Roskilde Kommune søger to projektledere til anlægsopgaver i Veje og Grønne Områder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Brænder du for at udvikle byer, byrum, grønne områder og velfungerende infrastruktur? Og vil du være med til at udvikle og passe godt på en af Danmarks smukkeste byer? Så er Roskilde Kommune måske din næste arbejdsplads, for vi søger to dygtige projektledere til anlæg af byrum, veje og grønne områder.

Roskilde Kommune er et godt sted at arbejde for den ambitiøse projektleder. For i Roskilde har vi en levende handelsby med kulturarv og kulturtilbud i verdensklasse. Og i Jyllinge, Viby, Svogerslev, Musicon, Sankt Hans, Trekroner og de øvrige byområder og landsbyer i kommunen har vi stærke lokalsamfund med masser af ildsjæle og et aktivt foreningsliv. Vores byer er omgivet af enestående natur med skove, åbne kuperede landskaber og Roskilde Fjord, der bidrager til at gøre kommunen til et meget eftertragtet sted at bo og arbejde.

De politiske ambitioner er samtidig tårnhøje. Vi vil være CO2-neutrale inden 2035, vi vil fremme biodiversitet, rejse skove og skabe ny natur. Vi vil håndtere regnvand på overfladen og gøre det til en ressource i og omkring byerne. Vi vil fremme bæredygtig mobilitet, genanvende materialer i bygge- og anlægsprojekter og udvikle vores byer i social balance, så der også i fremtiden er plads til alle i Roskilde.

Det er spændende at være en del af, og det kræver medarbejdere, der er dygtige til at samarbejde og tænke på tværs af kommunale forvaltninger, til at være i løbende kontakt med virksomheder og borgere og bringe stærke fagligheder ind i et tværfagligt miljø, hvor ambitionerne er høje. Og netop nu har vi brug for to nye kollegaer, som kan hjælpe med at indfri de høje ambitioner.

Vores ønsker til dig
Vi søger nye kolleger, som kan varetage egne anlægsprojekter, og som samtidig kan bidrage til at kvalificere vores samlede indsats på anlægsområdet.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som fx ingeniør, landskabsarkitekt eller urban landskabsingeniør. Ideelt set har du også erfaring med anlægsprojekter. Men det afgørende er din interesse for området og din indstilling til opgaveløsningen. Du kan derfor godt være en nyudklækket kandidat, der kommer med frisk teori i bagagen, så skal vi nok sørge for den rette støtte og oplæring.

I anlægsteamet fordeler vi opgaverne efter interesse, kompetence og erfaring, så vi er spændte på, hvad du byder ind med.

Teamets opgaver spænder vidt. Vi arbejder med byggemodninger, ombygninger af vejkryds, nye cykelstier, udvikling af nye bydele, skovrejsning, stier i det åbne land og meget mere. Vi bidrager når vores kolleger udarbejder nye udviklings- og lokalplaner, og vi myndighedsgodkender vejprojekter.

Vi vil gerne styrke vores myndighedsrolle, så hvis du har erfaring og interesse heri, så er det et stort plus.

Vi forventer at du:

  • har en stærk faglighed, som du bruger aktivt
  • er god til at samarbejde med kollegaer og kommunikere med borgere og entreprenører.
  • er en nysgerrig holdspiller, som bidrager til fælles læring, faglig udvikling og teamets trivsel
  • evner at organisere og planlægge eget arbejde
  • kan fungere, som et bindeled mellem interne fagfolk, styregrupper, borgere og andre aktører
  • har erfaring med eller talent for anlægsprojektledelse, herunder budget- og tidsstyring
  • har et kørekort kategori B

Vi tilbyder
Som projektleder bliver du tilknyttet vores anlægsteam i Veje og Grønne Områder. Med det udgangspunkt indgår du i tætte samarbejder på tværs af afdelinger og forvaltninger, hvor vi i tværfaglige projektgrupper bringer vores projekter sikkert igennem fra planlægning og politiske beslutninger til projektering og realisering.

Veje og Grønne Områder er en del af direktørområdet By, Kultur og Miljø, hvor i alt ca. 130 medarbejdere hver dag samarbejder om at udvikle og drifte vores byer og landdistrikter i et tværfagligt miljø og i samarbejde med borgere, virksomheder og interesseorganisationer.

Er du vores nye kollega, kan du se frem til:

  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • En hverdag hvor du, sammen med dine ni engagerede kollegaer i anlægsteamet, er med til at lægge sidste hånd på realiseringen af Roskildes Kommunes mange visioner.
  • Personalegoder som flex-ordning, sundhedstilbud, fitnessfaciliteter, favorabel frokostordning og mulighed for hjemmearbejdsdag.
  • Ansættelsen sker efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes der straffeattest.

Ansøgningsfristen er søndag den 10. marts. Tiltrædelse den 1. maj 2024.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 15. marts og en eventuel anden samtalerunde torsdag den 21. marts 2024.

Hvis du vil vide mere
Du kan få mere at vide om jobbet ved at kontakte chefkonsulent Birgitte Løkke på tlf.: 3084 1627 eller afdelingschef Morten Marcher på tlf.: 2476 9675. Du kan også læse mere om Roskilde Kommune på kommunens hjemmeside: http://www.roskilde.dk


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b0556998)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Roskilde
  • Søndag den 10. marts 2024

Lignende jobs

  • Erfaren Projektchef til anlægsentrepriser

    Vestsjælland/Sjælland, Danmark Er du erfaren Projektchef med lyst til at stå i spidsen for anlægsentrepriser, der gør en reel forskel for vores fremtid – bl.a. opgaver for landets største forsyni..
    • Projektleder
    • Jerslev Sjælland
    Få mere info
  • Projektleder i Kalundborg

    Ser du dig selv i en indflydelsesrig rolle, hvor du hver dag gør en reel forskel og bidrager til en imponerende udviklingsrejse? Er du på hjemmebane, når det kommer til styring af anlægsentrepriser..
    • Projektleder
    • Kalundborg
    Få mere info
  • El-Projektleder til Pharma i Kalundborg

    I [xxxxx] Pharma søger vi en projektleder til vores Pharma afdeling. I rollen vil du få mulighed for at arbejde med bygnings- og procesinstallationer primært indenfor medicinalindustrien..
    • Projektleder
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Koordinerende medarbejder til KILE

    Koordinerende medarbejder til KILE(Kriminalpræventiv Indsats Løsladelser & Exit)Har du erfaring med at arbejde med udsatte og kriminalitetstruede unge voksne og er du klar til at spille en .
    • Projektleder
    • Køge
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som projektledere
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 1
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 4
12. december 2024 3
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 4
27. november 2024 6
26. november 2024 6
25. november 2024 7
24. november 2024 8