Projektkoordinator til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sorø

Vil du være med til at skabe nogle af Danmarks største naturfagsevents? Arbejder du struktureret og systematisk? Er du god til at koordinere og kan du holde et knivskarpt overblik? Kan du bidrage med godt humør, en serviceminded tilgang og vil du være en aktiv spiller i vores team? Så vil vi meget gerne modtage din ansøgning til jobbet som projektkoordinator i Team Big Bang og Unge Forskere.

Astra søger en projektkoordinator til Team Big Bang og Unge Forskere. Big Bang-konferencen er Danmarks største naturfagskonference og -messe for op til 1700 deltagere. Unge Forskere er Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence. Begge events skal afholdes virtuelt i foråret 2021.Opgaverne vil hovedsageligt ligge i Big Bang-konferencen og du vil skulle hjælpe med at planlægge og afvikle den virtuelle konference i 2021 og samt planlægge Big Bang 2022 hen over efteråret.

Big Bang-konferencen afvikles i samarbejde med en række centrale organisationer inden for området, og du skal derfor være udadvendt og god til at spille sammen med mange samarbejdspartnere. Du skal have styr på logistik og aftaler samt brænde for at følge både små og store opgaver helt til dørs.

Du vil blive ansat i Team Big Bang og Unge Forskere, hvor du vil indgå i et engageret, kreativt og dynamisk team, sammensat af flere forskellige fagligheder. Til opgaverne der skal løses har vi brug for dit skarpe overblik og dine systematiske og strukturerede evner. Du vil få både selvstændige og assisterende opgaver.

Dine arbejdsopgaver er alsidige, varierer henover året, og ser bl.a. således ud:

  • Koordinering af praktik omkring afvikling af Big Bang-konferencen samt have kontakten til venue.

  • Koordinering af tilmeldinger i konferencesystemet Conference Manager.

  • Koordinering af messe, fx. kommunikation med udstillere.

  • Kommunikationsopgaver heriblandt vedligeholdelse af hjemmeside, mails til deltagere osv.

  • Ansvarlig for kommunikation med deltagere omkring fx. tilmeldinger og fakturering.

  • Koordinere opgaver til vores studentermedhjælper.


Hvem er du?

  • Du arbejder struktureret og systematisk.

  • Dine spidskompetencer er koordinering, overblik og afvikling.

  • Du er superbruger af it-systemer, herunder gerne Conference Manager, Drupal, Wordpress, Mailchimp og Copper.

  • Du har lyst til at indgå i et team, hvor vi arbejder tæt sammen for at nå I mål med det fælles projekt.

  • Du navigerer roligt og sikkert i et arbejdsmiljø med mange forskellige opgaver, projekter og peak-perioder.

  • Du er stærk til skriftlig og mundtlig kommunikation.

  • Du har en mellemlang uddannelse, gerne med elementer af event- og projektstyring.

  • Du har en tilfredsstillende børneattest.


Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentligt og tidsbegrænset til 31. december 2021 med mulighed for forlængelse. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende HK-overenskomst for statens område. Arbejdsstedet er på Astras kontor i Københavns Nordhavn - lige ved Oslobåden. Vi er en fleksibel arbejdsplads, som prioriterer, at der er god balance mellem arbejdsliv og fritid. Du skal dog være forberedt på nogle enkelte peakperioder henover året, særligt i foråret.

Sådan søger du

Lyder det som et job for dig, og matcher din profil ovenstående, så send os en ansøgning. Ansøgningsfristen er 11. januar 2021 kl. 12. Stillingen søges ved at uploade ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer på Astra.dk/job. Ansøgninger modtages ikke via mail. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1.3.2021. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 2 og 3.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamchef Idahella H. Bacher på [email protected], tlf. 22188769, Programleder for Big Bang Estrid Brandorff på eb@Astra.dk, tlf. 22184916 eller Koordinator for Big Bang Michelle Myllerup, [email protected] 24881094. Bemærk at vi holder juleferie 21.12.-20-04.01.21.

Astra er det nationale naturfagscenter, som er en selvejende institution med tilknytning til Børne- og Undervisningsministeriet. Astra arbejder for, at alle børn og unge i Danmark får handlekompetencer inden for science, så de kan udfolde sig som kreative og kritiske samfundsborgere. Se mere på www.Astra.dk.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Sorø

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Sorø

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Sorø over tid

Dato Alle jobs som projektledere
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1