Hovedstaden, søger Enhedschef til KiF København
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
København
Vil du være med i en stærk ledelse af Kriminalforsorgen?
Vi søger en enhedschef til tilsynsenheden i KIF København med tiltrædelse pr.1. november 2020.
KiF København er en enhed i Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne, som er beliggende i Kriminalforsorgen Hovedstaden.
KiF København består af en tilsynsenhed og en fodlænkeenhed. Derudover deler KiF København lokaler med UngeKriminalforsorgen som fører tilsyn med, at børn og unge efterlever de straksreaktioner og forbedringsforløb, som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse med.
KiF København, tilsynsenheden, fører tilsyn med betinget dømte, prøveløsladte, samfundstjenestedømte og behandlingsdømte. Endvidere udarbejder enheden personundersøgelser iht. retsplejelovens §808 til brug for retten.
I tilsynsenheden er der ansat omkring 45 medarbejdere, hvoraf den største personalegruppe er socialrådgivere. Derudover der ansat to enhedsledere.
Om stillingen
Du skal som enhedschef sikre, at din enhed lever op til sine måltal og samtidig deltage i de tværgående drøftelser af enhedens drift og udvikling i samspil med områdets andre enheder/institutioner.
Dit ledelsesansvar vil være todelt og udgøres af ressource – og driftsledelse som en del af institutionsledelsen, hvor driften koordineres, og af personaleledelse i enheden, hvor fokus er at sikre faglig ledelse og kompetenceudvikling af enhedslederne og medarbejderne.
Det er enhedschefens ansvar, at der pågår fagligt arbejde af høj kvalitet, og derved vil enhedschefens rolle være at sikre opfølgning på kvaliteten i opgaveløsningen i enheden i form af blandt andet sparring og feedback til primært enhedslederne.
Det er vigtigt, at du sørger for at skabe tværgående sammenhænge mellem enhedens forskellige fagligheder og differentierede arbejdsopgaver samt styrke og vedligeholde relationerne til områdets mange samarbejdspartnere.
Du skal se vigtigheden af at samarbejde om ressourcer og kompetenceudvikling dels i eget område dels på tværs af hele Kriminalforsorgen.
Dine arbejdsopgaver vil være, at:
- Lede gennem ledere
- At sikre stabil og effektiv drift af tilsynsområdet, samt arbejdet med personundersøgelser
- Sikre effektive processer og fælles standarder, der skaber resultater med rette kvalitet og med opgaven i centrum
- Anerkende positiv adfærd og følge op på adfærd, der er uhensigtsmæssig
- Være garant for de rette værdier i din enhed
- Sikre og optimere organiseringen og driften i egen enhed gennem planlægning, målsætning, ressourcestyring, prioritering og opfølgning.
- Have fokus på forebyggelse af sygefravær og sikre håndtering af sygefraværet
Om dig
Vi forventer, at du har en solid ledelseserfaring og en relevant lederuddannelse og at du forstår at omsætte strategiske opgaver til et operationelt niveau. Du formår på én gang sikkert at styre driften samtidig med, at der kontinuerligt bliver taget hånd om udviklingsopgaverne.
Det vil være en fordel, at du har et grundigt kendskab til Kriminalforsorgen fra nuværende eller tidligere ansættelse i Kriminalforsorgen og gerne erfaring med ledelse af kerneopgaven i tilsynsdelen af KiF.
Vi forventer ydermere, at du:
- Kan sætte tydelige mål og rammer for udviklingen af det faglige arbejde og det gode arbejdsmiljø
- Kan lede gennem ledere med engagement og tillid samtidig med, at du bevarer overblikket
- Evner at arbejde i det uvisse og formår at signalere ro og overskud til hele personalegruppen
- Kan indgå i arbejdet på tværs af de øvrige enheder i institutionen
- At du har stærke samarbejdsevner og kan byde aktivt ind i institutionsledelsen, hvor du har evnen til at ”slippe” din enhed, se helheder og udfordre silotænkning
- Er loyal over for trufne beslutninger og værdier
- Har solide kompetencer inden for skriftlig og mundtlig kommunikation
- At du har kørekort kat. B
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen og lønindplaceringen vil afhænge af din faglige baggrund samt den dertil hørende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.
Stillingen er uden højeste tjenestetid. Du vil endvidere skulle indgå i en bagvagtsordning for institutionen.
Arbejdspladsen er beliggende på Kristineberg 4, 2100 København Ø.
Ansøgning
Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.
Alle kandidater, som indkaldes til samtale, vil skulle give samtykke til at blive tjekket i det Centrale Kriminalregister og det er endvidere en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Ansøgningsfristen er den 7. august 2020.
Vi forventer at holde samtaler i uge 34. Der anvendes test mellem 1. og 2. samtale.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Institutionschef Rikke Jørgensen på telefon 72 55 77 79.
Spørgsmål vedrørende ansættelsesvilkår og løn kan stilles til juridisk fuldmægtig Christine Faarup på telefon 72 55 46 31.
