Partnerskabet består af Borgercenter Handicap i Københavns Kommune, organisationen Lavuk, uddannelsesinstitutioner og en masse lokale foreninger samt mennesker med handicap.

Udover at være projektleder på partnerskabet PLADS TIL ALLE, vil du også tage del i at understøtte andre projekter og aktiviteter på frivilligcentret, samt udvikle og fundraise til nye indsatser i samarbejde med dine kollegaer i centeret og engagerede samarbejdspartnere i lokalområdet.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • At lede og facilitere samarbejdet og udviklingen af partnerskabsprojektet PLADS TIL ALLE
  • Udvikle og stå for workshops og udviklingsprocesser for de mange aktører
  • At skabe og facilitere brobygning mellem målgrupper i udsatte positioner og foreningsfællesskaber
  • At skabe engagement og ejerskab hos vores samarbejdspartnere, så deres motivation og drivkraft fastholdes til at arbejde med brobygning, frivillighed og medborgerskab
  • At evaluere og dokumentere projekternes metoder og resultater
  • At konceptualisere og ideudvikle nye initiativer på frivilligcenteret
  • At skrive fondsansøgninger i samarbejde med dine kollegaer, blandt andet med fokus på nye projekter inden for brobygning, sociale fællesskaber og sundhedsfremme

Vi søger dig, som:

  • Har minimum 3 års erfaring med projektledelse og facilitering af udviklingsprocesser med mange forskellige aktører
  • Har dokumenteret erfaring med og lyst til at deltage i udvikling af nye projekter, fundraising og udarbejdelse af projektansøgninger m.v. (Skriv fonde/puljer, du har søgt og opnåede resultater i dit cv).
  • Kan skabe samarbejde, motivation og fremdrift i dine projekter og se synergier til vores andre projekter
  • Har lyst til og gerne erfaring med at skabe brobygning til civilsamfundets frivillige fællesskaber
  • Er en ansvarsfuld holdspiller, som formår at se og skabe projekter/aktiviteter i samarbejde med dine kolleger og samarbejdspartnere
  • Er dedikeret, begejstret og brænder for at skabe engagement i dine relationer

Derudover tilbyder vi:

  • Et fleksibelt, rummeligt og uformelt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads, som insisterer på, at jobbet skal give mening og være sjovt
  • Et job i en lille organisation med flad struktur og højt til loftet, hvor vi spiller hinanden gode
  • Et bredt netværk i NGO-verdenen
  • At blive del af et spændende og dynamisk kontormiljø i grønne omgivelser i Sydhavnen

Løn- og ansættelsesvilkår

Du kan selv have indflydelse på om stillingen skal være på mellem 30-37 timer.

Samtaler afholdes d. 23. og d. 24. september og 2. samtaler afholdes d. 27. september.

Ansættelse fra d. 1. november 2024. Størstedelen af arbejdstiden ligger mellem kl. 9 og 17, men der kan forventes aften- og weekendarbejde i et vist omfang. Vi er ikke lønførende og tilbyder løn, der afspejler vores økonomiske rammer som en mindre NGO.

Om os

Frivilligcenteret er en forening med visionen om, at alle skal kunne tage del og engagere sig i lokale frivillige fællesskaber. Det arbejder vi for at realisere gennem henholdsvis matchning mellem frivillige og foreninger, sparring og kapacitetsopbygning af foreninger og gennem forskellige projekter. Vi gennemfører løbende både større og mindre projekter i samarbejde med bl.a. kommune, uddannelser, institutioner og virksomheder - også projekter, som rækker ud over vores tre bydele. Vi holder til i de skønneste omgivelser i Sydhavnen i Karens Minde Kulturhus.

Frivilligcenteret indgår i et tæt samarbejde med de andre frivilligcentre i København og er på landsplan en del af FriSE - Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark.

Du kan læse mere om Frivilligcenterets arbejde og projekter på www.frivilligcentervsv.dk.


Ansøgning

Send din ansøgning og CV i pdf på mail til [email protected] senest d. 18. september kl. 23.59. Husk at skrive fonde/puljer, du har søgt og opnåede resultater i dit cv.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Leder Thorbjørn Lautrop Nielsen på [email protected] eller på telefon 61 71 55 74

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København SV
  • Onsdag den 18. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København SV over tid

Dato Alle jobs som projektledere
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 1
1. december 2024 2
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 4
23. november 2024 4
22. november 2024 4