Studenterrådgivningen søger to rådgivere til afdelingen ”fremskudt indsats” - Odense

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København S

Finder du arbejdsglæde i at arbejde for en god sag i en organisation, hvor du kan bidrage studerendes trivsel, hvor vi stiller høje krav til hinanden og er stolte af det, vi sammen udretter?

Så har du nu muligheden for at søge en spændende rådgiverstilling i Studenterrådgivningens afdeling fremskudt indsats, hvor der er to ledige stillinger i Odense, aktuelt med placering fortrinsvis på University College Lillebælt.

Du knyttes til afdeling fremskudt indsats, som består af rådgivere fordelt på videregående uddannelser i hele landet. Afdelingens sammenhængskraft skabes gennem fysiske møder og seminarer med jævne mellemrum, ligesom der er supervision, møder og sparring i et professionelt faciliteret online-format.

Stillingerne er på fuld tid og ønskes besat 15. august 2023 eller efter aftale.

Du skal være uddannet psykolog eller socialrådgiver med en terapeutisk efteruddannelse.

Rådgivningsarbejdet

Dine arbejdsopgaver vil bestå i at hjælpe studerende til større studietrivsel. Rådgivningen foregår i forskellige formater: individuelt fysisk, online, telefonisk og skriftligt via en online selvhjælpsplatform, i grupper og ved afholdelse af workshops. Det er de studerendes behov og præferencer, der afgør, hvilken hjælp de modtager. Det er en forudsætning, at du kan arbejde med disse forskellige formater, og vi vil prioritere ansøgere, der har erfaring hermed.

Vi tilbyder korttidsrådgivning, så du skal være motiveret af at arbejde inden for denne ramme, og vi prioriterer ansøgere, der har erfaring med denne tilgang.

Opgavemæssigt er det væsentligt, at du kan se dig selv i en hverdag, der overvejende – men ikke kun – består af samtaler i en korttidsramme. De studerende du møder, har meget forskellige problemstillinger, studieliv og baggrunde. Stort set dagligt vil du tage imod en ny studerende, som du skal samarbejde med. Det kræver nysgerrighed, relationskompetence og faglighed at varetage og bidrage til dette samarbejde på en måde, som er hjælpsom for den studerende. Ofte vil samtalerne være af terapeutisk karakter, men du skal også være parat til at rådgive og hjælpe videre, hvis Studenterrådgivningens tilbud ikke vurderes at være det rette.

Vi anvender anerkendte, velundersøgte rådgivnings- og terapiformer og arbejder alle med Feedback Informed Treatment (FIT). Det er en forudsætning, at du enten har erfaring med FIT, eller at du gennem intern uddannelse tilegner dig det umiddelbart efter din ansættelse.

Yderligere kvalifikationer

Vi tager fagligt engagement og initiativrigdom for givet og vil vægte ansøgere, der kan tænke ud af boksen i forhold til, hvordan Studenterrådgivningen på en kvalificeret måde kan hjælpe så mange studerende som muligt.

Du kommer til at arbejde selvstændigt, så du skal kunne trives med det og være god til at række ud efter hjælp fra kolleger og afdelingsleder, når det er nødvendigt. Vi søger en kollega, der kan se muligheder frem for begrænsninger og som bidrager positivt til teamsamarbejdet.

Ud over at have terapeutkompetence og erfaring med psykologisk rådgivning, søger vi en kollega, der har flair for undervisning og facilitering samt har interesse for at udvikle lokale tilbud og forebyggende tiltag sammen med samarbejdspartere på campus.

Vi ønsker os desuden, at vores nye kolleger har en vis arbejdsmæssig erfaring, fx fra arbejdet med unge eller voksne i en kommunal eller regional kontekst, gerne fra psykiatrien.

Du får din base på et eller flere campusser, hvor en del af arbejdet består i at indgå i meningsfulde samarbejder med især studievejledere, som bidrager til at forebygge mistrivsel hos studerende. Der kan opstå pludseligt opståede situationer, som det er vigtigt at du kan håndtere professionelt.

Et stigende antal engelsktalende studerende søger vores hjælp, og du skal derfor kunne beherske engelsk i tale og skrift i. Vi forudsætter, at du kan arbejde tværfagligt og er en erfaren IT-bruger.

Vi tilbyder

  • En udviklingsorienteret arbejdsplads, der både har fokus på faglig udvikling og et solidt arbejdsfællesskab med fagligt dygtige kolleger.
  • Engagerede kolleger i en spændende og nytænkende organisation.
  • Gode faglige udviklingsmuligheder, herunder gode muligheder for efteruddannelse, sparringsmøder, ekstern supervision i gruppe, faglige temamøder, stop op dage hvert halve år, og et årligt personaleseminar med hele organisationen.
  • Muligheden for at sætte sit eget præg på arbejdsopgaver og fokusområder med øje for de studerendes bedste.
  • En rummelig og fleksibel arbejdsplads med egen tilrettelæggelse af tid og opgaver inden for en given ramme.
  • Muligheden for at forfølge egne gode ideer og udvikle koncepter til gavn for de studerende.


Søg stillingen

Søg stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem senest 31. maj 2023.

Du opfordres til at uploade en kort videopræsentation sammen med din skriftlige ansøgning.

Samtalen til de ledige stillinger i Odense, forventes afholdt fysisk i Odense på UCL onsdag 7.juni En eventuel 2. samtale vi finde sted online 8.juni 2023.

Vil du vide mere om stillingerne i Odense, er du velkommen til at kontakte

  • afdelingsleder Lise Jordahn på telefon 40285294
  • rådgiver Claus Bonde på telefon 30901612

Studenterrådgivningen ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Studenterrådgivningen er en institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og ansættelse sker i henhold til de statsligt aftalte fællesoverenskomster. Studenterrådgivningen er ikke lønførende.

Om os

Studenterrådgivningen er en institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Vores hovedopgave er at yde psykologisk og socialfaglig rådgivning til studerende ved videregående uddannelser. Studenterrådgivningens formål er at bidrage til, at studerende med studiemæssige, personlige eller sociale udfordringer gennemfører deres studier. Læs mere om os på www.srg.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • København S
  • Onsdag den 31. maj 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i København S over tid

Dato Alle jobs som psykologer
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2
26. oktober 2024 2
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 3
23. oktober 2024 3
22. oktober 2024 2
21. oktober 2024 1
20. oktober 2024 1
19. oktober 2024 1
18. oktober 2024 1
17. oktober 2024 1
16. oktober 2024 1
15. oktober 2024 1
14. oktober 2024 1
13. oktober 2024 1
12. oktober 2024 1
11. oktober 2024 1
10. oktober 2024 1
9. oktober 2024 1
8. oktober 2024 1