Peer-medarbejder til Distriktspsykiatrien Slagelse, Psykiatrien Vest

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Din erfaring med psykisk sygdom og recovery kan blive en kompetence – er du vores nye Peer-medarbejder?

Har du personlig bearbejdet erfaring med psykisk sygdom og recovery? Ønsker du at bruge dine bearbejdede erfaringer til gavn for andre? Så er du måske den Peer-medarbejder, vi søger til at blive en del af vores tværfaglige F-ACT-team? i DistriktsPsykiatrien Slagelse

Hvad bliver dine arbejdsopgaver?

Som Peer-medarbejder er du ansat til at støtte patienternes recovery-proces ud fra dine egne erfaringer med at komme dig fra psykisk sygdom. Du skal være med til at understøtte, at patienterne deltager mest muligt i egen behandling samt understøtte håbet om, at de kan komme sig fra psykisk sygdom - ligesom du selv har gjort det.

Dit arbejde vil bestå i at varetage individuelle peer-samtaler i ambulatoriet eller på hjemmebesøg. Samtalerne kan være planlagte eller spontane og mere uformelle imens I f.eks. laver en aktivitet, som giver mening for patienten.

Du vil også skulle facilitere gruppeforløb med patienterne blandt andet recovery-gruppe , hvor der i et ligeværdigt rum erfaringsudveksles med fokus på drømme, håb, netværk, interesser, ressourcer og fremtidsoptimisme.

Som Peer-medarbejder skal du desuden bidrage til tværfaglige drøftelser om konkrete patientforløb med blik for patientens relationer, interesser og drømme. Når du deltager i tværfaglige fora tager du som peermedarbejder udgangspunkt i dine egne erfaringer fra at have været patient i psykiatrien og gennemleve en recovery-proces, samt generel viden om personlig recovery.

Hvad rummer stillingen i øvrigt?

  • Du får sparring fra peer-kollegaer i Psykiatrien Vest og fra mentor i DistriktsPsykiatrien Slagelse
  • Du modtager supervision sammen med personalegruppen i din enhed.
  • Du bliver tilknyttet et fælles erfaringsudvekslingsforum for alle Peer-medarbejdere i Psykiatrien Region Sjælland.
  • Du skal løse mindre administrative opgaver såsom at kommunikere med kollegaer via mail og kalender i Outlook.

Det er afgørende, at du:

  • Har bearbejdet dine erfaringer med at komme dig helt eller delvist fra psykisk sygdom, det vil sige, at du har et afklaret forhold til dit eget sygdomsforløb og din recovery-proces.
  • Har haft et behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien, hvor du har erfaring med at være tilknyttet et psykiatrisk ambulatorium. Behandlingsforløbet skal være afsluttet.
  • Har lyst til og evner at bringe dine erfaringer i spil til gavn for andre.
  • Har gode samarbejdsevner og anerkendende tilgang til andre mennesker.

Der er ingen formelle uddannelseskrav til dig, men det er en fordel, hvis du har en peer-uddannelse/-kursus og erfaring med peer-arbejde. Du vil blive introduceret til peer-støtte og recovery-teori af PsykInfo og til arbejdet generelt i den enhed, som du skal arbejde i.

Din nye arbejdsplads

I DistriktsPsykiatrien Slagelse arbejder vi ud fra F.ACT-modellen, hvor der ydes en intensiv ambulant behandling til mennesker med psykisk sygdom. Behandlingen er baseret på en fleksibel, tværfaglig, opsøgende og udekørende indsats i patientens nærmiljø. SideindholdEn af grundstenene i F-ACT er den fleksible behandlingsindsats, hvor teamet tilpasser behandlingsintensiteten efter patientens aktuelle behov.

Stillingen er på 20 timer ugentligt og der afholdes ansættelsessamtaler i uge 37.

Hvis du gerne vil have oplysninger om jobbet, og om peer-støtte kan du kontakte DistriktsPsykiatrien Slagelse v/ Oversygeplejerske Pia Kjær på mobil 93 57 78 30 eller mail [email protected] eller PsykInfo i Region Sjælland v/ Karina Stjernegaard på mail [email protected]

Du kan også læse mere om, hvordan vi arbejder med peerstøtte på www.regionsjaelland.dk/peers

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Slagelse
  • Søndag den 11. september 2022

Lignende jobs

  • Psykolog i Slagelse

    I Afdeling for Retspsykiatri søger vi 4 sygeplejersker i delte stillinger. Stillinger er fordelt mellem at være i dagvagter på hverdage på et af vores retspsykiatriske afsnit (SL9, SL10, SL11,.
    • Psykolog
    • Slagelse
    Få mere info
  • Psykolog i Slagelse

    Vil du være med til at understøtte kvalitets- og forbedringsarbejdet i implementeringen af 10 års planen i Psykiatrien? I forbindelse med det allerede påbegyndte arbejde med at implementere 10-.
    • Psykolog
    • Slagelse
    Få mere info
  • Psykolog i Slagelse

    Vi søger to psykologer/specialpsykologer til Regionsfunktionen for PTSD og Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Psykiatrien Vest, 3 dage i Slagelse og 2 dage i Vordingborg. Vi søger psykologer..
    • Psykolog
    • Slagelse
    Få mere info
  • Psykolog i Roskilde

    Har du personlige erfaringer med at være pårørende til et menneske, som er blevet behandlet i ældrepsykiatrien? Ønsker du at bruge dine erfaringer som pårørende til gavn for andre pårørende? Har du..
    • Psykolog
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som psykologer
4. juli 2024 7
3. juli 2024 6
2. juli 2024 6
1. juli 2024 6
30. juni 2024 6
29. juni 2024 6
28. juni 2024 6
27. juni 2024 6
26. juni 2024 7
25. juni 2024 7
24. juni 2024 7
23. juni 2024 7
22. juni 2024 7
21. juni 2024 6
20. juni 2024 6
19. juni 2024 5
18. juni 2024 5
17. juni 2024 5
16. juni 2024 5
15. juni 2024 5
14. juni 2024 5
13. juni 2024 5
12. juni 2024 6
11. juni 2024 8
10. juni 2024 9
9. juni 2024 8
8. juni 2024 9
7. juni 2024 9
6. juni 2024 9
5. juni 2024 8
4. juni 2024 9