Bliv projektmedarbejder hos Børns Voksenvenner i storebror/storesøster-programmet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense C

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge? Og er du god til at skabe overblik? Så er du måske vores nye projektmedarbejder på vores regionskontor på Fyn. Vi søger en person med drive og entusiasme til udbredelse af vores visionære storebror/storesøster-program.

I Børns Voksenvenner skaber vi venskaber mellem børn, som skal have styrket deres trivsel og frivillige voksne, der har tid og overskud til at gøre en forskel for et barn. Børns Voksenvenner rekrutterer og godkender frivillige voksne, godkender børn og familier, samt matcher og støtter op om venskaberne. Under storebror/storesøster-indsatsen dannes venskaberne mellem unge i alderen 11-15 år og yngre voksne i alderen 20-35 år. Indsatsen har kørt siden 2016, og erfaringerne er positive blandt de frivillige såvel som de unge og deres forældre. Vi tror på, at projektet har et stort potentiale – et potentiale du skal være med til at indfri på Fyn.

Du vil sammen med regionskonsulenten på Fyn få ansvar for at udbrede storebror/storesøster-indsatsen. Derfor vil du både skulle rekruttere frivillige storebrødre/storesøstre og bistå med at etablere venskaber (matche), ligesom du skal være medansvarlig for netværksskabende aktiviteter på tværs af venskaberne.

Vi søger dig, der:

  • Har en social-, børne- eller sundhedsfaglig uddannelse af mindst tre års varighed
  • Kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre
  • Er analytisk anlagt og kan undersøge muligheder og barrierer for vores indsats
  • Er en god formidler mundtligt og skriftligt på alle niveauer
  • Har erfaring med frivilligt socialt arbejde eller lignende
  • Har kompetencer og interesse for brug af IT-værktøjer og sociale medier

I Børns Voksenvenner bliver du:

  • En del af en lille NGO med en flad ledelsesstruktur, hvor vi er afhængige af at hjælpe hinanden i et tæt samarbejde
  • En vigtig brik i teamet og får indflydelse på foreningens løbende udvikling
  • Ansat i nogle fleksible rammer, hvor du i høj grad selv tilrettelægger din arbejdsdag
  • Klædt på til at forstå vores kerneopgaver på vores matcheruddannelse

Praktisk:

Stillingen er i udgangspunktet på 30 timer om ugen. Stillingen er foreløbigt tidsbegrænset til 6 måneder. Der må forventes nogen kørselsaktivitet samt aften- og weekendarbejde. Kørekort/bil er en fordel, men ikke et krav.

Børns Voksenvenners regionskontor Fyn har base på Nyborgvej 26, 5000 Odense C. Her bliver du en del af et team med regionskonsulenten foruden adskillige frivillige.

Forud for ansættelsen indhentes børneattest, straffeattest og evt. referencer.

Ansøgning:

Send en motiveret ansøgning samt CV til [email protected] senest den 29. januar 2023.
Der afholdes samtaler den 1. februar. Ønsket tiltrædelse d. 15. februar.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte regionskonsulent Mette Andersen
på 28 34 18 76 / [email protected].

OM BØRNS VOKSENVENNER – VI GØR SMÅ SMIL STØRRE

I Børns Voksenvenner er vores vision at gøre en positiv langvarig forskel for børn og unges trivsel. Siden 1990 har vi skabt venskaber mellem børn og frivillige voksne med de rette kompetencer samt tid og lyst til at gøre en forskel. Vores høje faglighed og etiske retningslinjer er med til at sikre rammerne for udviklende og stærke venskaber.

Et venskab gennem Børns Voksenvenner kan give børn mere tryghed, selvværd og dermed mod på nye udfordringer.

Du kan læse mere om Børns Voksenvenner på www.voksenven.dk.

Du kan også se mere på vores Facebook, Instagram og LinkedIn.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Odense C
  • Søndag den 29. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Odense C over tid

Dato Alle jobs som projektledere
20. september 2024 3
19. september 2024 4
18. september 2024 4
17. september 2024 4
16. september 2024 4
15. september 2024 4
14. september 2024 4
13. september 2024 4
12. september 2024 4
11. september 2024 4
10. september 2024 6
9. september 2024 6
8. september 2024 7
7. september 2024 6
6. september 2024 7
5. september 2024 6
4. september 2024 7
3. september 2024 7
2. september 2024 7
1. september 2024 6
31. august 2024 7
30. august 2024 7
29. august 2024 6
28. august 2024 6
27. august 2024 6
26. august 2024 6
25. august 2024 5
24. august 2024 5
23. august 2024 5
22. august 2024 4
21. august 2024 3