Forskningskoordinerende afdelingslæge til Neurologi, [xxxxx], med mulighed for vagtfri stilling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

En stilling som forskningskoordinerende afdelingslæge ved [xxxxx], Neurologi, er ledig til besættelse fra den 1. maj 2025 eller efter aftale.

Om stillingen
Stillingen som forskningskoordinerende afdelingslæge giver mulighed for at kombinere klinisk arbejde med en forskningskoordinerende rolle. Du bliver en del af et stærkt speciallægeteam med fokus på klassiske neurologiske sygdomme. Kliniske opgaver inkluderer blandt andet stuegang i ugentlige lægeteams samt deltagelse i både akut og planlagt klinikdrift.

Du bliver tilknyttet specifikke klinikker, der matcher dine faglige interesser, og stillingen tilbyder også efteruddannelse inden for alle subspecialer inden for de klassiske neurologiske sygdomme. Udover dine kliniske opgaver vil du have en rolle i uddannelsen af yngre læger, blandt andet som vejleder med mulighed for at tage vejlederkurser. Afhængigt af dine interesseområder er der desuden mulighed for at deltage i kvalitetsarbejde og administrative opgaver.

Opgaver varetaget af den Forskningskoordinerende afdelingslæge

  • Indgå i udvikling af den tværfaglige og monofaglige strategiske retning for forskning i KN (Klassisk Neurologi)/Neurologi i tæt samarbejde med leder af Forskning
  • Indgå som medlem i Forskningsstrategisk Råd i KN
  • Varetage lægegruppens interesser vedr. forskning
  • Medplanlægning af forskningsaktiviteter
  • Inspirere til forskning blandt lægegruppen
  • Formidle idéer/ønsker mellem lægegruppen og Forskning
  • Introducere til og følge op på forskning for YL
  • Have overordnet ansvar for gennemførelse af Journal Club (JC) for lægegruppen
  • Evt. afholde forskningsmøder med lægegruppens overlæger og leder af forskning

Vi tilbyder

  • Onboardingprogram
  • Mentorordning
  • Årlig MUS, hvor bl.a. planlægning af 10 årlige efteruddannelsesdage indgår
  • Et trygt og respektfuldt arbejdsmiljø med gode muligheder for kollegial sparring og dialog
  • Tværfagligt samarbejde i klinikkerne og i neurorehabilitering

Om afdelingen
Neurologi består af 2 funktionsenheder. Dels Klassisk Neurologi med hoved- og regionsfunktion inden for de klassiske neurologiske sygdomme og neurorehabilitering. Dels Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) med højtspecialiseret neurorehabilitering af patienter med rygmarvsskade.

Neurologi ledes overordnet af en afdelingsledelse med reference til hospitalsledelsen og 2 tværfaglige funktionsledelser tilknyttet hver sin funktion med reference til afdelingsledelsen.

Klassisk Neurologi har en faglig profil karakteriseret ved de klassiske neurologiske sygdomme som epilepsi, hovedpine, sklerose, demens, søvn, spasticitet, neuromuskulære sygdomme og bevægeforstyrrelser. Afdelingen har ingen akutte strokepatienter.

Afsnittet har 15 sengepladser til udredning og genoptræning, bl.a. af patienter med apopleksi, på hovedfunktionsniveau.

Klinikkerne er organiseret med en Akutklinik og 9 specialeklinikker, hvor der arbejdes i tværfaglige teams. Inden for det neurovaskulære område varetages udredningen af TIA- og strokepatienter af over 48 timers varighed for hele Region Midtjylland. Patienter der udredes for TIA/stroke, hjernetumor eller andre subakutte neurologiske patienter udredes i Akutklinikken. Der er desuden en neurofysiologisk klinik og neuropsykologisk funktion i afdelingen.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade varetager højtspecialiseret neurorehabilitering af patienter med rygmarvsskade fra hele Vestdanmark. Afsnittet har 35 senge i afsnittet og 4 hospitalssenge på Patienthotellet. Desuden er der en klinik med livslang opfølgning af patienter. Patienterne rehabiliteres af det samme gennemgående tværfaglige team under hele indlæggelsen. I det tværfaglige team indgår lægen som PAL sammen med sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog og socialrådgiver.

Forskning i Neurologi varetages af vores forskningsenhed i Klassisk Neurologi, hvor vi har en forskningsleder samt en forsker ansat med tilknytning af flere ph.d.-studerende. Forskningen på neurorehabiliteringsområdet varetages i en forsknings- og udviklingsafdeling på Vestdansk Center for Rygmarvsskade.

Uddannelse
Alle afdelingens læger deltager i undervisningen og uddannelsen af de uddannelsessøgende læger, dels som supervisor i den daglige klinik og dels med undervisning i afdelingen. Desuden varetager afdelingen prægraduat uddannelse af lægestuderende.

Lægenormering og arbejdstilrettelæggelse
Der er en fælles lægestab i Neurologi med det øvrige speciallægeteam og 14 uddannelsesstillinger. Der er 1 overlæge i afdelingsledelsen og i hver af de 2 funktionsledelser. Vagten dækkes af yngre læge i et 10-skifte rul med 2-skifte vagt og vagt fra bolig efter kl. 23.00 samt overlægevagt i beredskabsvagt. De akutte patienter varetages i et tæt samarbejde med Akutafdelingen.

Om dig
Du skal være speciallæge i neurologi og gerne med hovedinteresse indenfor demens, søvnsygdomme, epilepsi, neurovaskulære sygdomme eller spasticitetsbehandling.

Dine kvalifikationer og kompetencer bedømmes på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder. Du bør i ansøgningen forholde sig til disse og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationer inden for områderne. Du skal have en ph.d. og have en ambition om på sigt at igangsætte lægefaglig forskning i samarbejde med Forskningsenheden samt lægegruppen i KN.

Ansættelsen sker ved [xxxxx], læs mere om den samlede hospitalsenhed her [xxxxx] - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved [xxxxx], Neurologi.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Elias Zakharia på tlf.: [xxxxx]eller Forskningsleder Lene Bastrup på tlf.: [xxxxx].

Dato for samtaler
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 25. februar 2025 fra kl. 14.00.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 19. februar 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 14.1.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Midtjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som projektledere
18. februar 2025 32
17. februar 2025 31
16. februar 2025 32
15. februar 2025 32
14. februar 2025 32
13. februar 2025 32
12. februar 2025 30
11. februar 2025 29
10. februar 2025 28
9. februar 2025 27
8. februar 2025 27
7. februar 2025 27
6. februar 2025 29
5. februar 2025 29
4. februar 2025 30
3. februar 2025 31
2. februar 2025 30
1. februar 2025 31
31. januar 2025 31
30. januar 2025 33
29. januar 2025 34
28. januar 2025 34
27. januar 2025 33
26. januar 2025 33
25. januar 2025 33
24. januar 2025 33
23. januar 2025 33
22. januar 2025 31
21. januar 2025 29
20. januar 2025 27
19. januar 2025 29