Behandlingsansvarlig psykolog

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kongens Lyngby

Behandlingsansvarlig psykolog til dagbehandlingsskolen Askevænget, Heldagsskolen Fuglsanggård – en nyåbnet dagbehandlingsskole, hvor du kan være med til at sætte retning.

Vil du hjælpe unge med særlige udfordringer godt på vej, så de kan leve op til deres fulde potentiale? Og kunne du tænke dig at arbejde på en dagbehandlingsskole i et miljø med høj professionalisme, bred faglighed og fleksibilitet? Kan du se dig selv være med til at opstarte og udvikle et lokalt forankret dagbehandlingstilbud, hvor der ikke er langt fra ide til handling og hvor vi ambitiøst og engageret tilrettelægger hverdagen, med sigte på mødeøjeblikke og med elevernes stemme i centrum?

Hvad kan Askevænget tilbyde dig?
Som psykolog på Askevænget vil du komme helt tæt på elevens hverdag og få mulighed for at bringe din viden og erfaring om komplekse psykiske udfordringer i spil i behandlingsfeltet med børn og unge fra 6. – 10.kl.
På Askevænget vil du, som en del af Heldagsskolen og afdelingen for skolefravær og dagbehandling indgå i en social og fagligt velfungerende personalegruppe, hvor den kollegiale støtte og sparring er en vigtig del af hverdagen. Alle bidrager til at skabe et godt og spændende arbejdsmiljø, hvor man respekterer og udnytter hinandens ressourcer og fagligheder med mulighed for både personlig og faglig udvikling.
Vi tilbyder intern supervision, deltagelse i tværfaglige behandlerkonferencer og muligheder for videreuddannelse i samarbejde med kommunens øvrige psykologer.
Stillingen er en deltidsstilling på 25-30 timer.

Dagbehandlingsskolen Askevænget
Daghandlingsskolen Askevænget er en del af Heldagsskolen Fuglsanggård.
På Heldagsskolen er der indskrevet 56 elever fra 0.kl-9.kl visiteret med socioemotionelle udfordringer. Dertil er der i skolefraværstilbuddet indskrevet 16 elever fra 6.- 9.kl. Dagbehandlingsskolen Askevænget er normeret til 10 elever fra 6.-10. klasse.
Eleverne på Askevænget kommer med mangeartede og komplekse udfordringer og befinder sig inden for et kognitivt normalområde. Eleverne på Askevænget er som udgangspunkt ikke udadreagerende, Mange er diagnosticeret indenfor autismespektret og kan have dertil følgende kombinationsproblematikker og belastningsreaktioner i form af eksempelvis langvarigt ufrivilligt skolefravær, angst/OCD, kravundvigende adfærd, isolationsproblematikker, depression og sanseforstyrrelser mm.

Vi er optagede af systemisk tænkning, kognitiv terapi og neuroaffektiv udviklingspsykologi i arbejdet med barnet/den unge og familien. Vi arbejder med tværfagligt netværk og har et tæt samarbejde med familien.

Skolen ligger i Virum, i en separat villa/hus med en stor have i umiddelbar tilknytning til skolefraværstilbuddet og Heldagsskolens udskolingsafdeling.

Heldagsskolen er lokalt forankret i et fælles skolevæsen, hvor der er et godt samarbejde i forhold til eventuelle udslusninger til mindre indgribende tilbud. Fælles for Heldagsskolen herunder Askevænget er muligheden for at afslutte sin grundskolegang og udslusning til et ungdomsuddannelsesmiljø i tæt tværfagligt samarbejde.

På Askevænget har vi som målsætning, at vores elever får indflydelse på eget liv og får en oplevelse af at mestre en hverdag med relevante krav og forventninger. For os handler det om at skabe mod til at turde træde ud i livet og hermed at finde en ro og mestring i at være den man er, uagtet udfordringer. Derfor er tilrettelæggelse af positive undervisnings-/læringssituationer i form af faglige og pædagogiske aktiviteter, der styrker de unges selvværd, nysgerrighed og engagement, en stor del af hverdagen. Forløbene tilpasses den enkelte elev med sigte på at indgå i fællesskaber, der hvor det er muligt og giver mening.

Er du vores nye psykolog?
Som psykolog på Askvænget kommer du til at indgå som en del af et tværfagligt team. Du bliver primær behandlingsansvarlig for de 10 elever, men vores vision og tænkning bygger på et systemisk perspektiv, hvor vi i et tværfagligt samarbejde løfter opgaverne.
Du vil have indflydelse på dine arbejdsopgaver herunder elevorienterede indsatser samt supervision af personalet.
Som behandlingsansvarlig psykolog er du tovholder på elevernes udvikling, og heri ligger der også et vigtigt samarbejde med forældrene og andre relevante instanser, såsom kommunale sagsbehandlere, PPR og psykiatrien. Vi ønsker en psykolog, der indgår i og er en synlig, gennemgående del af elevernes og personalets hverdag.

Vi ønsker at finde en kollega, som;
Vil være med til at opstarte og udvikle et nyt lokalt kvalitetstilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych begge med aut.
  • Har interesse for og gerne erfaring med arbejdet med børn og unge med psykiske udfordringer samt familiemæssige problemstillinger.
  • Har erfaring med terapeutiske samtaler med børn og unge samt interesse for neuroaffektiv psykologi.
  • Er relationskompetent – samt rolig og anerkendende i sin tilgang.
  • Vægter det tværfaglige samarbejde højt.
  • Har lyst til aktivt at arbejde med børnene og personalet i praksisfeltet.
  • Er tydelig og systematisk i sin kommunikation, og trives i rollen som mødeleder.
  • Er i stand til at komme med forslag til interventioner i forhold til praksisfeltet, selvom problemstillingerne er komplekse.
  • Har kørekort, da ekstern mødeaktivitet og kørsel med elever vil forekomme.


Har du spørgsmål?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen på Askevænget, er du velkommen til at kontakte
Neel Bjerregaard, Skoleleder Heldagsskolen Fuglsanggård, [email protected] eller telefon 21 20 81 17 eller afdelingsleder Rune Greiff på mail [email protected] eller på telefon 92 43 65 90.

First
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi kalder egnede kandidater ind løbende.
Vi ønsker at besætte stillingen snarest og senest den 01. januar 2024
Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesforhold
25-30 timer

Tiltrædelse
1. januar 2024

Arbejdssted
Askevænget

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kongens Lyngby.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Kongens Lyngby
  • Mandag den 27. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Kongens Lyngby

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Kongens Lyngby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Kongens Lyngby over tid

Dato Alle jobs som psykologer
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 3
9. december 2024 2
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 2