Rekrutteringsfirma

Projektleder for implementering af nyt vedligeholdskoncept

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Vil du bidrage til et bedre klima og et renere miljø i Danmark? Har du evnerne til at følge op på kontrakten til vores kommende togmateriel? Vi søger netop nu en projektleder, der motiveres af at arbejde med anskaffelse og vedligehold af miljøvenlige el-tog.

Toget er fremtiden, men fremtiden venter ikke på toget. Derfor er DSB i fuld gang med investeringer, der skal sikre, at danskerne også i fremtiden har et bæredygtigt og effektivt alternativ til biler, busser og fly. Lige nu investerer DSB i flere forskellige programmer; Nye El-Tog, Nye Vogne, Anskaffelse af Lokomotiver, Nyopførelse af Værksteder samt Fremtidens S-Bane.

Der vil være rige udviklingsmuligheder, da vi har en moderne læringskultur, og din involvering, giver mulighed for at indgå i mange forskellige fagområder med kontakt til mange forskellige interessenter.

Du bliver en integreret del af programmet Nye Tog, hvor omdrejningspunktet er at indkøbe og idriftsætte mindst 100 elektriske togsæt til erstatning af vores aldrende togflåde. Sammen med togsættene køber vi også vedligeholdelsesydelser og en række innovative IT-løsninger mv. Investeringen er historisk stor for DSB, og dertil kommer store organisatoriske forandringer og en nøje styring af skiftet fra gammelt til nyt. Der er med andre ord tale om et stort indkøb af både rullende materiel samt tilhørende vedligehold, et stort kontraktkompleks og en stor transformation for DSB.

Ansvaret for en succesfuld implementering af FSA-modellen

Leverandøren af de nye togsæt skal også levere vedligeholdelsesydelser i op til 40 år. Og det er netop her, du kommer ind i billedet. Vedligeholdelsesmodellen er en FSA – dvs. en Full Service Agreement, hvor leverandøren er ansvarlig for al vedligehold. Det har DSB ikke gjort før, så det er en stor forandringsrejse.

Det kræver sin projektleder at sikre en god implementering, hvor både leverandøren og DSB leverer som aftalt. Du bliver ansvarlig for FSA-implementeringen og dermed at sikre, at alle aspekter af de produkter, processer, afledte projekter, herunder håndtering af transition fra nuværende vedligeholdsmodel, som er nødvendige for at FSA bliver leveret fra leverandøren og implementeret i DSB. Dette sker med udgangspunkt i Vedligeholdskontrakten, DSB’s regler for de relevante processer (vores sikkerhedsledelsessystem) samt gennemførelsen af en lang række afledte projekter i DSB, der tilsammen skal sikre, at implementeringen af den nye vedligeholdelsesmodel bliver en succes. En særlig vigtig grænseflade er til byggeriet af nye værksteder, der bliver opført til de nye togsæt. At sikre, at tingene er afstemt og at intet falder mellem to stole, kræver en del koordinering mellem leverandøren af tog og vedligehold og entreprenørerne af værksteder.

Projektledelse, der kræver

  • Overblik over den samlede kontrakt for Vedligehold af de nye togsæt
  • Overblik over nødvendige forandringer og transitionstiltag i DSB, herunder koordinering mellem de mange projekter
  • Indsigt og fokus på de væsentligste drivere for at sikre, at Vedligeholdsorganisationen for Nye Tog etableres og indgår i et effektivt samspil med DSB, herunder Vedligeholdelsesdiscipliner, et first class QA set up af dette og en optimeret DSB-organisation
  • Robust projektlederskab: Evnen til lede og engagere et team, sætte retning og træffe beslutninger; en rolig adfærd med gennemslagskraft og tydelig kommunikation; interessenthåndtering på alle niveauer – både internt og eksternt – så en konstruktiv dialog sikres og evt. konflikter løses
  • Intern faglig koordinering og koordinering med ledende medarbejdere i DSB’s organisation og andre interessent-organisationer, f.eks. lokomotivførernes og håndværkeres faglige organisationer samt naboer til værksteder
  • Styring og opfølgning på aktiviteter i projektplanen, risiko- og status rapportering samt ressourceestimering og -opfølgning
  • Ledende rolle under kontraktforløbet med leverandør.

