Projektleder for et oplysningsprojekt om mental sundhed for ældre

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

PROJEKTLEDER - for et oplysningsprojekt om mental sundhed for ældre

Vil du arbejde med mental sundhed, og har du interesse for ældreområdet? Vil du have hele Danmark som din arbejdsplads og stå i spidsen for en stor oplysningsindsats? Så er stillingen som projektleder i DepressionsForeningen måske noget for dig.

Depression rammer hvert år cirka 250.000 danskere. Forekomsten blandt ældre er dobbelt så høj som i den øvrige befolkning, men hver anden bliver ikke diagnosticeret. DepressionsForeningen har i samarbejde med Danske Seniorer taget initiativ til et projekt, der skal øge kendskabet til depression blandt ældre. I den sammenhæng opretter vi en tidsbegrænset stilling som projektleder, hvor du får en vigtig rolle som kommunikatør og koordinator for en omfattende oplysningsindsats.

Om stillingen

Projektet er en del af DepressionsForeningens strategi for at styrke indsatsen over for ældre og for Danske Seniorers strategi for at udvikle relevante tilbud til deres mange medlemsforeninger. Projektet er finansieret af TrygFonden og har i udgangspunktet en varighed af 18 måneder. Stillingen er forankret i DepressionsForeningens sekretariat, der vil fungere som din daglige base, men du vil være i tæt kontakt og dialog med Danske Seniorer. Stillingens hovedopgave vil være at forberede, koordinere og levere 50 foredrag i Danske Seniorers lokalafdelinger i hele Danmark. I tilknytning til opgaven bliver der derfor en stribe kommunikations- og koordinationsopgaver, der kræver en stærk kommunikator.

Som projektleder vil du

  • være kontaktperson og ansvarlig for projektet Depression og Senior med reference til generalsekretæren i DepressionsForeningen
  • være den, der udvikler og holder oplysningsforedrag om depression blandt ældre med sparring fra begge organisationer
  • sørge for, at materialer om depression blandt ældre bliver udviklet og opdateret og kvalitetssikret af eksterne fagpersoner
  • koordinere afholdelsen af din egen foredragsrække med støtte fra Danske Seniorers sekretariat
  • medvirke til at skrive artikler, SoMe-opslag og andre kommunikationstiltag om projektet
  • være ansvarlig for rapportering og overordnet administration af projektet
  • sikre løbende sparring og kontakt med kernefrivillige
  • bidrage til evaluering og dokumentation, herunder holde evalueringssamtaler med ældre og skrive logbog

Om din profil

Vi forestiller os, at vores nye projektleder kan næsten alt. Eller i hvert fald, at du har en akademisk baggrund eller professionsbachelor og har solidt kendskab til mental sundhed eller ældreområdet – endnu bedre hvis begge dele.

Du trives og får energi ved at være i en travl og dynamisk jobsammenhæng, hvor det er vigtigt at gøre en forskel for andre. Vi ser gerne, at du

  • har erfaring med at holde foredrag og facilitere workshops (planlægning, koordinering, kommunikation)
  • har godt kendskab til mental sundhed og psykiatri
  • har erfaring med at arbejde med seniorer og ældreområdet
  • er god til at skabe gode relationer, kommunikere med mennesker, lytte og rumme forskellighed
  • kan dokumentere dine evner til at kommunikere mundtligt og skriftligt
  • har et stort drive og kan arbejde selvstændigt
  • ikke er nyuddannet men har en god portion livserfaring
  • har bil (en stor fordel, men ikke et krav) samt en fleksibel hverdag med plads til mange dage på farten
  • kan indgå med godt humør i DepressionsForeningens sekretariat
  • har kendskab til arbejde med civilsamfundsaktører
  • kan starte fra 1. juni 2021

Vi tilbyder dig

  • en spændende stilling, hvor du får erfaring med to centrale samfundsområder – ældre og depression
  • en stilling i 18 måneder med fuld fart på lige fra start til slut med ansvar og stor grad af selvstændighed
  • at blive en del af to organisationer
  • fleksibel arbejdstid med balance mellem privat- og arbejdsliv samt mulighed for at arbejde hjemmefra med nogle af opgaverne.
  • adgang til stærkt engagerede kollegaer og frivillige
  • et dynamisk arbejdsmiljø med åben kommunikation, faglig sparring og personlig udvikling samt lejlighed til at præge egne arbejdsopgaver

Om organisationerne

DepressionsForeningen

DepressionsForeningen er en landsdækkende forening stiftet i 1998 for mennesker berørt af depression eller bipolar lidelse – både ramte og pårørende. Foreningen yder hjælp og rådgivning og arbejder for at mindske stigma om sygdommene samt skabe øget viden og forståelse i befolkningen om, hvordan man forebygger og håndterer depression. Foreningen har et sekretariat i København og cirka 2.000 medlemmer, flere hundrede frivillige og 24 lokalgrupper. Læs mere på depressionsforeningen.dk

Danske Seniorer

Danske Seniorer er en landsdækkende interesseorganisation med ca. 85.000 medlemmer og 400 medlemsforeninger. Organisationen arbejder under mottoet ”Vi hjælper hinanden” og arbejder for det gode seniorliv og for bedre vilkår for seniorforeninger. Læs mere på danske-seniorer.dk

Ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos generalsekretær Morten Ronnenberg [email protected] Tlf. 33 12 47 27 eller mobil 53 88 93 33.

Ansøgningsfrist tirsdag d. 6. april kl. 12.00. Skriv til [email protected]

Vi holder samtaler i uge 15 og 16.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Valby
  • Fredag den 14. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Valby over tid

Dato Alle jobs som projektledere
28. december 2024 1
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1