Psykologer søges til intensive lukkede døgnafsnit [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Vil du være en vigtig ressource for mennesker med svære psykiske lidelser? Og er du interesseret i at arbejde for Danmarks største psykiatri? Så er det lige dig, vi står og mangler.

Vi søger psykologer, der vil være med til at styrke den psykologfaglige behandlingsindsats på flere af vores intensive afsnit på Psykiatrisk Center Ballerup.

En styrket indsats

Vi ønsker at styrke behandlingen på døgnafsnittene. Derfor søger vi psykologer med lyst til at påvirke udviklingen og kvalificeringen af den intensive behandling af mennesker med svære psykiske lidelser. Du vil blive tilknyttet et af vores intensiv-afsnit (lukkede afsnit).

Psykiatrisk intensiv-afsnit varetager den initiale behandlingsindsats for patienter med akutte psykotiske tilstande og/eller alvorlige affektreaktioner, suicidale impulser, selvskade m.v. samt patienter indlagt i henhold til retslig foranstaltning.

Behandlingen hviler på en bio-psyko-social forståelse af psykisk sygdom og omfatter såvel medicinske som miljøterapeutiske og psykologiske behandlingsmetoder.

Psykologerne er blevet en væsentlig ressource på vores intensive døgnafsnit, og du er med til at påvirke udviklingen og kvalificeringen af den intensive behandling af mennesker med svære psykiske lidelser.

Hvad går rollen ud på

Du skal være en synlig og tilgængelig ressource for patienter og medarbejdere i dagligdagen med det formål at styrke det psykologfaglige aspekt af behandlingen. Det sker ved at være til stede og tilbyde samtaler med patienterne og deres pårørende, samt bidrage med faglig sparring til det tværfaglige team i afsnittet.

Sammen med de øvrige medarbejdere i afsnittet deltager du i undervisning og supervision, og din opgave bliver bl.a. at sikre sammenhæng i den kognitive miljøterapi, der anvendes af de forskellige medarbejdergrupper på afsnittet.

Du indgår i det tværfaglige behandlingsteam og bidrager med din psykologfaglige viden og din kontinuerlige tilstedeværelse i afsnittet til en kvalificeret behandlingsindsats i dagligdagen.

Konkret bliver nogle af dine vigtigste opgaver:

  • Individuelle psykologsamtaler og psykoedukation med patienter indlagt i afsnittet
  • Bidrage til diagnostisk afklaring og planlægning af behandlingen.
  • Støttende og psykoedukative samtaler med pårørende, når det skønnes nødvendigt
  • Recovery-orienteret psykoedukation
  • Supervision af personale i forhold til implementering og brug af kognitiv miljøterapi
  • Facilitere patientaktivitet på afsnittet - f.eks. samtaler individuelt eller i mindre grupper
  • Understøtte afsnittets fokus på recovery- og Safewards-tilgangen
  • Evt. medvirken ved psykologgruppens opgaveløsning på tværs af Psykiatrisk Center Ballerups behandlingsenheder (f.eks. psykologisk debriefing eller supervision af tværfagligt personale) afhængig af dine kompetencer.


Hvad kan vi tilbyde

Vi sørger for, at du får en målrettet introduktion, der bl.a. omfatter kursus i kognitiv miljøterapi, præsentation af konflikthåndteringsmodellen ”Safewards” og undervisning om den recovery-orienterede tilgang til arbejdet i psykiatrien.

Du har tæt kollegial kontakt med psykologerne på vores andre intensive døgnafsnit og deltager i faggruppemøder og andre faglige aktiviteter for psykologgruppen på Psykiatrisk Center Ballerup. Derudover indgår du i faglig sparring og supervision af dit behandlingsarbejde.

Vores forventninger til dig

  • Cand.psych. gerne autorisation - eller på vej til dette
  • Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet i den intensive psykiatri
  • Erfaring med samtalebehandling og gerne kendskab til KAT & DAT
  • Gerne erfaring med at yde supervision
  • Gode samarbejdsevner og har lyst til at indgå i tværfagligt samarbejde med læger, plejepersonale, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere og lægesekretærer

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 37 timer ugl. med tiltrædelse 1. december 2024 eller snarest derefter.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Ansøgningsprocedure

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse her på siden senest d. 29. oktober 2024
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 45.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos:

  • Oversygeplejerske Bettina Bach Offendal Bettina Bach Offendal afsnit 6 på tlf: 2016 4283
  • Oversygeplejerske Karina Poller Andersen Karina Poller Andersen og afsnit 8 på tlf: 3022 6189
  • Chefpsykolog Kirsten Grage på tlf: 2049 4489

Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her eller læs og hør om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Ballerup
  • Tirsdag den 29. oktober 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som psykologer
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 4
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 4
12. december 2024 6
11. december 2024 6
10. december 2024 6
9. december 2024 6
8. december 2024 6
7. december 2024 6
6. december 2024 7
5. december 2024 4
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 4
23. november 2024 3
22. november 2024 2