Børne- og Ungdomspsykiatrisk Sengeafsnit er i rivende udvikling, så er du speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, s...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Da vi står overfor flere ændringer de kommende år, har vi brug for to speciallæger - en overlæge og en afdelingslæge - med mod på faglig udvikling og nytænkning.

Stillingerne er begge ledige til besættelse pr. 1. januar 2025 eller snarest herefter.


Ansøgningsfristen er d. 17. november 2024 og samtaler forventes afholdt d. 21. november 2024.

Vi er lige nu et mindre sengeafsnit med 11 døgnpladser og et dagafsnit med plads til 7 børn. Døgnpladserne anvendes fortrinsvist til børn og unge i alderen 12-17 år med behov for udredning og/eller behandling under indlæggelse, både akut og elektivt. Dagafsnittet varetager primært udredning og/eller behandling af yngre børn (fortrinsvist skolebørn, men på sigt også førskolebørn) med komplekse problemstillinger, hvor den ambulante indsats ikke har været tilstrækkelig.

Vi har et godt og tæt samarbejde med ambulatorierne i afdelingen samt de pædiatriske og øvrige somatiske afdelinger, der også ofte er involveret i patientforløbene, ligesom vi arbejder tæt sammen med kommunerne for at sikre gode overgange.

Dine arbejdsopgaver som overlæge eller afdelingslæge vil både fokusere på konkrete opgaver tilknyttet de planlagte forløb med udredning og behandling, men lige så meget varetagelse af akutte opgaver, hvor tryg opfølgning og gode overgange er i fokus.

Du vil, sammen med den ledende oversygeplejerske og den ledende overlæge, have en vigtig funktion i forhold til at sikre en faglig udvikling i sengeafsnittet, herunder understøtte miljøpersonalets arbejde gennem supervision, sparring, konferencer og undervisning - dette ud fra en mentaliseringsbaseret teoretisk referenceramme, som vi er under udarbejdelse af.

De kommende år ser vi ind i flere spændende tiltag. I slutningen af 2025 åbner Ungehjemmet Bifrost, som er regionens nye botilbud til børn og unge med svær selvskade. Her vil der være et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Disse patienter vil forventeligt blive en gruppe, som får brug for indlæggelser i kortere eller længere perioder. At arbejde med selvskadens psykologi ud fra en mentaliseringsbaseret teoretisk referenceramme med en fælles faglig forståelse bliver i høj grad det, vi vil arbejde med i et tværsektorielt samarbejde.

I 2026 forventer vi at udvide antallet af sengepladser, når vi flytter i spritnye og moderne lokaliteter på Nyt Aalborg Universitetshospital. Du vil også komme til at indgå i overvejelserne om fagligt meningsfulde justeringer i denne proces.

Hvad ønsker vi af dig:
  • Uddannet speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
  • Fagligt engageret, udviklingsorienteret og i stand til at arbejde selvstændigt
  • Fleksibel og med gode samarbejdsevner
  • Er bevidst om egne grænser og i stand til at bede om hjælp
  • Trives i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde
  • Gerne erfaring med konsultativt og forebyggende arbejde eller interesse herfor

Og hvad kan vi så tilbyde:
  • Du har muligheden for at blive en del af et afsnit i udvikling, hvor du vil få fantastiske kolleger
  • Du vil spille en vigtig rolle i udviklingen af afsnittet
  • En afdeling der vægter fagligheden højt – både i udredningen, behandlingen og i overgange
  • En lille region, hvor der er let adgang til såvel kolleger som til ledelsen
  • En udviklingsorienteret, dynamisk arbejdsplads, med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Gode muligheder for at fortsætte eller påbegynde forskningsprojekter eller relevant efteruddannelse/subspecialisering


Lidt om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling generelt
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling er en del af Psykiatrien i Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital og regionsdækkende. Vi har tre ambulatorier, en enhed med fokus på udvikling af tværsektorielt samarbejde, et sengeafsnit og en dagafdeling.

Vores overordnerede værdier i hele organisationen beror på: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP). Vi har et stort ledelsesmæssigt fokus på at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer.

Fremtidens Børne- og Ungdomspsykiatriske Afdeling har tillige disse værdier i spil i det tætte samarbejde med primærsektor, så vi i stadig højere grad får fælles fokus på, at den rette behandling gives til det rette barn samt at den gives af rette faglighed og på rette tidspunkt - uanset om indsatsen overvejende foregår i primærsektor eller i hospitalspsykiatrien. Hermed understreges også vigtigheden af, at børne- og ungdomspsykiatrien står tæt sammen med relevante aktører omkring familien, hvor rette indsats bliver en fælles viden.

Børne- og ungdomspsykiatrien samarbejder tæt med en veletableret forskningsenhed, hvor der arbejdes med konkrete forskningsprojekter, international undervisning samt med at stimulere, styrke og synliggøre den børne- og ungdomspsykiatriske forskningsindsats. Der er her fokus på, at forskningen er kliniknær, og at den har relevans i den daglige kliniske praksis.

Du indgår i dækning af vagtberedskab i dagtid på hverdage, og som overlæge vil du ligeledes indgå i varetagelse af beredskabsvagter fra hjemmet udenfor dagtid.

Har du lyst til at høre mere om afdelingen og/eller stillingerne, er du velkommen til at kontakte cheflæge, Linda Hardisty Bramsen, på mail: / telefon: 2339 3228. eller ledende overlæge i sengeafsnittet, Malene Budde, på mail: / telefon: 4026 7952.

Løn i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest forud for ansættelse.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog

Statistik over udbudte jobs som psykologer

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer over tid

Dato Alle jobs som psykologer
22. december 2024 259
21. december 2024 257
20. december 2024 255
19. december 2024 224
18. december 2024 217
17. december 2024 202
16. december 2024 209
15. december 2024 210
14. december 2024 200
13. december 2024 167
12. december 2024 181
11. december 2024 210
10. december 2024 210
9. december 2024 203
8. december 2024 210
7. december 2024 213
6. december 2024 225
5. december 2024 220
4. december 2024 197
3. december 2024 205
2. december 2024 209
1. december 2024 205
30. november 2024 212
29. november 2024 218
28. november 2024 222
27. november 2024 212
26. november 2024 207
25. november 2024 211
24. november 2024 224
23. november 2024 217
22. november 2024 219