Erfaren projektleder til byggeri og logistik

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sorø

Her vil du få en mulighed for at bruge alle dine kompetencer inden for projektledelse, byggeri og logistik. Du skal i samarbejde med interne og eksterne byggerådgivere og samarbejdspartnere, arbejde med Absalons byggeprojekter fra start til slut. Du skal følge de meget forskellige processer og opgaver i projektfaserne, helt fra de indledende beslutningsprocesser, over udbudsprocesserne og selve byggeriet frem til indflytning.

Professionshøjskolen Absalon har et mål om at have levende campusmiljøer. Campusser fyldt med liv, der afspejler uddannelsernes faglige særkender og identitet. Vi har stærke faglige og sociale miljøer, der skaber værdi for den lokale befolkning, og opleves som mere end et uddannelsessted.

Din profil
Du trives i en matrixorganisation, og har grundig og dokumenteret erfarinrg med byggeprojekter og logistik fra en lignende stilling. Du værdsætter at arbejde i et miljø præget af en god stemning, hvor vi lægger vægt på en god omgangstone og faglig sparring. Herudover er du:

Relationsskabende. Du skal være i tæt dialog med projektets samarbejdspartnere og have et tæt samarbejde med kommende brugere af campusserne. Det ligger dig naturligt at op-bygge gode relationer. Det er vigtigt at fastholde et godt samarbejde samt en konstruktiv kommunikation med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

God til logistikopgaver. Byggeprojekter kræver et stort logistikarbejde og det er noget af det, som du synes er sjovt at arbejde med. Du formår at have mange bolde i luften. Dit over-blik og din evne til at følge op på store som små opgaver er medvirkende til, at du lykkes med projekterne.

Systematisk og administrativ stærk. Du har erfaring med relevante værktøjer som Excel og byggeweb, og kan nemt sætte dig ind i vores interne processer, som sikrer inddragelse af medarbejdere og studerende.

Derudover forventer vi, at du:
  • har en relevant videregående uddannelse, der gerne er suppleret med videreuddannelse inden for byggekompetencer og logistik.
  • har erfaring fra en lignende organisation. Det er ikke et krav, men en fordel.


Dine arbejdsopgaver
Som projektleder for byggeri og logistik har du en vigtig rolle, og skal varetage følgende opgaver:

Understøtte processerne i byggeprojekterne i et meget tæt samarbejde med chef for Facility Service. Sammen deltager du og din chef i møderne og processerne på vores nuværende byggeri i Slagelse, Kalundborg, Roskilde og Næstved hvor byggeprojekterne er i forskellige faser.

lanlægning og logistik. Du skal være med til at planlægge processerne i forhold til indflytning i de nye campus og fraflytning fra eksisterende campus, samt sikre struktur i forbindelse med flytningerne. Du er løbende i dialogen med leverandører, og er med til at følge op på mangler i forhold til byggerierne.

Du skal indgå i lederteamet i Facility Service hvor du skal være med til at sikre kvaliteten i forhold til de planlagte processer sammen med driften på de forskellige campus. Du skal også være med til at sikre koordinering med brugerne, fremdrift i byggeprojekterne, opfølgning på byggemøder og referater.

Desuden vil der være opgaver i forhold til de nuværende campus på tværs af Facility Service.

Dine kollegaer
Du bliver ansat i Sorø, hvor du skal indgå i et team på seks medarbejdere, der hver især har selvstændige opgaver og ansvar på tværs. Vi siger tingene, som de er, men i en god tone. Trods arbejdsintensive perioder vægter vi en sund balance mellem arbejds- og privatliv. Vi bruger hinanden som sparringspartner i en travl hverdag, men holder også af at være sociale sammen.

Praktiske oplysninger
Da Absalons dækningsområde er spredt i hele Region Sjælland, vil der i jobbet være en del kørsel i egen bil til mødeaktiviteter Der vil dog være mulighed for Skype-møder i et vist omfang.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område og der er mulighed for at forhandle tillæg i henhold til Ny løn.
  • Stillingen er på fuld tid og vi vil gerne have at du begynder den 1. april 2020.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Birgitte Lunden Poulsen der træffes bedst imellem kl. 8.00-9.00 eller fra kl. 16.00-17.00 [email protected]/ 72482275
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/om-professionshoejskolen-absalon/ledige-stillinger/) eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest den 16. februar 2020.
  • Vi forventer at afholde 1. samtale den 26. februar 2020 og 2. samtale 27. februar 2020.


Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon Professionshøjskolen
Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution med 11 forskellige professionsbacheloruddannelser fordelt på i alt otte byer i regionen. Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads. Vi er 750 medarbejdere, og vi har 8.300 studerende på vores uddannelser og 3.500 i efter- og videreuddannelse.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Sorø
  • Søndag den 16. februar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Sorø

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Sorø over tid

Dato Alle jobs som projektledere
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1