Om Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne
Institutionen består af flere enheder, der er fordelt over et relativt stort geografisk areal: KiF København, UngeKriminalforsorgen København, KiF Glostrup, KiF Hillerød, KiF Bornholm, KiF Færøerne, Hillerød Arrest, Frederikssund Arrest, Bornholm Arrest, Færøerne Arrest, Pension Engelsborg og Pension Brøndbyhus.
Der er mødedeltagelse på tværs af matriklerne og der må påregnes en vis mødeaktivitet på andre matrikler.
Om Kriminalforsorgen Hovedstaden
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, UngeKriminalforsorgen, 1 lukket fængsel, 1 åbent fængsel, 1 udrejsecenter, 1 udlændingecenter, 6 arresthuse, 5 afdelinger i friheden, samt 2 pensioner, som geografisk ligger i København, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.
Området har ca. 1200 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere.
For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.Kriminalforsorgen.dk
Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".
Arbejdsstedet er beliggende i København
Jobbet er oprettet på vores service den 8.7.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
- Projektleder
- København
- Fredag den 07. august 2020
Lignende jobs
-
El Projektleder
Kan du lide at lave solide tekniske løsninger, og levere en høj kvalitet til kunden? Vil du være med til at styre projekter, der gør bygninger til meget mere end bare en skal? Har du en teknisk bag..- Projektleder
- København
-
Projektleder i Frederiksberg
Sensio, en af nordens hurtigst voksende udbydere inden for velfærdsteknologi, søger en empatisk og ansvarsbevidst Project Manager med flair for IT og SaaS. .- Projektleder
- Frederiksberg
-
Senior Project Management Advisor
Do you want to be part of a global team of humanitarian professionals who help DRC Senior Management Teams to excel in project and programme management? Then this may be just the role for you! .- Projektleder
- København
-
Projektleder med MECH-baggrund til [xxxxx]s hospit...
- Projektleder
- København S
Statistik over udbudte jobs som projektledere i København
Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere i København.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København over tid
Dato | Alle jobs som projektledere |
---|---|
12. januar 2025 | 68 |
11. januar 2025 | 67 |
10. januar 2025 | 70 |
9. januar 2025 | 75 |
8. januar 2025 | 77 |
7. januar 2025 | 77 |
6. januar 2025 | 77 |
5. januar 2025 | 82 |
4. januar 2025 | 83 |
3. januar 2025 | 86 |
2. januar 2025 | 91 |
1. januar 2025 | 92 |
31. december 2024 | 93 |
30. december 2024 | 93 |
29. december 2024 | 92 |
28. december 2024 | 91 |
27. december 2024 | 91 |
26. december 2024 | 90 |
25. december 2024 | 92 |
24. december 2024 | 91 |
23. december 2024 | 91 |
22. december 2024 | 90 |
21. december 2024 | 82 |
20. december 2024 | 78 |
19. december 2024 | 75 |
18. december 2024 | 74 |
17. december 2024 | 70 |
16. december 2024 | 76 |
15. december 2024 | 78 |
14. december 2024 | 76 |
13. december 2024 | 80 |
Værd at vide når du søger job som projektleder i København
Mens København måske for nogle først og fremmest vækker billeder af hyggelige cafeer og historiske bygninger, banker et travlt erhvervsliv i hjertet af København. Hovedstaden huser et væld af brancher, men nogle skiller sig ud med et særligt højt antal ansatte.
Bydele i København
København byder på mere end smukke gader og hyggelige cafeer. De forskellige kvarterer har hver deres unikke atmosfære og erhvervsliv, hvilket kan påvirke din jobsøgning. Lad os dykke ned i nogle populære områder:
Indre By: Pulsens centrum med internationale virksomheder, finansverden og detailhandel. Perfekt for jobsøgende inden for finans, jura, medier og marketing. Tempoet er højt, og konkurrencen kan være hård.
Østerbro: En blanding af moderne boliger, historiske bygninger og innovative virksomheder. Hjem til Novo Nordisk og Vestas Wind Systems. Gode muligheder inden for life science, teknologi og bæredygtige løsninger.
Nørrebro: Multikulturelt og kreativt med studerende, kunstnere og små startups. Populært blandt unge fagfolk og jobsøgende inden for den kreative sektor og servicebranchen.
Vesterbro: Tidligere industriområde forvandlet til et trendy sted med restauranter, barer og designvirksomheder. Tiltrækker kreative sjæle og jobsøgende inden for mode, design og underholdning.
Valby: Familievenligt og roligt med gode skoler og grønne områder. Mange offentlige institutioner og virksomheder inden for service og administration. Attraktivt for børnefamilier og jobsøgende i den offentlige sektor.
Find ledige jobs i Valby
Amager: Et område i rivende udvikling med fokus på moderne arkitektur og bæredygtighed. Hjem til Ørestad og store virksomheder som DSV og Ørsted. Gode muligheder inden for logistik, energi og transport.
Mere information om København
Hvis du er på udkig efter et job i København, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om København, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om København i denne guide: København: Byen der byder på både drømmejob og spændende udfordringer