Psykolog til privat praksis i Helsingør

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Helsingør

Psykologerne Johansen & Kristoffersen (PJK) søger en psykolog til vores afdeling i Helsingør med start 1. december eller hurtigst muligt. Psykologen skal brænde for at arbejde med evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi og undersøgelser.

PJK er en privat psykologpraksis med afdelinger i Helsingør og Aarhus og på Frederiksberg. Virksomheden er dannet og ejet af psykologerne Eivind Harbeck Johansen og Marius Tolstoy-Kristoffersen. Praksissen har evidensbaseret praksis som sin grundlæggende tilgang, primært med udøvelse af kognitiv adfærdsterapi, individuelt tilpasset behovet hos børn, unge, voksne, par og familier. Derudover foretager vi neuropsykologiske, neuropsykiatriske og psykologiske undersøgelser af forskellig art.

PJK består aktuelt af 16 fastansatte psykologer samt en administration med kommunikationsansvarlig og flere psykologistuderende. Vores afdeling i Helsingør er smukt placeret på Søndre Strandvej i udkanten af Helsingør med udsigt mod Øresund. Det primære klientgrundlag er selvbetalende klienter, men vi samarbejder desuden med både offentlige og private aktører.

Vi har brug for en ny psykolog, som kan tilbyde behandlingsrettede undersøgelser og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling i tråd med den bedste tilgængelige empiri og kunne tilpasse dette til den enkelte klients unikke ønsker, behov og omstændigheder. Vi tilbyder en bred vifte af psykologydelser og med større efterspørgsel end hvad vi kan dække inden for de fleste af disse. Indholdet i stillingen kan derfor i stor grad tilpasses den enkelte psykologs kompetencer og interesser, men de primære arbejdsopgaver vil som udgangspunkt være:

  • Selvstændig planlægning og gennemførelse af specifikke evidensbaserede kognitive adfærdsterapeutiske behandlingsforløb af psykiske lidelser og almenpsykologiske udfordringer hos børn, unge og voksne
  • Psykologiske og diagnostiske behandlingsrettede undersøgelser
  • Journalføring og udfærdigelse af udtalelser og psykologiske vurderinger
  • Aktiv deltagelse i supervision, personalemøder, behandlingskonferencer, sparring med de øvrige medarbejdere, og sociale arrangementer
  • Varetagelse af undervisning og supervision af interne og eksterne psykologer og andre faggrupper i et omfang svarende til kandidatens kompetenceområder og -niveau
  • Varetagelse af neuropsykiatriske, neuropsykologiske, psykologiske og pædagogisk-psykologiske undersøgelser svarende til kandidatens interesse- og kompetenceområder

Du vil modtage oplæring og supervision på ekspertniveau og have adgang til et massivt bibliotek af arbejdsmaterialer, guides, handouts, tests og baggrundslitteratur. Samtidigt bliver du en del af en meget dygtig gruppe medarbejdere med godt kollegialt miljø og et fælles fokus på kompetenceudvikling og faglig ansvarlighed i arbejdet. Vi tilbyder konkurrencedygtige lønbetingelser, betalt frokostpause, veletablerede og gode supportfunktioner, pæne og funktionelle lokaler tilpasset konfidentielle samtaler, intern supervision både individuelt og i gruppe, deltagelse på behandlingskonferencer, workshops og personalemøder.

Dette forventer vi af dig:

  • Du er udannet cand.psych.
  • Du brænder for at give dine klienter tryg og effektiv behandling
  • Du er videnskabsteoretisk velbevandret og har et bredt og opdateret kendskab til psykologisk forskning, litteraturens evidensniveauer og implikationer for klinisk praksis
  • Du evner at vurdere inden for hvilke områder, du har den tilstrækkelige kompetence og hvor du har brug for at udvikle dig videre
  • Du er skriftligt velformuleret og kan affatte psykologiske attester og vurderinger med afsæt i denne viden
  • Du er fagligt ansvarlig og kan arbejde struktureret og planmæssigt
  • Du har et konstruktivt engagement
  • Autorisation som psykolog er en klar fordel, men ikke et krav for at ansøge

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at blive en del af Danmarks måske dygtigste og hyggeligste psykologgruppe
  • Arbejde sammen med en erfaren, dreven og meget kundskabsrig psykolog i Helsingør
  • Ingen unødvendig registrering eller administration, hvorfor muligheden er til stede for at fokusere på at udgøre en forskel for andre via anvendelsen af de bedste tilgængelige undersøgelses- og behandlingselementer
  • Behagelige og indbydende fysiske rammer for arbejdet
  • Gode og trygge løn- og ansættelsesbetingelser, inklusive barsels- og ferievilkår
  • Mulighed for at påvirke udviklingen af ens egen arbejdsplads, egne kompetencer, og egne ansvars- og arbejdsområder
  • Fleksible arbejdstider

Ansøgning, karakterblad og CV med billede sendes til [email protected] senest d. 15. november 2021. I e-mailens emnefelt anføres ”Ansøgning psykologstilling [dit navn]”. Vi opfordrer alle til at ansøge hurtigst mulig, da vi afholder jobsamtaler løbende, når vi modtager ansøgninger, hvor ansøgeren vurderes som aktuel for stillingen. Ansættelsesprocessen foregår normalt over 2-3 runder af ansættelsessamtaler, som vil indeholde en kombination af interview, tests og cases for at vurdere vedkommendes personlige og faglige egnethed for stillingen. Yderligere information om jobsamtalen fremsendes sammen med svar på ansøgningen til de udvalgte kandidater. Har du spørgsmål omkring stillingen eller ansøgningsprocessen, kan du skrive til e-mail: [email protected] eller ringe på klinikkens fællesnummer: (+45) 32 13 03 00.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Helsingør.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Helsingør
  • Mandag den 15. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Helsingør

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Helsingør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Helsingør over tid

Dato Alle jobs som psykologer
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 1