Interesserer du dig for ledelse? Og vil du være med til at åbne et helt nyt retspsykiatrisk afsnit? Stilling som assi...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Du får mulighed for at sætte præg på din egen hverdag og er med til at skabe et helt nyt afsnit i Danmarks bedste retspsykiatri. Vi søger en assisterende oversygeplejerske, der vil være med til at åbne det nye sengeafsnit i den regionale afdeling for retspsykiatri (RAR) i Slagelse.

Vi mangler en assisterende oversygeplejerske

Så – er du sygeplejerske og klar til at prøve kræfter med ledelsesdisciplinen? Og vil du arbejde med relations-dannelse, Recovery og aktiv patientinddragelse samt være med til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for kort- og langtidsindlagte retspsykiatriske patienter? Så er det dig, vi står og mangler.

Bliv en del af et helt nyt afsnit – SL12

Du vil få mulighed for at være med at skabe en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø samt få indflydelse på, hvordan afsnittets struktur mm. skal være.

SL12 skal modtage patienter med en retslig foranstaltning, herunder behandlings- og anbringelsesdømte.

SL12 bliver et ”søster-afsnit” til SL9 og SL11.

Du vil have din daglige gang på en af de andre afdelinger ind til SL12 åbner.

På SL12 stræber vi efter at blive et moderne retspsykiatrisk afsnit. Vi skal have særlig fokus på det enkelte menneske samt forebyggelse af tvang. Vi skal i høj grad arbejde recovery orienteret og inddrage patienterne i det omfang, det er muligt. Vi skal have øje på de somatiske udfordringer og løfte de opgaver, der er i forbindelse med det.

Så kort sagt, hvis du brænder for at gøre en forskel i livet for vores patienter og vil være med til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for de retspsykiatriske patienter, så er det dig, vi står og mangler.

Dine arbejdsopgaver

Din primære opgave bliver at lære ledelsesdisciplinen i tæt samarbejde med oversygeplejersken.

Det betyder, at du f.eks. skal varetage uddelegerede selvstændige ledelsesopgaver i forhold til drift, personale og udvikling, naturligvis under supervision af oversygeplejersken.

Det er også en del af din arbejdsdag, at du deltager i patientbehandlingen og agerer rollemodel for god klinisk praksis.

Du er med til at understøtte kvaliteten i arbejdsgange og –processer i overensstemmelse med afsnittets opgaver, herunder sikre, at rammerne for et godt arbejdsmiljø er på plads.

Som assisterende oversygeplejerske vil du få mulighed for at præge den faglige udvikling i afsnittet i samarbejde med et bredt og stærkt tværfagligt team, bestående af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgivere, læger, pædagoger, lægesekretærer, fysio- og ergoterapeuter. Du indgår i planlægningen af patientforløb i samarbejde med læger og det øvrige team.

Ansvars- og kompetenceområde

Din erfaring kan se forskellig ud. Men du skal have lyst til at kaste dig ud i nye opgaver med nysgerrighed og gåpåmod, både når det gælder opgaverne, der knytter sig til den kliniske hverdag, og til ledelsesopgaverne.

Måske har du snuset til ledelse tidligere, men dette er ikke et krav.

Du er uddannet sygeplejerske, har interesse for psykiatri og gerne erfaring fra specialet.

Du har interesse i at dygtiggøre dig fx ved at deltage på relevant uddannelse.

Anciennitet og tidligere ansættelsesforhold vil indgå i en samlet vurdering, men er ikke altafgørende.

Vi er fagligt stærke, og kan derfor klæde dig på til opgaven, men vi forventer, at du er bevidst om egne grænser, og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet på et retspsykiatrisk afsnit.

Din profil

  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Et højt sygeplejefagligt engagement og lyst til at lære det retspsykiatriske speciale at kende. Psykiatrisk erfaring er ikke et krav.
  • Viden om og evne til udvikling, implementering og fastholdelse af kvalitet i sygeplejen
  • Evt. specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje eller andet relevant
  • Lyst til videre-/efteruddannelse mhp. udvikling af lederkompetencer
  • Du har interesse for relationsarbejde, særligt dér, hvor det er svært.
  • Du sætter dine faglige kompetencer i spil og understøtter afsnittets udvikling
  • Du støtter op om tværfagligt samarbejde og tager aktivt del i teamarbejdet
  • Du er opsøgende på ny viden og formidler den videre til dine kolleger
  • Pædagogisk erfaring – gerne ledererfaring
  • Erfaring med koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Solid faglig ballast, med vilje til samarbejde og problemløsning
  • Du kan bevare ro og overblik
  • Du kan være handlekraftig og bevare motivationen
  • Du kan prioritere og uddelegere arbejdsopgaver
  • Du bidrager til arbejdsglæde og det gode humør

Hvad tilbyder vi, hvis du griber chancen?

