Genopslag - Projektleder til Danmarks Klimakommune nr. 1

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringkøbing

Kan du sikre balancen mellem hensynet til klimaet, hensynet til lokalbefolkningen og kommunens udvikling i bred forstand, så er det dig, vi har brug for

Som projektleder og projektkoordinator for den samlede planlægning for vedvarende energianlæg, skal du være med til at sikre, at byrådets ambitioner for klimaet føres ud i livet. I et team af ca. 4-5 planlæggere/natur- og miljøspecialister skal der udarbejdes en række lokalplaner for at kunne opsætte nye solcelle- og vindmølleparker og biogasanlæg. Som projektleder skal du være med til at sikre og koordinere de bedste løsninger i samarbejde med fagkolleger, borgere, byrådspolitikere og projektudviklere.

Det kan du forvente af os
Vi er en stor, moderne og dynamisk arbejdsplads med mange tværgående arbejdsfællesskaber, hvor opgaverne er mangfoldige. Det samme er kompetencerne hos dine kollegaer. Vi lægger vægt på kompetenceudvikling og muligheden for at præge udviklingen, generelt, og i eget job.

Vi arbejder i en flad organisationsstruktur, hvor alle bliver hørt, hvor vi tør udfordre hinanden og hvor frihed og ansvar går hånd i hånd.

Du bliver kollega med 110 engagerede medarbejdere i Land, By og Kultur, hvoraf vi er cirka 20 i Planafdelingen. Planafdelingens opgavefelt spænder bredt. Foruden kommune- og lokalplanlægning, arbejder vi blandt andet med helhedsplaner, planstrategi, kort og GIS, matrikulærsager, jordforsyning og byggemodning, varmeplanlægning, turisme, camping- og sommerhusloven, kulturmiljøer samt bygningsforbedring. Du vil også få et tæt samarbejde med kollegaerne i Natur, Land og Vand om miljøvurderingerne af planerne.

Hos os kan du få

  • Et liv i balance hvor der er plads til meget andet end arbejde, selvom opgaverne er mange og vigtige.
  • Fleksibilitet i hvornår og hvorfra du arbejder, naturligvis med afsæt i din vigtige ledende, koordinerende og kommunikerende rolle.
  • Lov til at gøre en stor forskel, hvor du er med til at løse klimakrisen og samtidig styrke vores demokrati.
  • Et fagligt fællesskab og faglig udvikling i et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at sikre succes med vores arbejde.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi har det godt og sjovt med hinanden, og hvor du møder stor imødekommenhed og hjælpsomhed samt mulighed for at deltage i sociale aktiviteter.

Dine opgaver
Dine vigtigste opgaver bliver, at

  • Stå i spidsen for en række overordnede og tværgående opgaver for planlægningen for vedvarende energi, som for eksempel udarbejdelse af proces- og tidsplaner for arbejdet, skrive politiske sagsfremstillinger, undersøge og sikre muligheder for multifunktionel anvendelse af arealer, kobling til statslige energiparker og planlægning for følgeerhverv til de vedvarende energianlæg. Du vil altså skulle udføre egne opgaver inden for teamets arbejdsområde, som blandt andet vil være ovenstående opgaver.
  • Koordinere arbejdet i teamet og være med til at sætte faglig retning.
  • Kommunikere om teamets opgaver til politikere, den administrative ledelse, udviklere af de vedvarende energiprojekter, andre myndigheder samt grupper af borgere og andre interessenter.
  • Bidrage til løsning af faglige udfordringer i teamets arbejde.

Hvem er du?
Dine relationelle kompetencer og evne til at samarbejde er knivskarp. Samtidig forestiller vi os, at du har:

  • Erfaring med ledelse af store tværgående projekter samt involvering i strategisk ledelse og ledelsesmæssige beslutninger
  • Viden og erfaring om arbejdet med planlægning, udvikling og opstilling af vedvarende energianlæg
  • Stærke kommunikative evner såvel mundtligt som skriftligt, på alle niveauer.
  • Evnen til at sætte dig ind i nyt og komplekst stof og omsætte det til retning og resultater

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og kvalifikationer.
Stillingen er en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. april 2023.
Arbejdsstedet vil være på Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing

Yderligere oplysninger
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos leder af Plan Ann Elisabeth Bjerrehøj 21 74 97 34 eller på [email protected]

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 14. februar 2024, og vi forventer, at der afholdes samtaler den 19. februar 2024.

Med Plan- og Udviklingsstrategien vedtaget i år har byrådet sat en klar retning for at fortsætte omstillingen til CO2-neutralitet: "I Ringkøbing-Skjern Kommune er vi ambitiøse på klimaets vegne. Med de store åbne vidder og den friske vestenvind har vi både muligheden for og pligten til at tage ansvar og producere langt mere vedvarende energi, end vi selv bruger. Den mulighed skal vi udnytte. Derfor skal der fortsat være mulighed for at etablere varierede typer af vedvarende energianlæg i det åbne land. I samarbejde med borgere og erhvervsliv vil vi arbejde for at sikre lokal indflydelse og medejerskab."

Du kan se mere om Land, By og Kultur her og om Ringkøbing-Skjern Kommune her. Du kan også læse mere om kommunens arbejde med vedvarende energianlæg her. Du kan læse om kommunens vision og strategier her. Kommunens organisationsgrundlag finder du her.

Du kan læse mere om at bo i Ringkøbing-Skjern Kommune på www.flytmodvest.dk.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=27613d10)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringkøbing.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Ringkøbing
  • Onsdag den 14. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Ringkøbing

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Ringkøbing over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Ringkøbing over tid

Dato Alle jobs som projektledere
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1