Psykologer til PPR

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Brænder du for at skabe trivsel og udvikling for børn og unge?
Ønsker du at bidrage til et tværfagligt samarbejde, der fremmer ressourcer og understøtter udviklingen hos både børn og unge samt de nære voksne?
Så er du måske vores nye kollega!

Vi søger en psykolog til en fast stilling og til et etårigt vikariat.

Opgaverne i PPR består af rådgivning og vejledning til forældre, dagplejere, pædagoger, lærere, skole- og dagtilbudsledere i såvel private som kommunale dagtilbud og skoler på almen- og specialområdet. Målgruppen er børn og unge i alderen 0-18 år.

Vi tilbyder gode faglige udviklingsmuligheder, sparring og supervision samt mentorordning efter behov. Derudover giver vi dig en høj grad af fleksibilitet og frihed til at tilrettelægge din arbejdsuge.

I PPR vægter vi faglig og tværfaglig udvikling højt, og der er stor grad af fleksibilitet i medarbejderstaben samt en humørfyldt omgangsform
Vi udgør en selvstændig afdeling i Børn & Læring med 35 medarbejdere og har et solidt fælles fundament, med et højt fagligt niveau.
Afdelingen rummer en mangfoldig gruppe af spændende, dygtige og engagerede mennesker, herunder:

  • Fysioterapeuter
  • Familievejledere
  • Logopæder
  • Psykologer

Det tværfaglige samarbejde i PPR har fokus på en tidlig forebyggende indsats i samarbejde med øvrige enheder i Børn & Læring og Familie & Sundhedsfremme. Vi har ligeledes et stort fokus på at omsætte psykologisk viden til pædagogisk praksis og i fællesskab arbejde hen imod at fremme børnenes muligheder for at deltage i fællesskaber og opleve læring og trivsel i Fredericia Kommune.

Vi tilbyder et spændende tværfagligt arbejdsfelt blandt engagerede kollegaer på en arbejdsplads, hvor et godt socialt arbejdsmiljø vægtes højt af både ledelse såvel som medarbejdere. Vi arbejder i et komplekst felt med mangeartede ønsker og håb til vores indsatser.

Dine opgaver
Rådgivning, sparring og facilitering af refleksion med vores samarbejdspartnere samt psykologiske undersøgelser, henvisninger til udredning og vurdering af støttebehov mm. vil være nogle af dine opgaver.

Du kommer til at arbejde med at sikre, at din position og funktion skaber størst mulig forandring for barnet i dets miljø. I den forbindelse arbejder vi aktivt på at skabe optimale rammer for opgaveløsning i et arbejdsfelt, der præges af kontinuerlig udvikling og forandring.

Vores forventninger til dig
Vi vægter, at du har et bredt og solidt fagligt kendskab til 0-18 årsområdet, herunder bl.a. erfaring med den konsultative metode, procesfacilitering og med udredning af børn og unge. Dette stiller krav til, at du selvstændigt kan strukturere, planlægge og udføre opgaver i en kompleks hverdag.

Det er afgørende, at du er god til at skabe relationer og opbygge en tillidsfuld kontakt. Du skal være imødekommende og serviceminded, således at du kan etablere positive relationer i en hverdag med mange bolde i luften. Det er vigtigt at være bevidst om at en anerkendende tilgang og dialog er en forudsætning for et godt arbejds- og læringsmiljø.

I din ansøgning må du gerne kommer ind på, hvad der motiverer dig i forhold til stillingen og opgaverne samt hvilke kompetencer og erfaringer du har, som gør, at du løfter opgaverne.

Anfør venligst i din ansøgning om du ønsker at søge en af stillingerne eller begge.

Vil du vide mere
Kontakt leder af PPR Ditte Mazanti, 22126433.
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Du kan læse mere via link: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) | fredericia.dk



Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. Fredericia Kommune indhenter endvidere børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads

Der er tale om en fast stilling og et vikariat – begge fuldtidsstillinger.

Tiltrædelse 1. august 2023 eller snarest derefter.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 18. juni 2024 i tidsrummet kl. 08:00-12:00.

Ansøgningsfrist
11. juni 2024, kl. 12.00.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.

Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Fredericia
  • Torsdag den 20. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som psykologer
6. december 2024 1
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2