Faglig udvikling er vigtig, og vi har et stort fokus på undervisning og kompetenceudvikling. Derfor opfordrer vi dig til aktivt at deltage i faglige udviklingsaktiviteter, og sørge for løbende opdatering af dine kompetencer for at sikre, at du altid er på forkant med den nyeste viden og praksis.

I Afdeling for Retspsykiatri er sikkerhed noget, vi sætter højt på dagsordenen. Vores topmoderne sygehus gør det muligt at skabe meget sikre og trygge rammer for både patienter og personale.

Hos os får alle medarbejdere 12 hele dages sikkerhedskursus - fordi sikkerhed og god patientpleje er det vigtigste for os.

Vi er en afdeling hvor,

  • Vi ikke bruger eksterne vikarer
  • Vi har et stærkt kollegialt sammenhold
  • Vi har nedbragt tvang med over 50% på 2 år

Vi tilbyder også:

  • Fast tilrettelagt intro de første 14 dage samt obligatoriske grundkurser
  • Mentorordning de første 6 måneder
  • Kendskab til din vagtplan 8 uger frem i tiden
  • Faste kontaktteams omkring hver patient, sammensat ud fra faglig ballast, personlighed og uddannelsesbaggrund
  • Daglig kollegial sparring/refleksion
  • Systematisk supervision

Hvem er vi?

Vi rummer nogle af de mest komplekse og syge skæbner i psykiatrien. Det er en kompliceret balancegang at være professionel i et felt med den dobbelte opgave, at behandle et sygt menneske og samtidig løse den retslige opgave samfundet har givet os.

I den regionale afdeling for retspsykiatri behandler vi primært patienter med dom til anbringelse og dom til behandling. Vi har særligt fokus på reducering af risiko adfærd, stabilisering og rehabilitering.

Vores patienter er indlagt gennemsnitlig 5-6 år, og det stiller krav til relations-arbejdet, men giver også personalet rig mulighed for at gå i dybden med individuelle pleje- og behandlingstiltag. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende recovery-orienteret tilgang, hvor der er fokus på patientinddragelse, systematik og struktur.

Da vi vægter relationen til vores patienter meget højt, har vi derfor også en anerkendende tilgang til misbrugsproblematikker og behandling. Vores tilgang har givet gode resultater i form af et meget lavt konfliktniveau, hvilket vi er stolte af.

Vores patienttilgang, arbejdsform og ledelsesstil, er baseret på en grundlæggende idé om, at det vi gør, skal skabe værdi for patienterne.

Vi udvider med 2 nye sengeafsnit, et på Sikringen og et i den Regionale afdeling for Retspsykiatri i 2024/2025.

Den regionale afdeling for retspsykiatri (RAR) hører under Afdeling for Retspsykiatri i [xxxxx] og består af 4 regionale lukkede afsnit med 12-14 pladser. Det nye afsnit skal tage imod 12 patienter og åbner primo marts 2025. Læs mere om udvidelsen her: Udvidelse af retspsykiatrien (jobipsykiatrien.dk)

Den samlede afdeling består desuden af Sikringen; en højtspecialiseret landsafdeling med tre afsnit á 10 pladser for de mest syge, behandlings- og plejekrævende psykisk syge patienter i Danmark, samt et Retspsykiatrisk ambulatorium med 150 patienter.

Løn og ansættelsesvilkår

  • Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig eller efter aftale
  • Stillingen er weekend- og vagtfri
  • Løn efter overenskomst.
  • Stillingen ønskes besat senest den 1.november 2024 eller snarest muligt efter aftale.
  • Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentlig brug.

Ansøgningsfrist er torsdag den 5. september 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 37 og 38.

Er du nysgerrig på at høre mere om stillingen?

Så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jacqueline Monika Kalsi på mail [xxxxx] eller på mobil[xxxxx].

Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores team og samarbejde om at skabe en positiv hverdag for vores patienters Recovery.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Slagelse
  • Torsdag den 05. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som psykologer
15. september 2024 9
14. september 2024 9
13. september 2024 8
12. september 2024 8
11. september 2024 7
10. september 2024 7
9. september 2024 7
8. september 2024 7
7. september 2024 7
6. september 2024 6
5. september 2024 7
4. september 2024 7
3. september 2024 7
2. september 2024 7
1. september 2024 7
31. august 2024 7
30. august 2024 6
29. august 2024 6
28. august 2024 5
27. august 2024 4
26. august 2024 4
25. august 2024 4
24. august 2024 4
23. august 2024 4
22. august 2024 4
21. august 2024 5
20. august 2024 5
19. august 2024 5
18. august 2024 6
17. august 2024 6
16. august 2024 6