Psykolog til Team for affektive lidelser, [xxxxx], Hillerød

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Har du lyst til at blive en del af et tværfagligt behandlerteam, som laver specialiseret behandling for patienter med bipolar lidelse og svært behandlelig unipolar depression?

Vi behandler patienter med bipolar lidelse. Fra dem, der netop har fået diagnosen til dem, der har levet med sygdommen i mange år og som har brug for en mere intensiv tværfaglig indsats (F-ACT team, Flexible Assertive Community Treatment).

Derudover har vi en specialfunktion for patienter med depression, som har været vanskelig at behandle med almindelige tiltag. Vi er i disse år også del af et forskningsprojekt (Klinisk Akademisk Gruppe for bipolar lidelse), der undersøger effekten af vores specialiserede tilbud versus standardbehandling.

Den specialiserede behandling foregår tværfagligt og indeholder både psykofarmakologisk behandling, pårørendeinddragelse, individuelle samtaler samt psykoedukation i grupper.

Dine arbejdsopgaver
Du får mulighed for at præge og udvikle behandlingstilbud både monofagligt med teamets anden psykolog og tværfagligt, alt efter hvad du brænder for og måske har tidligere erfaring med.

Du kommer sammen med kolleger til at varetage psykoedukation og psykoterapeutisk behandling, både individuelt og i gruppe. I vores grupper er vi altid to behandlere, enten monofagligt eller tværfagligt efter, hvad der passer ind i behandlingen og teamets logistik.

Vi har manualer for vores gruppeforløb udviklet på baggrund af mange års forskning og evidens for denne behandlingsmetode til bipolar lidelse.

Vi har fleksible rammer omkring fordeling af arbejdsopgaver efter behov og ønsker hos de individuelle behandlere i vores team.

Derudover kan der efter kompetencer og interesser være undervisnings-, udviklings- og supervisionsarbejde i varierende omfang på tværs af Psykiatrisk Center Nordsjælland.

Vi tilbyder
En psykologstilling med høj grad af fleksibilitet og frihed til selv at sætte dit præg på behandlingen.

En spændende og alsidig patientgruppe, som deltager aktivt og engageret i deres behandling.

Vi tilbyder oplærings- og introduktionsprogram samt psykologfaglig mentor, der glæder sig til at dele sine erfaringer og viden med dig. Du vil også få mulighed for at deltage i fast supervision.

Dine kolleger vil være speciallæger i psykiatri, psykologer, sygeplejersker, recovery-mentor og socialrådgiver, som brænder for området og alle har specialiseret viden og mange års erfaring, som de glæder sig til at dele ud af og inkludere dig i.

Vi har et uformelt og rummeligt tværfagligt arbejdsmiljø med respekt for hinandens fagligheder og tæt samarbejde omkring patienterne, så de oplever tryghed og kontinuitet og retning i deres behandlingsforløb.

Vi lægger vægt på et godt socialt miljø i vores team, og at det også skal være sjovt og hyggeligt at gå på arbejde.

Du vil fagligt være tilknyttet en psykologgruppe på 42 psykologer, specialpsykologer, specialpsykologer under uddannelse samt chefpsykolog. Du får mulighed for at deltage i faggruppemøder samt relevante undervisningstilbud.

Vores forventninger til dig
Som psykolog er du fagligt nysgerrig, åben og interesseret i det tværfaglige samarbejde, som er hjørnestenen i vores behandling. Du behøver ikke have mange års specialiseret erfaring med affektive lidelser, bare du kommer med gåpåmod, engagement og ønske om at præge vores behandling.

Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer og er til besættelse snarest eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Gitte Løwenstein på 38 64 31 30, [email protected], chefpsykolog Lene Seeberg Nielsen på 29 16 91 49, [email protected]. eller teamets anden psykolog Glennie Marie Almer på [email protected].

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis via linket her på siden senest den 5. september 2022.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 16. september 2022, kl. 12.00 - 15.00.

Om Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland er fordelt på 3 matrikler i Helsingør, Frederikssund og Hillerød. I Helsingør har vi 3 åbne døgnafsnit samt en ambulant enhed. I Hillerød har vi både åbne og intensive sengeafsnit, akutmodtagelse samt ambulante enheder. I Frederikssund har vi en ambulant enhed samt 3 døgn afsnit på De Særlige Pladser.

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Hillerød
  • Mandag den 05. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som psykologer
4. oktober 2024 7
3. oktober 2024 6
2. oktober 2024 7
1. oktober 2024 5
30. september 2024 7
29. september 2024 5
28. september 2024 7
27. september 2024 7
26. september 2024 6
25. september 2024 4
24. september 2024 3
23. september 2024 3
22. september 2024 4
21. september 2024 3
20. september 2024 1