Psykiater søges til Institution Herstedvester, Herstedvester Fængsel - Retspsykiatri i en unik ramme

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Albertslund

Om Institution Herstedvester

Institution Herstedvester er en institution i Kriminalforsorgen Sjælland. Institutionen består af Herstedvester Fængsel med 166 pladser, heraf 20 særlige visitationspladser til sædelighedsdømte, 23 halvåbne pladser og 14 intensive pladser til psykisk og somatisk syge. Desuden huser fængslet grønlændere, som er dømt til anbringelse i Herstedvester Fængsel.

Hovedparten af fængslets indsatte afsoner lange og evt. tidsubestemte fængselsstraffe og frembyder en bred vifte af psykiatriske, psykologiske og sociale problemstillinger, herunder især psykopatologi forenelig med lidelser inden for personlighedsforstyrrelsesspektret.

Herstedvester Fængsel er det eneste lukkede fængsel i Danmark med særlige behandlingsopgaver. Fængslet varetager psykologisk/psykiatrisk udredning og behandling af indsatte med særlige behandlingsbehov, og der foregår visitation ved psykiater til stort set alle indsættelser i fængslet.

Fængslet har en række forskellige behandlingstilbud, herunder misbrugsbehandling. Fængslet løfter også en motivationsopgave vedrørende sædelighedsdømte, som venter på overflytning til Herstedvester Fængsel foruden, at der påbegyndes og varetages kønsdriftdæmpende medicinsk behandling.

Behandlergruppen, som du vil blive en del af, udgøres af en større gruppe psykologer, fire psykiatere, to somatiske læger ansat på konsulentbasis, fem sygeplejersker og en endokrinologisk speciallægekonsulent. Derudover er der et tæt samarbejde med fængslets øvrige personale, herunder bl.a. ledere, fængselsbetjente, socialrådgivere og jurister.

Herstedvester Fængsel forventes i 2022 at overtage den psykiatriske sundhedsbetjening af indsatte i Kriminalforsorgen Sjælland.

Dine opgaver

Du får her en unik mulighed for at bevæge dig rundt i psykiatriens og retspsykiatriens afkroge og beskæftige dig med både hyppigt forekommende psykiatriske lidelser, men også de mere komplekse og unikke psykiatriske problemstillinger, bl.a. i tæt samarbejde med fængslets jurister.

At arbejde i Herstedvester Fængsel er attraktivt, fordi der er mulighed for at dygtiggøre sig i udredninger, få mulighed for lange psykoterapeutiske forløb under supervision, løse særlige retspsykiatriske udfordringer, få kendskab til risikovurderinger, superviseret erklæringsskrivning og udredning samt behandling af sædelighedskriminelle – i et tæt samarbejde med en stor tværfaglig gruppe. Vi afholder samratings og kliniske konferencer, som du også vil blive en del af.

Stillingen er vagtfri og der er mulighed for at frigøre tid til et forskningsprojekt.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Er fagligt velfunderet og har klinisk erfaring med et psykosocialt belastet klientel.
  • Er psykisk robust og udviser stabilt fremmøde.
  • Er kreativ og kan arbejde med det muliges kunst.
  • Har gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt.
  • Er indstillet på tværfagligt samarbejde.

Ansøgere med retspsykiatrisk erfaring foretrækkes. Ansøgere uden retspsykiatrisk erfaring vil få mulighed for at gennemgå den retspsykiatriske ekspertuddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes som overlæge på individuel kontrakt med vilkår svarende til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, hvor stillingen lønmæssigt er indplaceret svarende til løngruppe 1 i rammeaftalen.

Der vil herudover blive optages forhandling om et kvalifikationstillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men der er også mulighed for ansættelse på nedsat tid.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen Sjælland.

Arbejdsstedet er Institution Herstedvester, Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til fagledende overlæge Ulla Almegaard på 72 55 65 15 eller institutionschef Hanne Høegh Rasmussen på 72 55 65 04.

Efter forudgående aftale vil det også være muligt at aflægge os et besøg.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 48.

Ansøgningen

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest mandag den 22. november 2021.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Albertslund.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Albertslund
  • Mandag den 22. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Albertslund

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Albertslund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Albertslund over tid

Dato Alle jobs som psykologer
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 1
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 1
9. november 2024 2
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1