Dygtig psykolog søges til privat praksis på Frederiksberg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Psykologerne Johansen & Kristoffersen (PJK) søger en psykolog, som ønsker at blive en del af og være med til at videreudvikle en meget fagligt stærk psykologgruppe ved vores afdeling på Frederiksberg. Stillingen ønskes besat pr. 1. juni eller hurtigst muligt derefter.

PJK er en privat psykologpraksis med afdelinger på Frederiksberg samt i Aarhus og Helsingør. Vores praksis på Frederiksberg er centralt placeret ved Frederiksberg Centeret med nem ankomst via metro, bus, bil og cykel. Det primære klientgrundlag er selvbetalende klienter, men vi samarbejder desuden med både offentlige og private aktører. Aktuelt består psykologgruppen av 15 psykologer samt en administration med kommunikationsansvarlig og flere studentermedhjælpere. Siden grundlæggelsen i 2012 har vi oplevet en jævnt stigende efterspørgsel og aktuelt har vi brug for en psykolog til at varetage terapi- og udredningsopgaver på Frederiksberg.

Vi søger en psykolog, som er autoriseret eller tæt på autorisation og som desuden besidder en særlig høj grad af kompetencer inden for minimum ét af de følgende områder: 1) evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi og 2) evidensbaserede psykologiske, neuropsykiatriske og neuropsykologiske undersøgelser. Dette betyder, at vi ikke alene forventer relevant erfaring, men også indgående kendskab til den bedste eksisterende forskning samt evne til at tilpasse udøvelsen individuelle omstændigheder, ønsker og behov i privat praksis. Psykologen skal kunne udføre egne kliniske opgaver selvstændigt samt have interesse for at varetage interne og eksterne supervisions- og undervisningsopgaver. Hvis vi ikke kan finde en ideel kandidat, som behersker begge områder på tilstrækkeligt niveau, vil vi vurdere at ansætte to kandidater, hvis disse er særligt stærke på sine respektive områder.

På det personlige plan skal du brænde for at udføre fagligt arbejde af den ypperste kvalitet for at give dine klienter den bedst mulige hjælp. Du skal være god til at danne personlige relationer med kollegaer og klienter og kunne tilpasse både skriftlig og mundtlig kommunikation omkring faglige tematikker til modtagerens forudsætninger. Du bør kunne lide at arbejde i et passende tempo og samtidig være systematisk nok til at bevare overblikket. Samtidig skal du lide at være i faglig og personlig udvikling på en dynamisk arbejdsplads, hvor du i høj grad kan være med til at vælge de opgaver, du varetager, og hvor dit bidrag ses og belønnes.

Du vil modtage oplæring af og kunne sparre med nogle af de fremmeste eksperter i Danmark og drage nytte af adgang til et gedigent fysisk og elektronisk bibliotek af arbejdsmaterialer, guides, tests, handouts, og baggrundslitteratur. Samtidigt bliver du en del af en gruppe venlige, socialt anlagte og kompetente medarbejdere. I pandemifrie perioder har vi jævnlige sociale arrangementer, sommerfest, julefrokost og DHL-stafet. Vi tilbyder samtidig konkurrencedygtige betingelser med løn efter uddannelse, realkompetence og indsats samt barsels- og pensionsordning, fælles, betalt frokostpause, og fleksibel arbejdstid i hyggelige og funktionelle omgivelser.

Ansøgning, karakterblad og CV med billede sendes til: [email protected] senest d. 23. maj 2021. I e-mailens emnefelt anføres ”Ansøgning psykologstilling [dit navn]”. Vi opfordrer alle til at ansøge hurtigst mulig, da vi afholder jobsamtaler løbende, når vi modtager ansøgninger, hvor ansøgeren vurderes som aktuel for stillingen. Hvis vi finder den rigtige ansøger inden ansøgningsfristen udløber, vil dette annonceres på vores hjemmeside og på vores sociale medier.

Ansøgere skal påregne at skulle deltage ved flere runder af ansættelsessamtaler, som vil indeholde en kombination af interview, tests og cases for at vurdere vedkommendes personlige og faglige egnethed for stillingen. Yderligere information om jobsamtalen fremsendes sammen med svar på ansøgningen til de udvalgte kandidater. Har du spørgsmål omkring stillingerne eller ansøgningsprocessen, kan du skrive til e-mail: [email protected] eller ringe på klinikkens fællesnummer: (+45) 32 13 03 00.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Frederiksberg
  • Søndag den 23. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som psykologer
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 1
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2