TUBA søger psykolog/psykoterapeut til fast stilling i ny afdeling i Brøndby

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Vil du gøre en forskel for unge, der er vokset op i en familie med misbrug? Og har du lyst til at blive en del af et engageret fællesskab af professionelle, hvor du får både erfaring, supervision og faglig udvikling?

Til vores nyoprettede afdeling i Brøndby søger vi en fast terapeut til at indgå i de daglige opgaver. Det samlede timeantal for stillingen er 30 timer om ugen.

Den primære opgave består i at hjælpe unge med at komme videre til et liv med bedre trivsel og færre senfølgebelastninger på grund af opvæksten i en familie, hvor mor eller far har eller har haft alkohol- eller stofmisbrugsproblemer. Som psykoterapeut eller psykolog hos TUBA er den primære opgave at varetage terapeutiske forløb i form af individuelle samtaler og gruppeforløb.

Du vil i det daglige være alene i afdelingen, hvilket betyder, at du skal være indstillet på og trives med i en vis grad at arbejde alene. Du vil indgå i et fagligt fællesskab med de øvrige medarbejdere i regionen, som du vil møde til fx regionsmøder, supervision, lokale personale-møder og landsdækkende TUBA-dage.

Dine arbejdsopgaver vil være:
  • At modtage nye henvendelser og afholde forsamtaler og på den baggrund vurdere, hvilke af TUBAs tilbud der matcher den unges mål, ønsker og behov.
  • At varetage individuelle terapiforløb i dagtimerne af hver én times varighed.
  • At varetage gruppeterapi. Én aften pr. uge leder du gruppeterapi i ca. 3 timer alene eller sammen med en uddannet, frivillig co-terapeut.
  • At udarbejde behandlingsplan med mål og forandringsteori for den enkelte unge.
  • At bruge ORS og SRS-skemaer i de terapeutiske forløb systematisk – samlet kaldet for FIT (Feedback Informed Treatment).
  • At afholde Drop In-møder ca. 4 gange årligt om eftermiddagen.
  • At medvirke til at afdelingen er synlig i lokalområdet fx i form af eksterne oplæg og events.
  • At varetage kontakt til de unge via e-mail, telefon og sms.
  • At have medansvar for den praktiske daglige drift, fx mindre indkøb, oprydning m.m., når der er behov for det.


Hos TUBA får du:
  • Et livsbekræftende og meningsfyldt arbejde.
  • Engagerede og dygtige kolleger.
  • Stor erfaring med individuel terapi og gruppeterapi.
  • Viden om dynamikker i en misbrugsfamilie og senfølgerne heraf.
  • Erfaring med brug af metametoden Feedback Informed Treatment (FIT).
  • Supervision og faglig sparring med eksterne supervisorer.
  • Mulighed for interne og eksterne undervisningsopgaver.
  • Mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.
  • Medansvar for den daglige drift, og selvstændige arbejdsopgaver.


Kvalifikationskrav
  • En akademisk uddannelse som psykolog eller exam. psykoterapeut (min. 4 år). For psykoterapeuter bedes der vedlægges en beskrivelse af uddannelsens studieordning.


For at få succes i jobbet hos TUBA har du:
  • Erfaring med behandling med psykoterapi, gruppeterapi og gerne undervisning.
  • Evnen til at forstå og leve dig ind i de unge og deres problemstillinger, samt interesse for at arbejde med unge.
  • Evnen til at formulere, reflektere over og udvikle egen og TUBAs praksis alene og i fællesskab med andre terapeuter.
  • Interesse for den målte effekt af dit arbejde og lyst til løbende at have fokus på udvikling af denne.
  • Ydmyghed og åbenhed over for opgaven og ambitioner om hele tiden at blive bedre.
  • Evnen til at bede om hjælp, når noget ikke lykkes for dig.
  • Lyst til at inddrage frivillige i arbejdet med de unge.
  • Åben, nysgerrig, nærværende og engageret
  • God til Officepakken (Især Outlook, Word og Excel)


Ansættelsesforhold:
  • Stillingens titel er psykolog/psykoterapeut:
  • Psykologer aflønnes efter AC-skalaen med et tillæg for aftenarbejde + evt. autorisationstillæg samt erfaring og anciennitet.
  • Psykoterapeuter aflønnes efter uddannelse, erfaring og anciennitet og med tillæg for aftenarbejde.
  • Ansættelsestidspunkt 1. august 2021.
  • Der er ligeledes pensionsordning og sundhedsforsikring som en del af ansættelsen


Værd at vide:
TUBA er både en interesseorganisation og et sted, hvor de unge tilbydes terapi og rådgivning. Vi arbejder for at forbedre forholdene for unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrugsproblemer, og for at forebygge, at børn vokser op med påvirkede forældre. TUBAs tilbud består af differentierede terapeutiske forløb, onlinerådgivning og undervisning m.m.

I TUBA kan unge mellem 14–35 år henvende sig anonymt og gratis. På landsplan har vi pt. 33 afdelinger med faste og frivillige medarbejdere. Afdelingen i Brøndby er nr. 34. TUBA er en del af Blå Kors Danmark.

Er det dig vi mangler?

Sørg for, at det tydeligt fremgår i din ansøgning, hvordan du opfylder stillingskravene om uddannelse og erhvervserfaring, samt de øvrige kompetencer.

Vi afholder første samtalerunde fredag d. 21. maj.

Anden samtalerunde finder sted fredag d. 28. maj.

Samtalerne finder sted i TUBA Hvidovres lokaler på Hvidovrevej 137.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte regionsleder Marc Krabbe-Sørensen, mail: [email protected] eller på mobil 30 67 24 71.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Brøndby
  • Mandag den 17. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som psykologer
28. december 2024 2
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 2
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2