Psykolog eller sundhedsfaglig profil med passion for psykisk arbejdsmiljø til intern sundhedsordning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Hos Assens Kommunes interne sundhedsordning søger vi pr. 1. marts 2022 en HR-trivselskonsulent med en psykolog eller anden sundhedsfaglig baggrund og gode generalistkompetencer.

Om jobbet


Som HR-trivselskonsulent kommer du til at indgå i en bred palet af arbejdsopgaver.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Ledersparring og rådgivning om psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne med fokus på trivsel i arbejdsfællesskabet, f.eks. arbejdet med social kapital, kerneopgaven, stressforebyggelse mv.
  • Facilitering af processer og dialogmøder om sygefravær, trivsel og sundhedsfremme på arbejdspladserne
  • Sparring med lokalMED-udvalget i forhold til opgaver forbundet med psykisk arbejdsmiljø
  • Understøttelse af opfølgning på trivselsundersøgelser
  • Understøttelse og udvikling af organisationens arbejde med trivsel og sundhedsfremme
  • Administrativ understøttelse af arbejdsgrupper forbundet med trivselsdagsordenen
  • Opgaver forbundet med sygefraværsdagsordenen på organisatorisk niveau – du vil indgå i et sygefraværs-taskforce i samarbejde med vores personalejurister samt kolleger fra HR
  • Praktisk hjælp til forberedelse og gennemførelse af fyraftensmøder, kampagner og events
  • Ad hoc opgaver forbundet med teamets samlede opgaveportefølje.

Hvem er du


Som ideel kandidat er du uddannet cand.psych. Du må gerne være nyuddannet med relevant praktikerfaring fra studiet. Vi er klar på at indgå en aftale om autorisation over en 3-årig periode, hvis du er den rette kandidat. Du kan også have en sundhedsfaglig baggrund på kandidat niveau fx cand.scient.san. eller have anden sundhedsfaglig baggrund med relevant erfaring eller efteruddannelse.

Har du også erfaring med at arbejde med psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen og/eller med nedbringelse af sygefraværet, er det et ekstra plus.

Det er nødvendigt, at du kan indgå ligeværdigt i dialog med kommunens ledere og medarbejderrepræsentanter m.v. Du er forankret i egen faglighed, men evner også at inddrage andre fagligheder. Samtidig er du fleksibel, engageret og en teamspiller, og du har et godt humør og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Medarbejdernes trivsel i arbejdsfællesskabet er et fælles mål i hele organisationen, og du skal bredt kunne italesætte trivsel, så det giver mening for både medarbejdere og ledere. Med udgangspunkt i dialogen med begge parter, skal du kunne omsætte din viden til praksis og tilrettelægge, tilbyde og facilitere tilpassede tiltag/processer ude på arbejdspladserne.

Vores individuelle tilbud om psykologisk rådgivning til ledere og medarbejdere er placeret uden for organisationen.

Du skal turde være opsøgende i dialogen med ledere og arbejdsmiljøgrupper og være i stand til at stille dig på ”trivslens holdeplads”.

Vi håber også, at du kan bidrage til den strategiske udvikling af arbejdet med psykisk arbejdsmiljø i Assens Kommune.

Hvem er vi


Sundhedsordningen i Assens Kommune består af et lille team på tre medarbejdere: en fysioterapeut, en sundhedskoordinator og dig som HR-trivselskonsulent.

I Sundhedsordningen arbejder vi med forskellige indsatser på arbejdspladserne inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Vores primære samarbejdspartnere er ledere og tillidsvalgte, men vi afholder også kurser, workshops, fyraftensmøder, sundhedskampagner, events m.m.

Vi indgår i nært samarbejde med andre faggrupper, og vi har et særligt tæt samarbejde med HR-teamet. I hverdagen vil du primært dele opgaver og sparre med husets to andre HR-trivselskonsulenter.

Vores hverdag er præget af en uformel omgangstone, hvor dialog og sparring om faglige udfordringer såvel som interesse for hinandens ve og vel er vigtig.

Du vil opleve stor frihed – naturligvis under ansvar – til at tilrettelægge eget arbejde. Vi har travlt i perioder, men har fokus på den gode balance mellem arbejdsliv og privatliv, og der er mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage.

Sundhedsordningen har til huse på Assens Rådhus og er en del af Organisation og Strategi, hvor de øvrige teams i afdelingen består af HR og Kommunikation.

Løn og ansættelsesvilkår


Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med ansættelse pr. 1. marts 2022. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.

Desuden kræver Assens Kommune gyldigt coronapas af alle ansatte i arbejdstiden, så længe Covid-19 klassificeres som en samfundskritisk sygdom.

Vil du vide mere


Hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte organisations- og strategichef Anne Grønnegård på tlf.: 64 74 74 26/ 29 11 94 92.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 4. januar 2021. Vi forventer at afholde første samtale fredag den 7. januar 2022 og anden samtale onsdag den 12. januar 2022.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 30.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Fyn over tid

Dato Alle jobs som psykologer
4. november 2024 22
3. november 2024 22
2. november 2024 22
1. november 2024 19
31. oktober 2024 19
30. oktober 2024 19
29. oktober 2024 19
28. oktober 2024 20
27. oktober 2024 22
26. oktober 2024 22
25. oktober 2024 21
24. oktober 2024 25
23. oktober 2024 57
22. oktober 2024 60
21. oktober 2024 58
20. oktober 2024 65
19. oktober 2024 64
18. oktober 2024 62
17. oktober 2024 48
16. oktober 2024 59
15. oktober 2024 24
14. oktober 2024 24
13. oktober 2024 23
12. oktober 2024 23
11. oktober 2024 22
10. oktober 2024 24
9. oktober 2024 24
8. oktober 2024 23
7. oktober 2024 22
6. oktober 2024 25
5. oktober 2024 24