Projektmedarbejder til jord og grundvandsområdet i Teknik og Klima i

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sydjylland

Brænder du for at løse opgaver indenfor grundvandsbeskyttelse og jordforurening?

Kan du varetage komplekse sager og samtidig formulere dig, så politikere og borgere forstår dig?

I Haderslev Kommune er vi godt i gang med at sikre, at kommende generationer har adgang til rent drikkevand fra uforurenet grundvand. Dette sker gennem udarbejdelse af bl.a. indsatsplaner og sikring af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) samt en ny vandforsyningsplan.

Som myndighed skal vi samtidigt sikre grundvandet mod grundvandsbårne forureninger herunder PFAS- forureninger. I forhold til grundvandsforureninger kører vi samtidigt et tæt samarbejde omkring vurdering af evt. jordforureninger med PFAS og andre miljøfremmede stoffer.

I Haderslev Kommune prioriterer vi grundvandsbeskyttelse højt og med komplekse grundvandsforureninger som eksempelvis PFAS-forureninger fra tidligere brandøvelsespladser, har vi brug for ekstra hænder til at sikre en god opgaveløsning. Det skal du være med til.

Om jobbet
I Miljøafdelingen søger vi en kollega, i en tidsbegrænset stilling, som har indgående kendskab til jord- og grundvandsforurening generelt.

Vi har brug for en person som vil få en betydelig rolle i faggruppens fornyelse af Haderslev Kommunes vandforsyningsplan samt indsatsplaner for to områder.

Du skal også bedømme undersøgelsesoplæg og forslag til afværgeforanstaltninger med henblik på at give undersøgelses- og oprensningspåbud indenfor jord- og grundvandsområdet. Der vil være behov for at vurdere og koordinere gennemførte tiltag herunder også moniteringsprogrammer. Afhængigt af dine kvalifikationer vil du kunne indgå i en intern PFAS-gruppe som har faglig sparring om PFAS-forureninger og undersøgelser i Haderslev Kommune.

Du vil desuden indgå i faggruppens øvrige opgaver som omfatter jordforureningssager indenfor § 8 (JFL) og § 33 (MBL), jordhåndteringssager samt jordvarmetilladelser.

Du bliver en del af faggruppen vand og jord, som består af 3 personer ud over dig, og du kan forvente god faglig sparring.

Vores forventninger til dig:

  • Du har en relevant uddannelse som f.eks. geolog, biolog, ingeniør eller lignende
  • Det er en fordel at du har erfaring med sagsbehandling indenfor grundvands- eller jordforureningsområdet. Du er initiativrig, løsningsorienteret og god til at følge op og god til at afslutte dine opgaver.
  • Du har let ved at samarbejde med kollegerne og lyst til at deltage i det faglige og sociale fællesskab
  • Du har digitale kompetencer og kørekort til bil.

Som person forventer vi, at du er:

  • Struktureret, serviceorienteret, tillidsvækkende og troværdig.
  • Udadvendt og trives i en dynamisk dialog med kolleger, borgere og virksomheder.
  • God til at få dine opgaver afsluttet.
  • Empatisk, lyttende og uhøjtidelig.

Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, og hvor værdierne ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel er omdrejningspunktet. Vi har en åben og uformel omgangstone.

Vi har så få regler som muligt med afsæt i værdibaseret ledelse og samarbejde. Vi søger tværfaglige løsninger i en virkelighed, der konstant forandrer sig. Vi arbejder med udviklingstiltag og afprøvninger på tværs af huset, og som medarbejder bliver du en del af ét fælles hold.

Miljøafdelingen er en del af Teknik og Klimas syv afdelinger og består af 16 medarbejdere. Vi besidder en bred vifte af fagligheder og løser opgaver indenfor miljøområdet, herunder industri, landbrug, affald, grundvand og jord. Vi har en hyggelig og uhøjtidelig omgangstone og alle har øje for at hjælpe hinanden. Hos os får du en arbejdsdag med masser af spændende udfordringer og ansvar, og så kan du være med til at forme dine arbejdsopgaver.

Dit daglige arbejdssted vil være på Rådhuset, der ligger på Haderslev Havn med udsigt over Haderslev Fjord. Afhængigt af arbejdsopgaverne vil der være mulighed for at arbejde hjemmefra i begrænset omfang.

Både erfarne og nyuddannede opfordres til at søge jobbet.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen er en tidsbegrænset stilling på 37 timer pr. uge med udløb den 30. juni 2024.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i ny løn.

Tiltrædelse pr. 1. maj 2023 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?
Så kontakt endelig afdelingsleder for Miljø, Karin Storkholm på telefon 21 42 91 79, mail: [email protected] eller grundvandsmedarbejder Jakob Kudsk på telefon 23 62 25 53, mail: [email protected].

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV samt bilag via ansøgningsknappen senest mandag den 20. februar 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 6. marts 2023.

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.

Vores fælles værdier – ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel – er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Sydjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 17.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Sydjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Sydjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Sydjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere i Sydjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Sydjylland over tid

Dato Alle jobs som projektledere
26. november 2024 62
25. november 2024 62
24. november 2024 64
23. november 2024 63
22. november 2024 63
21. november 2024 65
20. november 2024 69
19. november 2024 67
18. november 2024 67
17. november 2024 67
16. november 2024 67
15. november 2024 69
14. november 2024 69
13. november 2024 72
12. november 2024 73
11. november 2024 71
10. november 2024 69
9. november 2024 69
8. november 2024 70
7. november 2024 66
6. november 2024 68
5. november 2024 68
4. november 2024 70
3. november 2024 68
2. november 2024 69
1. november 2024 66
31. oktober 2024 62
30. oktober 2024 60
29. oktober 2024 63
28. oktober 2024 64
27. oktober 2024 68