Psykolog søges til Brøndby PPR med start december 2021

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

I Brøndby PPR glæder vi os til at kick-starte årets julestemning med at byde en ny psykologkollega velkommen til et fagligt spændende job i en rigtig god PPR kollegagruppe og i en kultur præget af nysgerrighed, faglige drøftelser, engagement og højt til loftet!

I PPR Brøndby kommune er det vigtigt for os at være relevante samarbejdspartnere for såvel børn/unge og deres familier samt for fagprofessionelle på børne-/ungeområdet. Det betyder bl.a., at vi har fokus på at gøre en forskel tæt på hverdagen og praksis, og det gør vi med afsæt i høj faglighed, gode samarbejdsvaner, kreative løsninger samt blik og omsorg for den situation og kompleksitet, som både børn/unge, familier og eksterne kollegaer står i.

Som psykolog i PPR Brøndby skal du naturligvis brænde for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Du skal være indstillet på at indgå i såvel tværfaglige som selvstændige opgaver både på almen og specialområdet dækkende gruppen af 0-18 årige i kommunen. Kommunens kriseberedskab varetages af psykologer i PPR, hvorfor dette også vil være en del af dine opgaver. Demografien i kommunen er mangfoldig, hvilket giver mulighed for at skulle tænke, kommunikere og samarbejde på mange måder afhængig af, hvad opgaven kalder på.

Vi håber at se din ansøgning, hvis du kan genkende dig selv ud fra profilen:

  • Er cand.psych. eller cand.pæd.psych.
  • Har erfaring med PPR eller lignende arbejde – fx fra samarbejdspartnere til PPR
  • At du står godt i din psykologfaglighed og forstår at anvende den til at formidle, inspirere og inddrage andre i deres arbejde omkring barnet/den unge – til tider med afsæt i psykologiske vurderinger, men langt overvejende i din psykologfaglige sparring og inspiration
  • Arbejder og samarbejder både fleksibelt og målrettet med afsæt i såvel dét at være PPR medarbejder og det at være psykolog
  • Har gode relationskompetencer
  • Forstår at navigere i – og holde modet oppe og pulsen nede – i den kompleksitet, som ofte præger opgaver i PPR
  • Har gode erfaringer med mødeledelse og blik for positioneringer i kommunikationen – både for dig selv og for andre
  • At du i en ånd af dialog er indstillet på at lade dig udfordre både i din praksis og dine tanker/ideer – ligesom du er generøs med din viden og positivt bidragende til den fælles opgave med at skabe høj faglighed, godt kollegaskab og god trivsel
  • Arbejder samskabende og forebyggende sammen med de voksne, der omgiver barn/ung

PPR’s arbejde har afsæt i en systemisk kontekstuel og relationel forståelse af børn og unges adfærd, trivsel, oplevelser og muligheder for udvikling. Psykologfagligt trækkes der også på bl.a. sociokulturelle tilgange, sundhedspsykologi og den neuroaffektive udviklingspsykologi. Vi glæder os allerede til at høre, hvad du brænder for og kan bidrage med!

Der vil naturligvis være mulighed for mentorordning, supervision og kompetenceudvikling.

Kort om PPR Brøndby

PPR er en enhed under Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen i Brøndby kommune. PPR understøtter Brøndby kommunes Strategi 2030 og kommunens Børne- og Ungepolitik, som er karakteriseret ved fokus på forebyggelse, tidlig indsats og inklusion samt en vægt på, at børn og unge udvikler sig i fællesskaber.

PPR i Brøndby kommune udgøres af 1 børneergoterapeut, 1 fysioterapeut, 12 talehørekonsulenter, 10 psykologer, 2 teamkoordinatorer, 1 administrativ medarbejde og 1 leder. Sammen har vi indledt en rejse hvor vi arbejder målrettet på at styrke det tværfaglige samarbejde samt det organisatoriske setup og arbejdsgange.

PPR arbejder både konsultativt, undersøgende og vurderende i vores samarbejde med skoler, dagtilbud o.a. omkring den fælles opgave med at understøtte og fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring.

Du kan læse mere om PPR på https://www.brondby.dk/Borger/Familie-og-boern/Skole/Saerlig-stoette/PaedagogiskPsykologiskRaadgivning.aspx

Løn- og ansættelsesvilkår:

Tiltrædelse 1. december 2021

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillinger er fuld tid 37 timer/ugen.

Yderligere information:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte psykolog Christian Lau Godskesen på tlf. 9243 2514, teamkoordinator for psykologer og pædagogiske vejledere Bettina Futtrup Albertsen på tlf. 2172 3608 eller leder af PPR Mette Majgård Nørbjerg på tlf. 2459 5746

Arbejdsstedet er Horsedammen 42C, 2605 Brøndby.

I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest.

Rekrutteringsprocessen:

Ansøgningsfristen er søndag den 3. oktober.

Vi afholder første samtale tirsdag den 12. oktober og anden samtale den 25. oktober. Hvis vi ønsker at se dig til samtale, vil du høre fra os den 7. oktober.

I forbindelse med anden samtale vil der være noget forberedelse fra din side ift. en case.

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 35.500 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Brøndby
  • Søndag den 03. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som psykologer
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 2
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2