Psykolog til Fagcenter børn og Familie

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kalundborg

Om jobbet


Vi søger en klinisk psykolog på 15-37 timer til behandling af unge, børn og familier

Vi er åbne for, om du er forholdsvis nyuddannet og ønsker en fuldtidsstilling, der kan give dig masser af erfaring. - Eller om du fx er en erfaren selvstændig psykolog, der gerne vil krydre din hverdag med de anderledes opgaver, vi har i kommunen. Vi tilbyder desuden gode kollegaers selskab, samarbejde og sjov, mens vi drikker vores ret gode kommunale kaffe. Der er plads til det hele i vores psykologteam.

Fagcenter Børn og Familie i Kalundborg kommune tilbyder en stilling på 15-37 timer pr. uge med ansættelse pr. 1. november 2024 eller snarest muligt. De primære arbejdsopgaver befinder sig indenfor Barnets Lov § 30/32, hvor der kan være tale om længerevarende eller kortere behandlingsforløb, og hvor familien ofte inddrages. Vi har desuden psykologiske undersøgelsesopgaver og gruppetilbud. Vores opgaver spænder vidt lige fra selvskade, angst, selvforståelsesforløb i forhold til diagnoser til seksuelle overgreb samt traumebehandling.

Vi har en hverdag med god mulighed for selvstændigt at tilrettelægge arbejdet og arbejdstiden. Sammensætningen i en uge kan fx være en ugentlig sen dag, en enkelt tidlig dag og mulighed for en hjemmearbejdsdag. Psykologfagligt er vi ikke underlagt en overordnet teoretisk ramme, så vi tilbyder derfor at løse de faglige varierende opgaver med metodefrihed, og mulighed for god faglig udvikling, da vi søger at tilgå forskellige videnskabsteoretiske ståsteder med nysgerrighed og refleksion.

I psykologteamet er vi fem medarbejdere, når alle er tilbage fra barsel. Vi arbejder selvstændigt i opgaverne, men der hvor opgaverne kalder på en kollega, samarbejder vi indbyrdes eller tværfagligt fx med familiebehandler, kontaktpædagog eller socialrådgiver. Vi arbejder ud fra forskellige tilgange, herunder mentaliseringsbaseret terapi, kognitiv adfærdsterapi, systemisk og narrativ terapi.

Vi lægger vægt på faglig udvikling og refleksion. Vi skal i gang med at opkvalificere vores interventioner målrettet autisme, hvor vores tværfaglige kompetenceudviklingsforløb faciliteres af ekstern specialpsykolog.

Vi eksperimenterer løbende med vores behandlingstilbud, fx med oprettelse af gruppetilbud, psykoedukative forældreforløb, adfærdsorienterede forløb samt familieorienterede indsatser. Vi er meget åbne overfor nye idéer og interventionstiltag, og du vil derfor have mulighed for at sætte dig eget præg på indsatsformer.

Praktiske forhold er, at vi primært arbejder i lokaler i Kalundborg og Gørlev, samt på rådhuset i Kalundborg. Toget kører lige til rådhuset (ti minutters gang herfra), hvilket kan være hjælpsomt for nogle. Behandlingen kan også foregå på fx skoler eller i familiernes private hjem. Du kan derfor forvente kørsel, så det er en nødvendighed at have kørekort. Kalundborg kommune har biler til rådighed, men det kan være en fordel at have din egen.

Din profil


Hvem er du?

  • Du er uddannet cand.psych., gerne med relevant behandlingserfaring.
  • Du står solidt i din grundfaglighed og elsker at blive klogere på andres.
  • Du ønsker at bidrage til den interne faglige refleksion og sparring samt løbende udvikling i Psykologteamet.
  • Du finder det naturligt og er åben for at reflektere over egen praksis, og at få sparring på egne faglige analyser og konklusioner.
  • Det forventes, at du som kollega træder ind i det sociale og faglige fællesskab, når din arbejdstid er på rådhuset.

Derfor skal du vælge os


Vi tilbyder

  • Et støttende kollegialt og tværfagligt fællesskab med erfarne kollegaer
  • Intern supervision ud fra fx mentaliseringsbaseret tilgang, systemisk tilgang og kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang, da flere af vores kollegaer besidder efteruddannelser indenfor disse retninger. Derudover er der mulighed for supervision, der tæller mod specialistuddannelsen inden for klinisk børnepsykologi.
  • Ekstern supervision.
  • Mulighed for indflydelse på udvikling af behandlingsmæssige tilbud, det tværprofessionelle arbejde og organiseringen omkring opgaveløsningen

Vi er desuden et team der

  • Tjekker mentalt ind hos hinanden med omsorg for øje
  • Stiller høje faglige krav til os selv og hinanden
  • Stræber efter ordentlighed i vores arbejde og som mennesker
  • Bidrager til et levende arbejdsmiljø med høj social kapital
  • Er ambitiøse og gør en forskel
  • Inspireres og engageres af hinandens viden og erfaringer
  • Er stolte af at udføre et særligt arbejde og være en del af teamet

Løn og ansættelsesvilkår


Løn efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere


Såfremt du har strukturelle spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte teamleder Jeanette Bargisen, 51367446, [email protected]. Hvis det drejer sig om mere fagspecifikke spørgsmål, kan du kontakte koordinator Lili Aagaard, 29681556, [email protected].

I Fagcenter Børn og Familie samarbejder vi med børn, unge og deres familier. Hvis du er nysgerrig på, hvad vi arbejder med i fagcenteret, har vi lavet en video om os:

Fagcenter Børn og Familie (kalundborg.dk)

Ansøgning


Ansøgningsfrist den 22. september 2024

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 24.september 2024.

Om os


I Kalundborg kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Kalundborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Kalundborg over tid

Dato Alle jobs som psykologer
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0