Geelsgårdskolen søger to psykologer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Virum

Vi ønsker at ansætte to psykologer, måske er du den ene? Geelsgårdskolen ønsker fremover at have to psykologer, der indgår i et tæt samarbejde, med reference til skolelederen.

Jobbet

Opgaverne som psykolog på Geelsgårdskolen er mangeartede og du får selvstændigt ansvar for at disponere din tid og arbejdsopgaver og vi forventer, at du er opsøgende for nye opgaver og nye løsninger på opgaverne. Dine opgaver vil være såvel i relation til den enkelte elev og dennes forældre som i relation til Geelsgårdskolens personale, enkeltvis, i teams og i større personalegrupper. Det vil bl.a. være som deltager i videoanalyse af elevers kommunikative kompetencer, visitation af nye elever, udarbejdelse af rapporter, faglige oplæg til personalet, rapporter til sagsbehandlere, forældre m.v.

Om Geelsgårdskolen

Geelsgårdskolen er en regional specialskole placeret i Virum. Vi optager elever i skolealderen og unge i vores STU-tilbud. Til skolen er knyttet et fritidstilbud. Vi har desuden et botilbud til ti af vores elever i alderen 6-18 år samt et aflastningstilbud til børn og unge, der er tilknyttet vores skole.

Vores børn og unge har alle svære funktionsudfordringer af fysisk, psykisk og sansemæssig karakter og har alle medfødt eller erhvervet hjerneskade, sjældne diagnoser, syndromer og handicaps m.m.

Vi har en stor personalegruppe fra mange forskellige faggrupper, alle er kompetente, engagerede, ansvarlige og har altid eleverne i centrum. Vi er en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor læring og trivsel for vores børn og unge prioriteres højt, og der er fokus på faglig og personlig udvikling samt medindflydelse for medarbejderne. Læs mere om os på vores hjemmeside: www.geelsgaardskolen.dk.

Vores forventninger til dig

Du er autoriseret psykolog. Måske er du specialist i klinisk børneneuropsykologi eller i børnepsykologi med erfaring i udredning af handicappede børn og unge. Hvis du har erfaring med terapeutiske samtaler af børn og unge, supervision af andre faggrupper og tværfagligt samarbejde, samt forældresamarbejde, så er du måske vores nye psykolog.

Ansættelse

Vi ønsker at besætte stillingerne hurtigst muligt. Ansættelserne faste stillinger på fuld tid. Ansøgningsfrist er 6. april kl. 12.00. Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 15. Medbring information om referencer og lønkrav til jobsamtalen. Løn og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og læreroverenskomsten for specialundervisning eller akademikere jf. din uddannelsesbaggrund og praktiske erfaring. Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte skoleleder Ole Nissen på tlf. 29778819 eller skolepsykolog Sussanne Sander tlf. 29349517.

Ansøgning

Send din skriftlige, begrundede ansøgning med CV, senest d. 6. april 2021 kl. 12.00 via linket.

Geelsgårdskolen, Kongevejen 252, 2830 Virum

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Virum.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Virum
  • Tirsdag den 06. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Virum

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Virum over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Virum over tid

Dato Alle jobs som psykologer
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1