Psykolog til PPR i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Da en af vores psykologer fra vores dygtige team har søgt nye udfordringer, søger vi en ny kollega.

Vi søger en psykolog til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. februar eller 1. marts 2023.

Hvem er vi


PPR er en del af afdelingen PPR og Sundhedsfremme, som også omfatter Sundhedsplejen, Sundhedsfremme (sundhedskonsulenter), Børneterapeuter (fys/ergo) og Tandplejen. Vi hører under området Børn, Unge og Uddannelse i Assens Kommune.

Vi holder til på rådhuset i Assens, og personalet i PPR består foruden dig af otte psykologer (psykologteamet har egen faglig koordinator), fire tale-hørekonsulenter, en læsekonsulent, tre ressourcepædagoger, en specialpædagogisk konsulent, to børne- og familiepsykologer, en sekretær, en administrativ koordinator og en chef.

PPR arbejder bredt i organisationen og har samarbejdspartnere, snitflader og indsatser i mange retninger og hen over kommunegrænsen.

Vi tilbyder en stilling med spændende og varierende opgaver, stor selvstændighed og mange kontaktflader i det tætte samarbejde med bl.a. dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser og kolleger på rådhuset – heriblandt Børne- og Familieindsatser.

Du er selv med til at planlægge og strukturere dine opgaver og din tid, og der er mulighed for at veksle mellem hjemmearbejdsdage, udekørende dage og dage i vores kontorlandskab.

Hvem er du


  • Du er uddannet cand.pæd.psych. eller cand.psych.
  • Du har gerne erfaring med PPR-opgaver, som omfatter både det konsultative, det rådgivende og det udredende arbejde
  • Du arbejder relationelt og kan inddrage barnets perspektiv
  • Du har gode formidlingsevner og arbejder struktureret
  • Du kan tilrettelægge din arbejdskalender og trives med afvekslende arbejdsdage
  • Du sætter pris på diversitet i det kollegiale samt tæt og godt samarbejde i et fællesskab, hvor der er højt til loftet
  • Du er åben over for udvikling af dit område, da PPR aldrig står stille og er i spændende forandringsprocesser

Om jobbet


Vi tilbyder en spændende stilling med faglige udfordringer, stor fleksibilitet og selvstændighed i arbejdet og i planlægningen af opgaver.

Internt i PPR arbejder vi med supervision, faglig refleksion samt videns- og erfaringsdeling. Derudover passer vi godt og omsorgsfuldt på hinanden og er glade for et godt grin og en god snak.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet, at:

  • udvikle inkluderende læringsmiljøer i samarbejde med dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser
  • varetage konsultativt arbejde med fokus på pædagogisk-psykologisk rådgivning og vejledning til pædagoger, lærere og forældre
  • udarbejde pædagogisk-psykologiske vurderinger med forslag til intervention samt tilbagemelding og opfølgningsarbejde i forhold til ledelse, pædagogisk personale og forældre
  • gennemføre indsatser på individ-, gruppe- og organisationsniveau
  • samarbejde tværfagligt med socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter, sundhedsplejerske, psykiatrien m.fl.

Løn og ansættelsesvilkår


Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, før ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere


Har du brug for yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator for psykologteamet Allan Nielsen på tlf. 23 67 49 43 eller chef Lone Boas på tlf. 51 17 21 33.

Der er ansøgningsfrist den 10. januar 2023, og der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag den 17. januar på Assens Rådhus.

Vi glæder os til at møde dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 8.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Fyn over tid

Dato Alle jobs som psykologer
11. januar 2025 32
10. januar 2025 31
9. januar 2025 37
8. januar 2025 33
7. januar 2025 29
6. januar 2025 26
5. januar 2025 27
4. januar 2025 29
3. januar 2025 30
2. januar 2025 27
1. januar 2025 28
31. december 2024 30
30. december 2024 28
29. december 2024 28
28. december 2024 27
27. december 2024 29
26. december 2024 29
25. december 2024 28
24. december 2024 27
23. december 2024 28
22. december 2024 28
21. december 2024 30
20. december 2024 31
19. december 2024 26
18. december 2024 27
17. december 2024 28
16. december 2024 28
15. december 2024 28
14. december 2024 26
13. december 2024 17
12. december 2024 21