Specialpsykolog til [xxxxx] i Odense

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense C

Spændende stilling som specialpsykolog til ambulant specialafdeling i udvikling.

Vi har brug for din brede psykiatriske udrednings- og behandlingserfaring, som du har erhvervet dig under uddannelse til specialpsykolog, og som du vil få rig lejlighed til at bringe i spil hos os.

Måske har du erfaring med udredning og behandling af traumelidelser, måske har du ikke. Vi er klar over, at den rette kandidat måske ikke har særlig forudgående erfaring med behandling af PTSD/traumeproblematikker, men det kan du heldigvis få hos os. Ligesom du vil blive tilbudt uddannelse i relevant traumefokuseret psykoterapi, hvis du ikke allerede har uddannelse inden for området.

Om Afdeling for Traume- og Torturoverlevere

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) er en selvstændig afdeling i Psykiatrien i Region Syddanmark, som i vores to ambulatorier i Vejle og Odense varetager udredning og behandling af mennesker, som er traumatiserede af arbejde, opvækst, overfald, krig, flugt, tortur og lignende.

Der er truffet politisk beslutning om, at afdelingens to ambulatorier sammenlægges i Middelfart. Dette forventer vi sker ca. oktober 2024.

ATT’s målgruppe omfatter mennesker med PTSD/traumelidelser, som skal behandles på regionsfunktion. ATT varetager desuden behandling af traumatiserede flygtninge på regionsfunktion og højt specialiseret funktion. Og endelig udreder og behandler ATT danske veteraner med PTSD i samarbejde med Psykiatrisk Afdeling Odense/OUH.

Du kommer til at medvirke til at styrke afdelingens kompetence inden for differentialdiagnostik samt afdækning af ko-morbide psykiske lidelser. Lige som du, alt efter erfaring og interesse, kommer til at være med til at forme vores behandlingstilbud i fremtiden og i forbindelse med sammenlægningen.

Du vil indgå i tæt samarbejde med funktionsleder i Odense samt specialpsykolog og funktionsleder på vores matrikel i Vejle omkring visitation, løbende forbedring og udvikling af monofaglige og tværfaglige kompetencer i afdelingens tilbud.

Vi forventer ikke, at du kan alt og ved alt. Vi hjælper dig godt i gang og vil gerne investere i dig med henblik på, at du bliver en af de bærende kræfter i klinikken på sigt.

Du får 27 engagerede og dygtige tværfaglige kolleger i klinikken i Odense bestående af psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, læge, socialrådgivere, sekretærer og stab.

Vi er i alt knap 60 medarbejdere, som er fordelt ca. ligeligt på de to matrikler.

Vi er i gang med at opbygge vores forskningsindsats på traumeområdet, hvilket betyder, at vi har ansat en forskningsleder, som er lektor ved SDU, ved at have løbende Ph.d. projekter inden for området og ved deltagelse i forskningssamarbejdet såvel regionalt som landsdækkende. Vi har en ambition om selv at være med til at bidrage med ny viden på området. Aktuelt arbejder vi med organisering af vores udredningsforløb, og hvor vi samtidig indrapporterer data til den landsdækkende Dansk Traume Database i samarbejde med lignende afdelinger (Dignity, OASIS, RCT og RCF) i de øvrige regioner.

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Psykopatologisk udredning.
  • Differentialdiagnostisk udredning af komplicerede symptombilleder.
  • Psykologisk behandling.
  • Konferenceledelse i samarbejde med speciallæge og funktionsleder.
  • At indgå i tæt samarbejde med speciallæge og funktionsleder omkring sikring af, at ATT leverer rettidig og god udredning og behandling.
  • At indgå i afdelingens visitator-team.
  • At deltage i udviklingsopgaver og forskningsprojekter.
  • At koordinere egne patientforløb med fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt bidrage til/understøtte koordinering og planlægning af andres patientforløb.
  • Supervision af kollegaer.

Den ideelle kandidat:

  • Er specialpsykolog i psykiatri med bred erfaring inden for psykopatologisk udredning og diagnostik.
  • Er fagligt stærk og formår at planlægge egne udrednings- og behandlingsforløb.
  • Er erfaren i brugen af PSE og andre semistrukturerede interviews og evner at lære det videre til andre.
  • Er udviklingsorienteret, herunder nysgerrig i forholdt til at anvende nye redskaber og tilgange.
  • Har gode samarbejdsevner- og formidlingsevner.
  • Vil kunne tilbyde supervision til såvel interne som eksterne fagkolleger.

Vi tilbyder:

  • Ekstern monofaglig og tværfaglig supervision.
  • Gode muligheder for relevant kompetenceudvikling.
  • Hvis du ikke allerede er uddannet i traumefokuseret psykoterapi, vil dette blive en del af din kompetenceudviklingsplan.
  • Mentorordning for nyansatte.
  • Et kollegialt miljø præget af humor, uhøjtidelighed og høj faglighed.
  • En velfungerende afdeling, som kontinuerligt arbejder med at fremme trivsel og det gode arbejdsmiljø.
  • Monofaglig forankring i psykologgruppen med gode muligheder for sparring og psykologfaglig udvikling.

Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og høje følelsesmæssige krav i det kliniske arbejde og arbejder med løbende at forebygge uhensigtsmæssige konsekvenser af disse.

Yderligere oplysninger om stillingen

Stillingen er på 37 timer (med mindre andet aftales) og med tiltrædelse 1. august eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler bliver holdt tirsdag den 4. juni i ATT Odense, Dannebrogsgade 2, 1. sal, 5000 Odense C.

Ansøgningsfrist er søndag den 12. maj.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til indgåede aftaler mellem Danske Regioner og Dansk Psykologforening.

Det bemærkes, at Region Syddanmark anvender prøvetid, med mindre du kommer fra en lignende stilling i regionen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef, specialpsykolog Janus Staffe på tlf.: 9944 4646 eller mail [email protected], funktionsleder Dorte Uhd på tlf.: 2463 1541 eller mail [email protected], eller

specialpsykolog Lottesophia Gordon Drejer på tlf.: 2483 2877 eller mail [email protected].

Du kan finde mere information om afdelingen og om psykiatrien i Region Syddanmark på www.psykiatrienisyddanmark.dk.

ATT er en selvstændig ambulant afdeling i Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark. Vores opgave er specialiseret udredning og behandling af traumatiserede flygtninge, danske veteraner med PTSD og andre med PTSD som skal behandles på regionsfunktion.

Vi er en velfungerende afdeling, der er delt på to matrikler i hhv. Odense og Vejle med samlet omkr. 60 medarbejdere. Afdelingens tværfaglige tilbud rummer mulighed for tværfaglig udredning og behandling med inddragelse af speciallæge i psykiatri, psykologer, fysioterapeuter, sygeplejersker og socialrådgivere.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Odense C
  • Søndag den 12. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Odense C over tid

Dato Alle jobs som psykologer
25. december 2024 10
24. december 2024 10
23. december 2024 10
22. december 2024 10
21. december 2024 10
20. december 2024 10
19. december 2024 10
18. december 2024 10
17. december 2024 10
16. december 2024 10
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 10
12. december 2024 11
11. december 2024 12
10. december 2024 12
9. december 2024 13
8. december 2024 13
7. december 2024 13
6. december 2024 13
5. december 2024 13
4. december 2024 12
3. december 2024 11
2. december 2024 11
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 11
28. november 2024 11
27. november 2024 11
26. november 2024 11
25. november 2024 10