Projektmedarbejder til Skives 700-års købstadsjubilæum

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skive

Har du erfaring med at koordinere projekter og arrangementer? Brænder du for at samarbejde med forskellige interessenter og få ting til at ske? Er du skarp på kommunikation?

Så er du måske den projektmedarbejder, vi søger i en tidsbegrænset stilling til at hjælpe med planlægningen og afviklingen af Skives 700-års købstadsjubilæum.

I 2026 er det 700 år siden, at Skive fik købstadsrettigheder. Skive Byråd har valgt at jubilæumsåret skal markeres med en stor folkelig fest, som strækker sig over det meste af året. Opbakningen til jubilæet er stor, og det samme er forventningerne: Vi skal have hele Skiveegnen med i fejringen. Vi skal sætte fut i et brag af en folkefest. Vi skal trække spor mellem fortid og nutid - og vi skal sætte et mærkbart aftryk på fremtiden med nye erfaringer, samarbejder, fællesskaber, oplevelser og minder.

Projektet er stort, ambitiøst og komplekst med mange forskellige opgaver, interessenter og målgrupper. Rammerne er sat, men indholdet afhænger i høj grad af, hvad passionerede folk i Skive og omegn skaber sammen.

Hvad skal du arbejde med?
Som projektmedarbejder i[xxxxx]får du en central rolle i en begivenhed, der kræver stærke evner indenfor samarbejde, koordinering og eksekvering. I perioden vil du få selvstændigt ansvar for dele af projektet, og desuden være med til at samle tråde, holde overblik og medvirke til, at vi når i mål med succes. Det betyder, at du skal være god til at få ting fra hånden, samarbejde med et bredt spektrum af interessenter og sikre fremdrift.

Dine opgaver vil spænde bredt, men du vil især have fokus på at deltage i udvikling, planlægning og afvikling af større jubilæumsarrangementer- og indsatser indenfor bl.a. kunst, kultur, idræt og erhverv. Du står dog aldrig alene, men kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaer og øvrige aktører, som ved en masse om alt fra kommunikation og foreningsliv til økonomi og logistik.

Projektperiodens første del vil især indebære udvikling og planlægning af offentlige arrangementer og jubilæumsrelaterede samarbejdsprojekter med bl.a. decentrale institutioner, imens periodens sidste del byder på flere koordinerende og udførende opgaver, herunder bl.a. afvikling af arrangementer, opsamling på eventprogram, kommunikation og markedsføring m.m.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har
  • Erfaring med at koordinere større arrangementer og/eller projekter. Gerne både planlægning, afvikling og evaluering.
  • Evner til at samarbejde bredt og effektivt i og med tværfaglige teams og med frivillige foreninger, institutioner m.fl.
  • Gode kommunikationsfærdigheder og gerne erfaring med udførende kommunikation


Du behøver ikke at have erfaring fra kommunalt regi eller en særlig uddannelsesmæssig baggrund. Det vigtigste er, at du kan omsætte idéer til konkrete handlinger og samarbejder – og at du har vilje, nysgerrighed og evner til at lære og sætte dig ind i, hvad der kræves, for at få opgaverne løst.

Det er også en fordel, hvis du kommer med én eller flere af følgende
  • Lokalkendskab og et netværk blandt f.eks. lokale foreninger, institutioner eller erhvervsliv
  • Et grundlæggende kendskab til projektkoordinering
  • Erfaring med fundraising og at tiltrække midler fra fonde og sponsorer
  • Erfaring med markedsføring i form af indhold til f.eks. web, SoMe og øvrige kanaler.


Hvor foregår det?
Organisatorisk bliver du en del Kultur & Fritidsafdelingen under Kultur- og Familieforvaltningen, hvor projektet er forankret. Du refererer til kultur- og fritidschefen med projektlederen som tætteste samarbejdspartner i det daglige.
I afdelingen er en uformel tone, højt til loftet og en god teamånd, hvor alle giver en hånd med efter behov, så vi lykkes.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet og sammen skabe et mindeværdigt købstadsjubilæum.

Ansættelsesforhold og kontakt
Ansættelsen er en tidsbegrænset projektstilling på 37 timer ugentligt.
Ansættelsesperioden er med tiltrædelse den 1. februar 2025 og løber frem til den 31. september 2026.

Du skal være indstillet på, at der i perioden vil forekomme møder og arrangementer udenfor normal arbejdstid.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kultur- og fritidschef Kent Sørensen på telefon[xxxxx]eller mail [xxxxx]

Har du spørgsmål til projektet eller ønsker at få tilsendt projektkommissoriet, er du velkommen til at kontakte kulturmedarbejder og projektleder Michelle Skov på telefon[xxxxx]eller mail [xxxxx]

Ansøgningsfrist
Fredag den 29. november 2024.
Samtaler afholdes torsdag den 5. december 2024.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Skive.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Skive
  • Fredag den 29. november 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Skive

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Skive over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Skive over tid

Dato Alle jobs som projektledere
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 5
28. november 2024 4
27. november 2024 5
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 2
23. november 2024 3
22. november 2024 3