Psykolog til Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk Klinik, Kompetencecenter fo...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Ved Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk Klinik, er en fuldtids stilling som psykolog ledig til besættelse pr. 1. juni 2020.

Stillingen er i Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse, der ledes af teamleder, specialpsykolog Malene Grundahl.

Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse varetager vurdering og behandling af patienter med selvmordstanker eller -adfærd, uden kendt behandlingskrævende psykisk lidelse. Behandlingen er fleksibel, behovstilpasset kortidsterapi, primært i form af kognitiv adfærdsterapi. Der er tale om et subakut tilbud til mennesker med mange typer af psykiske vanskeligheder og lidelser, hvilket indebærer en afvekslende og fagligt udfordrende hverdag med krav til selvstændighed og fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Stillingen omfatter én ugentlig arbejdsdag i Kompetencecenterets satellitfunktion på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød.

Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse er et tværfagligt sammensat team med 5 medarbejdere, og udgør en integreret del af Psykoterapeutisk Klinik. Klinikken som helhed omfatter ca. 65 medarbejdere og ledes af klinikleder Nicole G. K. Rosenberg. Klinikken er beliggende i Nannasgade 28, 2200 København N.

Vi tilbyder en dynamisk og udfordrende arbejdsplads, hvor centrets værdigrundlag respekt, faglighed, ansvar og engagement står i forgrunden. Der er gode faglige udviklingsmuligheder på højt niveau, og et fagligt miljø, der omfatter kliniske konferencer, ugentlig intern undervisning, teamsupervision samt mulighed for kursusdeltagelse og evt. videreuddannelse. Klinikken er desuden forskningsaktiv med flere igangværende og kommende forskningsprojekter, som den nye psykolog forventes at engagere sig i.
Vi anvender evidensbaserede psykoterapeutiske metoder indenfor både den psykodynamiske og den kognitiv-adfærdsterapeutiske referenceramme.

Psykologerne indgår i et tæt samarbejde med såvel egne fagfæller som læger, psykoterapeuter med anden faglig baggrund samt sekretærer.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte følgende:

  • Indledende vurderinger (forvisitationer)
  • Kognitiv adfærdsterapi i korte individuelle forløb
  • Samtaler med pårørende og efterladte til personer, der har begået selvmord
  • Deltagelse i behandlingskonferencer og behandlingsplanlægning
  • Undervisning, udviklings- og forskningsopgaver

Dertil kommer i mindre omfang og efter nærmere aftale deltagelse i opgaveløsning på Psykiatrisk Center København som helhed (f.eks. supervision, krisesamtaler eller testpsykologiske undersøgelser).

Ønskede kvalifikationer:

  • Cand psych. med autorisation (eller tæt på dette)
  • Psykiatrisk erfaring samt viden om og erfaring med vurdering og diagnostik
  • Gerne kendskab til målgruppen
  • Erfaring med kognitiv adfærdsterapi og evt. psykoterapeutisk videreuddannelse
  • Fleksibel indstilling til arbejdstilrettelæggelse og vekslende, til dels uforudsete opgaver
  • Erfaring med eller interesse for undervisning og formidling til forskellige modtagergrupper
  • Interesse for og gerne erfaring med forskning

Yderligere oplysninger:

Supplerende oplysninger om stillingen kan fås hos teamleder, specialpsykolog Malene Grundahl tlf. 38644846 / [email protected] eller klinikleder, adj. professor Nicole G.K. Rosenberg [email protected]

Ansøgning

Ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse stiles til chefpsykolog Torben Schjødt og sendes online via linket her på siden senest torsdag den 16. april kl. 12.
Ansættelsessamtaler planlægges afholdt den 24. april.

Forud for ansættelse og efter aftale med den udvalgte ansøger, vil der blive indhentet referencer fra tidligere ansættelser jf. regionens retningslinjer.

Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • København N
  • Torsdag den 16. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i København N over tid

Dato Alle jobs som psykologer
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1