To koordinerende sagsbehandlere til Jobcenter Hillerøds faglige flagskib Job & Kompetence

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Vil du være med til at gøre en forskel for borgere med komplekse problemstillinger?

Jobcenter Hillerød søger to koordinerende sagsbehandlere til borgere i ressourceforløb og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.

I Job & Kompetence forsøger vi os med en ny model, hvor vi minimerer skift af koordinerende sagsbehandlere, når borgeren skifter målgruppe. Som koordinerende sagsbehandler bliver du derfor tilknyttet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb.

Er du socialfagligt uddannet? Tror du på at borgere med komplekse problemstillinger meningsfuldt kan bidrage på arbejdsmarkedet, og har du lyst til at arbejde i en sektion, hvor vi udvikler og afprøver nye metoder i arbejdet med borgerne? Så er det dig, vi har brug for!

Om os


Job & Kompetence er etableret i sin nuværende form 1. januar 2021. Vi er 25 medarbejdere, der varetager indsatsen med borgere i ressourceforløb, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år og integrationsborgere. Det er her, vi dyrker det tværfaglige og koordinerende samarbejde med samarbejdspartnere i og uden for Hillerød Kommune. Det er her, vi udvikler nye metoder og vedholdende tror på og lykkes med at støtte borgerne ud i beskæftigelse eller uddannelse.

Lige nu er vi i gang med flere større udviklingsprojekter, for eksempel


  • Bevægelse til Arbejde - Hillerødmodellen, som er en jobrettet indsats for indvandrerkvinder - i samarbejde med blandt andet DGI
  • Individuelt planlagt job med støtte (IPS) i samarbejde med Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Lov om en plan i samarbejde med kolleger på familie-, social- og sundhedsområdet.


I Jobcenter Hillerød møder vi borgerne med en anerkendende og inddragende tilgang. Vores fundament er høj faglighed, solid viden om lokale arbejdsmarkedsforhold og indgående kendskab til borgernes forudsætninger.

Dine arbejdsopgaver


I samarbejde med borgerne vil du komme til at arbejde metodisk med ”Min plan” og udformning af CV på Jobnet. Med fokus på borgernes ressourcer vil du indkredse realistiske og relevante jobmål sammen med borgerne og udforme planer, der indeholder mål og delmål, der gør borgerne i stand til at nå deres jobmål.

I dit arbejde har du fokus på det lokale arbejdsmarked, blandt andet med baggrund i viden fra Jobbarometeret og vidensdeling med virksomhedskonsulenterne. Du har fokus på mulige match, når jobåbninger viser sig i JobAG, så borgerne får præsenteret relevante jobåbninger.

Du skal kunne arbejde koordinerende med borgere, der har komplekse udfordringer, og du skal have et blik for borgerens helbredsmæssige, beskæftigelsesmæssige og sociale situation.

Du kommer løbende til at forberede og forelægge sager til rehabiliteringsteamet i Jobcentret.

Vi forventer, at du


  • har erfaring med sagsbehandleropgaver i et Jobcenter
  • har lyst til at afprøve nye metoder og arbejde evidensbaseret
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • kan lide at arbejde med fokus på progression i sagerne
  • er god til at skabe relationer og ser værdien i at samarbejde på tværs af afdelinger og fagligheder
  • har lyst og evne til at arbejde struktureret og planlægge opgaverne systematisk
  • kan kommunikere tydeligt, både mundtligt og skriftligt
  • er nysgerrig og åben for feedback og sparring fra dine kollegaer
  • er god til IT - du har gerne erfaring med fagsystemer som Momentum, Mediconnect og Netforvaltning Sundhed
  • har en socialfaglig uddannelse.

Vi tilbyder dig


  • kolleger med et stort engagement og arbejdsglæde
  • at være del af et fællesskab med godt sammenhold og let til smil og latter.
  • en udviklende og spændende arbejdsplads med høj faglighed og fokus på nye metoder
  • en samarbejdende sektion, hvor du kan sparre med faglig koordinator og kolleger
  • høj grad af medarbejderinddragelse og indflydelse på egen hverdag
  • mulighed for at være med til at præge en ny sektion.

Løn- og ansættelsesvilkår


Du bliver ansat i Jobcenter Hillerød, hvor vi er cirka 115 ansatte. Der er seks sektioner, hvor du vil blive en del af Job & Kompetence.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere?


Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Anne-Lise Buchwaldt på telefon 72 32 31 51 eller sektionsleder Anne Bækkegård på telefon 72 32 30 31.

Du kan læse mere om Hillerød Kommune på kommunens hjemmeside

Frist


For at komme i betragtning til jobbet, skal vi have modtaget din ansøgning senest 18. februar 2021 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler vil blive holdt i uge 8.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid fra 1. januar 2021.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 4.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Nordsjælland
  • Torsdag den 18. februar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som projektledere
30. januar 2025 56
29. januar 2025 56
28. januar 2025 55
27. januar 2025 55
26. januar 2025 56
25. januar 2025 56
24. januar 2025 55
23. januar 2025 54
22. januar 2025 53
21. januar 2025 50
20. januar 2025 49
19. januar 2025 50
18. januar 2025 49
17. januar 2025 47
16. januar 2025 47
15. januar 2025 47
14. januar 2025 48
13. januar 2025 52
12. januar 2025 57
11. januar 2025 57
10. januar 2025 59
9. januar 2025 58
8. januar 2025 56
7. januar 2025 54
6. januar 2025 54
5. januar 2025 59
4. januar 2025 62
3. januar 2025 66
2. januar 2025 67
1. januar 2025 68
31. december 2024 69