For at få succes i jobbet er det afgørende, at du kan

  • Motivere og lede et team til succes med fokus på at skabe resultater uden formelt linjeansvar idet vi i høj grad arbejder i matrix
  • Indgå i relevante lederteam i projektet og matrix-organisationen
  • Udvikle relationer og anvende formelle og uformelle netværk i en stor organisation
  • Tale med alle fagområder indenfor dit ansvarsområde
  • Gennem en støttende adfærd at få medarbejderne i vedligeholdsprojektet til at arbejde sammen mod målet.

Derudover er det vigtigt, at du er vant til at tage ansvar og sikre fremdrift og du kan fastholde engagement og begejstres af arbejdet i en stor og alsidig organisation, hvor pålidelig togdrift og tilfredse kunder altid er i fokus. Du motiveres af de langsigtede mål og trives med det lange seje træk, og så brænder du for at skabe pålidelig togservice til danskerne.

Vi søger en erfaren projektleder med følgende faglige kompetencer

  • En videregående uddannelse
  • Dokumenteret projektledererfaring (gerne certificerede projektlederkompetencer og kendskab til MSP og Prince2®)
  • Erfaring med og/eller kendskab til (tog)-vedligehold
  • Multiteknisk forståelse mellem de forskellige faggrene, Vedligeholdsmobilisering, kontraktstyring, Kommerciel, Teknik, projektledelse, Byggeri, Sikkerhed, Risiko, QA.
  • Flydende i skrift og tale på dansk og engelsk.

Det er en fordel, at du har erfaring indenfor ovennævnte områder fra enten jernbaneindustri/togindkøb eller andre OPEX-tunge omstillinger.

Om organisationen
Du bliver en integreret del af programmet, Nye Tog, og en del af ledelsesteamet i programmet. Organisatorisk bliver du en del af vores matrix-organisation, og du kommer til at referere til chefen for Krav. Krav-gruppen består af en række specialister inden for bl.a. togteknik, vedligeholdelsesløsninger, tekniske projektledelse, passagerhenvendte krav, QA mv. Du kommer også til at have et tæt samarbejde med en anden del af Nye Tog: De afledte Projekter og organisatorisk Implementering, som har ansvaret for at sikre, at DSB er klar til de nye tog. Du får derfor rig mulighed for faglig sparring! Vores matrixorganisation – og dine kommende kollegaer - supporterer en række programmer og projekter i DSB, der har det til fælles, at de er centreret omkring DSB’s indkøb og idriftsættelse af nyt materiel. Matrixorganisationen hedder STARS (S&T Assets Realization Support), og er et Center Of Excellence. Vi har stor fokus på udvikling, vidensdeling og lessons learned, og du kommer til at arbejde i et dynamisk, fagligt udfordrende og internationalt miljø, der er politisk påvirket og med mange interessenter.

Hvad kan DSB tilbyde dig?
Som den største leverandør af offentlig transport i Danmark er vi stolte af at holde landet kørende. Det er vores mål at gøre bæredygtig, kollektiv transport til det naturlige valg for alle i Danmark, og vi vil gerne have dig med på rejsen.

Som ny medarbejder i DSB bliver du en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur. Hos os er der plads til alle uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion.

Du får uddannelse og vil samarbejde med skarpe hjerner på tværs af hele virksomheden. Du kan også se frem til at træne i DSB’s eget fitnesscenter og få et attraktivt medlemskab til Fitness World. Vi tilbyder dig fordelagtige rejsemuligheder med DSB og fire årlige rejser med din familie. Pension og sundhedsforsikring med både forebyggelse og behandling og adgang til lækker frokost i vores kantine. Din arbejdsplads vil være i Høje Taastrup i vores lyse og indbydende kontorer. Vi bor tæt på offentlig transport, selvfølgelig.


Interesseret i jobbet
DSB samarbejder med Strepa i rekrutteringsprocessen. Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stine Amina Toft på [email protected] eller telefon + 45 28 300 100. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så upload dit CV eller blot din LinkedIn profil hurtigst muligt, da vi invitere til samtale løbende.

Om DSB
DSB løfter en vital samfundsmæssig opgave sammen med mere end 500.000 daglige kunder. Som Danmarks største udbyder af offentlig transport spiller vi en vigtig rolle i at gøre Danmark til et bæredygtigt samfund. Det er DSB’s ambition, at bæredygtige, kollektive rejseformer skal være danskernes naturlige valg til fordel for både miljø og trafikal trængsel. Men vores ansvar rækker langt videre. Det omfatter også et socialt, etisk og miljømæssigt ansvar for vores kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og ejer – det vil sige for dig og mig. Os alle sammen


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Taastrup

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som projektledere
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1