Psykolog til Børneteamet i Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Juliane Marie Centret

Børneteamet i Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet søger en dygtig og erfaren psykolog til en fast stilling på 35 timer ugentlig fra 1. maj 2020 eller snarest derefter.Psykologens opgave er at varetage behandlingsopgaver i forhold til børn op til 16 år, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Børneteamet yder læge-sygeplejefaglig undersøgelse og behandling samt psykosocial samtaleterapi/behandling til børn og deres ikke-krænkende forældre/pårørende.

Vi ser patienter, der har været udsat for forskellige typer af seksuelle overgreb, eller hvor der er mistanke herom. Der kan være tale om alt fra blufærdighedskrænkelse, incest, voldtægt eller digital krænkelse. Børneteamet har desuden et Videnscenter, der varetager opgaver inden for forskning og formidling på området om seksuelle overgreb mod børn.

Børneteamet er et tværfagligt team bestående af psykologer, socialrådgiver, sygeplejerske, børnelæge og sekretær. Vi har altid et tæt tværfagligt samarbejde omkring barnet og de ikke krænkende forældre eller pårørende, som følger barnet til behandling. Derfor møder børn og familier altid to behandlere ved den visiterende samtale, hvor barnets behov afdækkes og den samlede indsats til familien tilrettelægges. Det tætte samarbejde mellem psykologen og socialrådgiveren sikrer det terapeutiske arbejde en helhedsorienteret tilgang. Børneteamet har ydermere tilbud om gruppebehandling og medierende møder mellem barn og krænker, i de tilfælde hvor det er meningsfyldt og gavnligt for barnet. Børneteamet tilbyder også sparring til professionelle.

For at sikre en hurtig og velkoordineret indsats, når et barn udsættes for seksuelt overgreb, har Børneteamet et tæt samarbejde med Retsmedicinsk Institut, politiet, Børnehuset i regionen og de sociale myndigheder i barnets hjemkommune.

Teoretisk og metodisk er grundlaget for vores arbejde narrativt-systemisk, kognitivt adfærdsterapeutisk og mentaliseringsbaseret.

Psykologens opgaver vil være:

  • Behandlingsopgaver ift. børn op til 16 år, herunder visiterende samtaler samt samtaleterapi
  • Telefonrådgivning til professionelle og krisesamtaler med forældre til børn udsat for overgreb
  • Udfærdigelse af erklæringer, herunder udarbejdelse af underretninger til de sociale myndigheder, samt viderehenvisninger til anden behandling mv.
  • Bidrage til diverse formidlings- og undervisningsopgaver såvel internt som eksternt
  • Indgå i og være sparringspartner på forskningsprojekter i Videnscentret

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende arbejdsmiljø i en højtspecialiseret funktion, der vægter tværfagligt samarbejde og faglig sparring højt
  • Ugentlig tværfaglig visitationskonference af alle nye henvendelser og mulighed for drøftelse af igangværende forløb
  • Ekstern supervision
  • Mulighed for en varieret arbejdsdag med alsidige arbejdsopgaver
  • Et rigtig godt kollegialt fællesskab med varme og humor

Vi forventer:

  • At du har stor erfaring med psykologisk behandling af børn, og meget gerne erfaring inden for seksuelle overgreb
  • En fordel hvis du har en specialistuddannelse inden for børneområdet
  • At du brænder for at arbejde med børn og formår at arbejde tværfagligt

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningen vedlægges beviser for autorisation og videreuddannelse, samt CV.

Ved spørgsmål til ansøgningen kontakt gerne ledende overlæge, dr.med. Karen Vitting Andersen 35451349 eller psykolog Line Engel Clasen på tlf. 35452969 eller 35453984.

Ansøgningsfrist: den 20.3.2020 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt 26. marts.

Søg stillingen via linket.

Vi ser frem til at læse din ansøgning!

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • København Ø
  • Fredag den 20. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i København Ø over tid

Dato Alle jobs som psykologer
19. september 2024 2
18. september 2024 2
17. september 2024 2
16. september 2024 2
15. september 2024 1
14. september 2024 1
13. september 2024 1
2. september 2024 1
1. september 2024 1
31. august 2024 1
30. august 2024 1
29. august 2024 1
28. august 2024 2
27. august 2024 2
26. august 2024 2
25. august 2024 2
24. august 2024 2
23. august 2024 2
22. august 2024 2
21. august 2024 2
20. august 2024 2