Psykologfaglig leder til PPR i udvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

I Høje-Taastrup kommune er PPR aktivt med til at skabe rum for børns og unges deltagelsesmuligheder og fællesskaber. Vil du være med til at udvikle dette arbejde som leder af vores psykologer?

PPR i Høje-Taastrup hører under Børne- og Ungerådgivningscenteret, hvor vi arbejder tæt sammen med socialrådgivere, familiepsykologer, familievejledere, kontaktpersoner og sundhedsfagligt personale. Vi samarbejder helhedsorienteret gennem en veludviklet og stærk faglighed, og vi iværksætter udviklingsprojekter og bidrager aktivt til sammenskabte løsninger.

Vi er i fuld gang med at udvikle PPRs organisation, struktur og praksis, og vi søger derfor nu en psykologfaglig leder, som sammen med ledelsesteamet i PPR vil være med til at bidrage til både strategisk udviklingsarbejde og hverdagens ledelsesopgaver. Stillingen er nyoprettet, og der er derfor gode muligheder for at præge den. Sammen med den rette kandidat vil vi udvikle jobprofilen.

Vi ønsker os en psykologfaglig leder, som kan sikre samarbejde på tværs. Sammen med leder af talehørekonsulenter skal leder af psykologerne kunne gå foran i arbejdet med vores nye teamingstruktur. Vi har brug for en leder, som kan sikre drift og kvalitet i de psykologfaglige opgaver, herunder sikring af visitationsproces samt faglig sparring og -forstyrrelse, og som er en aktiv og synlig del af vores hverdag. Vi vægter god personaleledelse højt, og du skal derfor være en dygtig, nærværende og empatisk personaleleder.

PPR består af to velfungerende faggrupper, som er fagligt ambitiøse og socialt velfungerende. Vi har aktuelt 17 psykologer, 12 talehørekonsulenter og 2 specialpædagogiske konsulenter. Du vil blive direkte leder for psykologerne. Høje-Taastrup kommune er en kommune i stor vækst med et stigende indbyggertal og øget efterspørgsel på PPRs indsatser. Det er derfor en vigtig ledelsesopgave at sikre, at vores afdeling og medarbejdere står stærkt i opgaveløsningen.

Psykologerne er en velfungerende gruppe af både erfarne og nye, som har det godt med hinanden. Der kan både knokles og grines. Vi er i gang med specialiseringsmodul i pædagogisk psykologi som fælles fagligt ståsted. Vi vægter, at alle i PPR er i berøring med både det almene og det specialiserede hos både småbørn og skolebørn, og det er fordi vi på den måde kan holde fast i vigtige udviklingsperspektiver i grænsefladerne i vores praksis. Vi arbejder løsningsfokuseret med vores kerneopgave, som består i at understøtte og bidrage til at sikre gode betingelser for børns trivsel og udvikling. Samtidig udvikler vi tværfaglige indsatser og projekter, bl.a. med fokus på styrket tidlig indsats og behandling for børn i psykisk mistrivsel ifm. angst- og selvskadeproblematikker (STIME), NEST-klasser, nye mellemløsninger for inklusion, skolevægringsindsats, samt tidlig opsporing.

Vi foretrækker:
At du er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. og er autoriseret af Psykolognævnet.
At du har stor erfaring med opgaverne inden for PPR eller lignende.
At du har erfaring med ledelse, herunder personaleledelse og organisationsudvikling.
At du er i stand til at bringe din faglighed konstruktivt i spil som leder.
At du vil gå forrest i driften af visitionsprocesser og er god til at yde faglig sparring.
At du har mod på at være leder i en organisation som har travlt i en kommune i rivende udvikling.

Vi tilbyder:
Et spændende og alsidigt job med høj faglighed og gode muligheder for at sætte præg og udvikle.
At blive en del af et godt ledelsesteam.
At blive leder for en velfungerende psykologgruppe med sammenhold og godt humør.
En arbejdsplads med højt til loftet og gensidig tillid.
Ledelsesmæssig sparring og supervision fra leder af PPR.
Lederuddannelse.

Vilkår, yderligere oplysninger og datoer:
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat 1. november 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.

Du kan få yderligere oplysninger hos psykolog og leder af PPR: Pernille Strøbæk på telefon 40146386 eller psykolog i PPR og tillidsrepræsentant: Lasse Meinert Jensen på telefon 51430053.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag og fredag i uge 37.
2. samtale forventes at finde sted fredag den 24. september.

Send din ansøgning sammen med cv, uddannelsesbevis og andre relevante papirer.

I forbindelse med eventuel ansættelse indhentes referencer samt straffe- og børneattest.

Ansøgningsfrist:
13-09-2021 09:00


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Taastrup
  • Mandag den 13. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som psykologer
1. juli 2024 1
30. juni 2024 1
29. juni 2024 1
28. juni 2024 1
27. juni 2024 1
26. juni 2024 2
25. juni 2024 2
24. juni 2024 2
23. juni 2024 2
22. juni 2024 2
21. juni 2024 2
20. juni 2024 2
19. juni 2024 2
18. juni 2024 2
17. juni 2024 2
16. juni 2024 2
15. juni 2024 2
14. juni 2024 2
13. juni 2024 2
12. juni 2024 2
11. juni 2024 2
10. juni 2024 2
9. juni 2024 2
8. juni 2024 2
7. juni 2024 2
6. juni 2024 2