Kollega til Spillemyndighedens hjælpelinje StopSpillet – vil du være med til at gøre en forskel inden for spilafhængi...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense C

I Spillemyndigheden fører vi tilsyn med spiludbydere og er med til at sikre et ansvarligt og fair spilmarked i Danmark. Som en del af Spillemyndighedens fokus på ansvarligt spil og indsats over for spilafhængighed, søger vi en kompetent og engageret kollega til Spillemyndighedens hjælpelinje StopSpillet.

Skarp kollega til hjælpelinjen StopSpillet
StopSpillet yder uvildig rådgivning og vejledning til spillere, pårørende og fagpersoner om ansvarligt og problematisk spil, herunder bl.a. om Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS) og behandlingsmuligheder. Vi gør os umage for at have en personlig dialog i distancerådgivningen, hvor vi rådgiver både telefonisk og over chat. Ved alle samtaler indsamles data til statistisk brug, som kan give myndighederne og behandlingscentrene mere viden om de forskellige spilområder og danne grundlag for at iværksætte målrettede tiltag.

StopSpillet bliver i det daglige drevet af et team, der især står for den faglige kvalitet og udvikling af hjælpelinjen. StopSpillet bemandes af ca. 10 deltidsansatte rådgivere, der har forskellige uddannelsesbaggrunde indenfor bl.a. psykologi, sociologi og som socialrådgivere.

Med din faglige viden og erfaring indgår du i teamet, hvor du vil være med til at videreudvikle og fastholde det faglige grundlag for StopSpillet og samtidig have medansvaret for at drive hjælpelinjen. Du får dermed en vigtig rolle i at sikre, at der tages bedst muligt hånd om spillere og pårørende, der benytter hjælpelinjen ved at understøtte rådgivernes arbejde.

De primære arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Drift af hjælpelinjen
  • Bagvagtsfunktion ca. hver tredje uge
  • Faglig sparring og oplæring af rådgiverne, der bemander hjælpelinjen, herunder evaluering og supervision
  • Vidensdeling indbyrdes i teamet og med rådgiverne
  • Holde dig ajour med spilmarkedet, ansvarlige spiltiltag og behandlingsområdet
  • Øge kendskabet til StopSpillet ved opsøgende arbejde hos eventuelle samarbejdspartnere
  • Indgå i tværfaglige samarbejdsgrupper med resten af Spillemyndigheden i relation til ansvarligt spil, herunder deltagelse i forskellige mindre og større projekter
  • Holde oplæg og formidle om StopSpillet og ansvarligt spil

Afhængigt af din faglige profil vil der således være mulighed for at kunne præge dine arbejdsopgaver.

Bagvagtsfunktionen dækker, at teamet på skift ca. hver tredje uge er til rådighed per telefon for rådgiverne mandag til torsdag efter almindelig arbejdstid og frem til kl. 21.30 og fredag til kl. 17.30 i tilfælde af sparring efter fx mere udfordrende opkald eller ved sygdom.

Stærk faglighed og dygtig formidler
Du har en relevant videregående uddannelse inden for psykologi eller lignende. Vigtigst er det, at du er interesseret i og gerne har erfaring med og viden om at arbejde med hjælpelinjens målgruppe.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med nogle af følgende områder:

  • Misbrug og afhængighed
  • Rådgivningstilbud
  • Forebyggende indsatser
  • Oplæg og undervisning
  • Kliniske eller sundhedsorienterede opgaver
  • Udredning og behandling i terapeutiske sammenhænge
  • Forskning inden for fagfelterne
  • MI-metoden (Motivational interviewing)

Som person er du åben, imødekommende, empatisk og nærværende med et godt humør. Samtidigt er det vigtigt, at du har robustheden til at kunne rumme de forskellige problemstillinger relateret til spilafhængighed.

Vi lægger vægt på, at du en dygtig formidler både mundtligt og skriftligt med gode samtaleevner. Desuden er du god til at skabe overblik og til at arbejde struktureret.

Ambitiøs styrelse med højt til loftet
I Spillemyndigheden arbejder vi for at sikre rammerne omkring et ansvarligt, fair og velreguleret spilmarked til gavn for spillere, spiludbydere og for samfundet. Åbenhed og dialog er kendetegnende for den måde, vi arbejder på. Udviklingen og nye trends inden for spilverdenen stiller krav til vores ekspertise og evne til at agere fremsynet. De mange spændende og udfordrende arbejdsområder går hånd i hånd med vores høje faglighed. Vi vægter samarbejde, trivsel og gensidig respekt højt, og vores gode resultater bliver skabt af en kombination af arbejdsglæde, nysgerrighed og engagement.

Spillemyndigheden er en styrelse i Skatteministeriet.

Ansøgning og ansættelse
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link snarest muligt og senest d. 22. maj 2024.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Ansvarligt Spil og Almennyttigt Lotteri, Linda Eeg Lomborg, på tlf. 7238 5761 eller på mail [email protected].

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 31. maj 2024. Ved eventuel indkaldelse til anden samtale bliver der gennemført en test som led i ansættelsesproceduren. Forud for eventuel ansættelse kan der blive indhentet referencer.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse 1. august 2024 eller efter aftale. Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet. Tjenestestedet vil være Englandsgade 25, 5000 Odense C.

Ansættelsesområde
Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Spillemyndigheden opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Læs mere om os på www.spillemyndigheden.dk og på www.LinkedIn.com.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Odense C
  • Onsdag den 22. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Odense C over tid

Dato Alle jobs som psykologer
26. november 2024 11
25. november 2024 10
24. november 2024 10
23. november 2024 10
22. november 2024 10
21. november 2024 10
20. november 2024 10
19. november 2024 9
18. november 2024 6
17. november 2024 4
16. november 2024 4
15. november 2024 4
14. november 2024 4
13. november 2024 4
12. november 2024 4
11. november 2024 3
10. november 2024 4
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 4
5. november 2024 4
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 3