Vi søger en erfaren projektleder til Byggeri og Projekt, Hospitalsenhed Midt, Viborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

Vi søger en erfaren projektleder til Byggeri og Projekt.
Fremrykning af anlægsinvesteringer i Region Midtjylland, bygningssyn og generel travlhed gør, at vi søger en erfaren kollega, der ligesom resten af holdet er drevet af en fælles ambition om at være en dygtig bygherre, der brænder for opgaven med at skabe de bedste rammer for vores hospitaler i HE Midt.

Den rigtige ansøger kan se frem til at blive en del af et specialiseret team af dedikerede medarbejdere, der lægger vægt på et godt kollegialt miljø hvor sammenhold, hårdt arbejde, gå på mod og teamspirit er vigtige elementer i dagligdagen.

Om stillingen

Er du byggefagligt dygtig og holder du af byggefaglige udfordringer – store som små, og trives du med en travl hverdag, så kunne stillingen være noget for dig. Vi søger en erfaren, dygtig og engageret projektleder til vores afdeling Byggeri og Projekt. Vi mangler en kollega, der kan aflaste de byggefaglige projektledere i de mange spor og projekter, der løbende er i gang. Du skal have flere års erfaring og være velbevandret i byggeriets faser – fra plan, projektering, udbud, udførelse, byggeledelse og idriftsættelse, men vigtigst er, at du kan arbejde dedikeret og selvstændig og skabe overblik for ledelsen og dine kollegaer i dine opgaver.

Dine opgaver vil bl.a. være at:
  • Projektlede større og mindre byggeprojekter
  • Gennemføre bygningssyn på hospitalets bygninger
  • Være bygherrerepræsentant på byggepladserne
  • Følge op på aftaler og sikre, at deadlines overholdes
  • Sikre at byggeprojekter gennemføres med hensynstagen til både byggeri og hospitalsdrift
  • Koordinere byggeprojekter med relevante interessenter


Jobbet har for de fleste en stejl læringskurve. Det er derfor en fordel, men ikke en nødvendighed, at du kender til hospitalsbyggeri. Det vigtigste er, at du er en erfaren projektleder, hurtigt opfattende, selvstændig og god til at spørge, når du er i tvivl.

Om den rette ansøger

Vi ser gerne, at du:
  • Er udadvendt. Jobbet har en stor kontaktflade, så det er vigtigt, at du har let ved at tale med mennesker.
  • Er "en afslutter". Du skal være struktureret, have overblik og kunne motiveres af at "sætte flueben".
  • Er uddannet konstruktør eller ingeniør. Din tilgang til opgaver, er afgørende.
  • Har erfaring med at vurdere bygningers stand, herunder kendskab til tidstypiske fejl og mangler, samt typiske miljøfarlige stoffer der er anvendt gennem tiden.
  • Gerne håndværksmæssig baggrund/uddannelse
  • Har forståelse for bygbarhed og konsekvenser for arbejdsmiljø.
  • Kan læse tegninger, herunder el-, vvs- og ventilationstegninger.
  • Trives med en hverdag med både "papirarbejde" på kontoret og besigtigelse af byggeri.
  • Har et godt humør, er positiv og udadvendt – og tåler en humoristisk omgangstone.
  • Er flydende i dansk skrift og tale


Om afdelingen

Hospitalsledelsen har besluttet, at Projektafdelingen og afsnittet Byggeri og Ejendomme lægges sammen og bliver til Byggeri og Projekt. Fremafrettet vil Byggeri og Projekt stå for færdiggørelsen af Kvalitetsfondens byggeprojekter samt alle øvrige byggeprojekter, vedligehold og renovering af HE Midts bygninger i Skive, Viborg, Hammel og Silkeborg. Afdelingen har også ansvar for at forvalte, hvordan alle HE Midts kvadratmeter (knap 250.000 m2) skal bruges, lokale-rokader og de helhedsplaner, der overordnet styrer disse opgaver.

Afdelingen har et tæt samarbejde med Servicecentret, særligt Teknisk Afsnit.

Afdelingen blev etableret i januar 2020 til at varetage bygherrefunktionen og er en stabsfunktion med reference til hospitalsledelsen, og indgår således organisatorisk i et hospitalsfællesskab på HE Midt.

Afdelingen er bemandet med 1 projektchef, 1 specialkonsulent, 14 projektledere, og 1 elev.

Om Hospitalsenhed Midt

Hospitalsenhed Midt består af regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive – der tilsammen danner en hospitalsenhed med en stærk faglig profil. I kraft af specialernes kompleksitet og bredde er hospitalsenheden en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. De fire hospitaler med tilsammen ca. 4.200 medarbejdere har årligt ca. 355.000 ambulante besøg og udskriver ca. 50.000 patienter efter indlæggelse.

Ansættelsen

Stillingen er en 2- årig projektansættelse som en fuldtidsstilling på 37 timer. Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste i Hospitalsenhed Midt's afdeling for Byggeri og Projekt på Regionshospitalet Viborg. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Projektchef Jeppe Juul Hansen, mobil 51491174 eller projektleder Peter Sylvest Jensen, mobil 41763943.

Du kan læse mere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag d. 10. august 2020. Du søger stillingen ved at klikke på ”søg job” vedhæft din ansøgning med dokumentation for uddannelse, herunder eksamensbevis, CV m.v.

Der forventes at blive afholdt samtaler torsdag d. 13. august 2020.

Forventet tiltrædelse er 1. oktober 2020 eller snarest muligt.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.7.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Viborg
  • Mandag den 10. august 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Viborg over tid

Dato Alle jobs som projektledere
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 3
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 3
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 4