Psykologi-studerende søges til erfarent Psykolog-team

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Herlev

Psykologi-studerende søges til erfarent Psykolog-team


Er du fagligt nysgerrig, og brænder du for at få lov til at bringe din teoretiske viden i spil? Har du lyst til at udfordre dig selv og udforske en spændende del af det psykologiske arbejde? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger til vores voksende psykolog-team.

Vores profil
I PrimaCare leverer vi hver dag et kvalitetssikret netværk af psykologer, fysioterapeuter og kiropraktorer. Vi er stolte af vores sundhedsfaglighed, som i samspil med vores store fokus på data sikrer vores kunder behandling med høj effekt og kundetilfredshed. Vi er en virksomhed med store ambitioner og dedikerede medarbejdere – og det går stærkt! Hvis du har lyst til at blive en del af en dynamisk virksomhed, hvor der er højt til loftet, kort vej fra idé til handling, og hvor hygge og humor er en fast del af en tempofyldt hverdag – så læs med herunder.

Om stillingen
Som studentermedhjælper i vores Psykolog-team kommer du tæt på rigtig mange psykologsager og får et godt indblik i, hvordan psykologhjælp via sundhedsforsikringer varetages og kvalitetssikres. Du kommer til at samarbejde bredt med vores kunders medarbejdere og vores netværkspsykologer. Din vigtigste opgave bliver at varetage de administrative opgaver i tilknytning til den daglige drift på psykologområdet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- Matche klienter med psykologer i vores netværk
- Hjælpe klienter med psykologskift
- Sikre, at der etableres kontakt mellem klient og psykolog
- Ombooking af aftaler ved sygdom
- Besvare spørgsmål fra vores samarbejdspartnere omkring fx procedurer og fakturering
- Besvare henvendelser fra kunder og samarbejdspartnere over mail og telefon
- Bistå med udviklingen af psykolognetværket

Du vil blive en del af vores team bestående af 15 medarbejdere, som hver dag sparrer med hinanden om sundhedsfaglige problemstillinger. Du kommer til at referere til team- og netværkslederen for psykologteamet og vil arbejde tæt sammen med 5 erfarne autoriserede psykologer.

Din profil
Du er psykologi-studerende og har bestået din bachelor. Du har gode kommunikative evner på både dansk og engelsk mundtligt såvel som skriftligt. Du er en stærk bruger af Microsoft Office-værktøjerne, og du kan hurtigt sætte dig ind i nye IT-systemer. Som person er du en ”do-er”, som er vant til at være selvkørende og eksekvere på egen hånd. Du arbejder struktureret og effektivt, formår at bevare overblikket og slipper ikke opgaven, før der er fundet en god løsning. Du går ikke på kompromis med kvaliteten af dine opgaver og indhenter sparring, når det er nødvendigt. Du er serviceminded og imødekommende, besidder gode samarbejdsevner og har nemt ved at indgå i dialog med kunder og netværk.

Vi tilbyder
Du tilbydes en spændende stilling på 15-20 timer ugentligt. Der er gode arbejds- og personaleforhold, og vi prioriterer en sund balance mellem arbejde og privatliv. Din løn forhandles individuelt efter kompetencer. Vi lægger vægt på, at alle vores medarbejdere tager et selvstændigt ansvar – og der er stor fleksibilitet og frihed i jobbet.

Søg jobbet
Send dit CV og en motiveret ansøgning via ”Ansøg”-linket. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt. Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte team- og netværksleder, Pia Zøllner på telefon 3068 5381. Vi indkalder til samtale løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

I PrimaCare bygger vi vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye ideer og god service til den enkelte kunde og samarbejdspartner. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvem er PrimaCare?
PrimaCare håndterer henvendelser fra medarbejdere, der via deres virksomhed (vores kunder) har en sundhedsforsikring. Via vores netværk af klinikker tilbyder vores behandlere en bred vifte af behandlingsmuligheder med fokus på fysioterapi, kiropraktik og psykologi. Klinikkerne er håndplukket ud fra evnen til at kombinere behandling med høj effekt og kundetilfredshed. Vi leverer et kvalitetssikret kliniknetværk, et stærkt fokus på sundhedsnavigation, data og evidens samt ikke mindst en usædvanlig høj grad af gennemsigtighed for vores kunder samt forsikrings- og pensionsselskaber.

Ansøg Del i dit netværk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Herlev

Lignende jobs

  • Psykolog i Ballerup

    Psykolog søges til organisation/virksomhed i 2750 Ballerup
    • Psykolog
    • Ballerup
    Få mere info
  • Psykolog i Albertslund

    Herstedvester Fængsel er [xxxxx]s psykiatriske specialinstitution for fængsels- og forvaringsdømte, som har plads til 166 indsatte. Fængslet varetager en unik behandlingsfunktion i forh..
    • Psykolog
    • Albertslund
    Få mere info
  • Psykolog i København

    Psykolog søges til organisation/virksomhed i København
    • Psykolog
    • København
    Få mere info
  • Psykolog i Søborg

    Gå tilbage til ledige stillinger Governmental Public Affairs & Communications Head Are you a strategic communicator motivated by change and relationship-building in a global environmen..
    • Psykolog
    • Søborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Herlev over tid

Dato Alle jobs som psykologer
30. juni 2024 1
29. juni 2024 1
28. juni 2024 1
27. juni 2024 1
26. juni 2024 1
25. juni 2024 1