Psykolog til ungeområdet - PPR Gladsaxe

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Er du optaget af unges trivsel og læring i fællesskaber? Brænder du for både tværprofessionelt samarbejde, konsultativ praksis, udredning og behandlingsarbejde? Så er du måske den, vi mangler!

I PPR Gladsaxe er vi optagede af børn og unges deltagelsesmuligheder. Derfor er vi midt i en større omstilling, for at skabe et mere smidigt og udviklende tværprofessionelt samarbejde omkring kommunens børn og unge.

Derfor søger vi nu en dygtig psykolog der i tæt samarbejde med andre fagligheder samt skolens personale og ledelse vil varetage PPR-opgaven på Gladsaxe Kommunes Ungdomsskole (GXU). GXU består af et 10. klassecenter, modtageklasser og en heltidsundervisning, hvor der er unge med mange forskellige erfaringer med og forudsætninger for skolegang. Vi har fokus på, at støtte op om de unges uddannelsesafklaring og muligheder for at komme i ungdomsuddannelse. Det er en del af opgaven at støtte op om denne bevægelse og være med til at udvikle GXUs tilbud til denne mangfoldige målgruppe.

Stillingen er 37 timer med besættelse 1. januar 2023, eller snarest derefter.

Som psykolog vil du skulle løfte PPR-opgaven på GXU. Du vil være ansvarlig for den pædagogisk psykologiske vejledning og sparring med personalet på skolen, PPV’ er i forbindelse med udskoling og lettere behandlingsopgaver i forhold til eleverne. Du forventes at indgå i et tæt samarbejde med skolens ledelse om dine opgaver, men organisatorisk forankres du i PPR Gladsaxe, hvor vi har en stor personalegruppe med masser af muligheder for mono- og tværfaglig sparring. I dagligdagen vil du også skulle indgå i tæt samarbejde med socialrådgivere fra Familieafdelingen og Ungeenheden, kontaktpersoner og familiebehandlere.

Om os


PPR Gladsaxe er organiseret i 10 tværprofessionelle distriktsteams på tværs af PPR, Familieafdelingen og Udførerenheden. Alle teams består af PPR-psykologer, talehørekonsulenter, ressourcekonsulenter, flersprogsvejledere, familierådgivere og familiebehandlere. Alle PPR-medarbejdere refererer til en teamleder i PPR. Du vil indgå i et lidt mindre tværprofessionelt team knyttet til GXU.

Udover den tværfaglige teamorganisering er alle faggrupper også monofagligt forankret, og du vil således blive en del af et stærkt fagligt fællesskab i en stor og velfungerende psykologgruppe med 25 dygtige og engagerede psykologer. Vi forventer at starte specialiseringsmodulet i pædagogisk psykologi i 2023, og dette vil du få mulighed for at deltage i.

Vi vægter, at være en arbejdsplads hvor der er høj faglighed men også god kollegial støtte. Som ny får du derfor en mentor, som følger dig og hjælper dig ind i rammer og arbejdsgange når du starter. Ligeledes vil du blive tilknyttet en intern supervisionsgruppe, samt øvrig supervision efter behov.

Om opgaven


  • Yde konsultative indsatser til skolens personale
  • Arbejde med sampraksis/co-teaching - praksisnært samarbejde i den unges kontekst
  • Varetage kortere behandlingsforløb med GXU´s unge og deres familier
  • Udarbejde PPV’ er
  • Tænke innovativt og omsætte psykologfaglig viden til konkrete pædagogiske og didaktiske tiltag samt behandlingsforløb

Om dig


  • Du har tidligere PPR-erfaring – gerne autoriseret
  • Du har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med en skole, hvor der er højt til loftet og plads til gode ideer
  • Ønsker at arbejde i et forpligtende tværfagligt og tværprofessionelt fællesskab
  • Du har stærke samarbejdsevner og lyst og evne til at give plads til mange perspektiver
  • Du er arbejdsom, omsorgsfuld og god til at grine – også af dig selv


Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

For yderligere information


se www.gladsaxe.dk eller kontakt Teamleder i PPR Louise Einspor på telefon 40 25 29 31 eller TR for psykologerne Christina Keis på telefon 24 47 51 19.

Vil du vide mere om GXU se GXU's hjemmeside eller kontakt Souschef Mia Langner på telefon 40 18 52 02.

Ansøgningsfrist


Mandag den 12. december.

Samtaler forventes afholdt torsdag den 15. december fra kl. 16.00.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 22.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Psykolog til PPR

    Fri kontakt
    Psykologer søges til behandlings- og PPR-opgaver i Greve kommune med start den 1. april 2025. I Greve PPR har vi 2 ledige stillinger: En fast stilling på 32 timer med både behandlings- og PPR-opgaver Et barselsvikariat på 37 timer med PPR-opgaver i skole og dagtilbud.
    • Psykolog
    • Greve
    Få mere info
  • Psykologer til Børnehus Hovedstaden i Hillerød

    Vær med til at udrede og behandle børn og unge i Nordsjælland ved mistanke om vold og overgreb og at samarbejde med politi, sygehuse og kommuner for at sikre dem den bedste hjælpBørnehuset Hove..
    • Psykolog
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • PPR-psykolog

    [xxxxx] søger en engageret og fagligt stærk psykolog til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der samtidig vil varetage en koordinerende og udførende rolle i vores nyetablerede lettere..
    • Psykolog
    • Dragør
    Få mere info
  • Pårørende peermedarbejdere søges til VIA Family 2....

    Har du lyst til at omsætte egne erfaringer som pårørende til gavn for andre? VIA Family 2.0 et en familiebaseret, tværfaglig, forebyggende indsats som afprøves i et forskningsprojekt både i Reg..
    • Psykolog
    • Storkøbenhavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som psykologer
30. januar 2025 66
29. januar 2025 62
28. januar 2025 55
27. januar 2025 56
26. januar 2025 59
25. januar 2025 57
24. januar 2025 55
23. januar 2025 57
22. januar 2025 61
21. januar 2025 62
20. januar 2025 60
19. januar 2025 70
18. januar 2025 73
17. januar 2025 71
16. januar 2025 70
15. januar 2025 71
14. januar 2025 67
13. januar 2025 77
12. januar 2025 89
11. januar 2025 92
10. januar 2025 94
9. januar 2025 95
8. januar 2025 95
7. januar 2025 90
6. januar 2025 91
5. januar 2025 94
4. januar 2025 98
3. januar 2025 97
2. januar 2025 94
1. januar 2025 90
31. december 2024 94