Radiografer søges til Røntgen og Skanning, [xxxxx]-Skive

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Da flere af vores mangeårige kolleger har valgt at gå på pension søger vi nye kolleger, der har lyst til at være en del af en afdeling i rivende udvikling. Vi er en afdeling, hvor der lægges vægt på at skabe en arbejdsplads med tryghed, medinddragelse, individuelle rulleplaner og mulighed for både faglig- og personlig udvikling.

Vi søger derfor flere radiografer med engagement, fleksibilitet og faglig stolthed til en fast stilling med ansættelse pr. 1. juni 2022 eller efter aftale.
Stillingerne er på 37 timer pr. uge med skiftende vagter.

Om stillingerne
Om dig
  • Du har autorisation som radiograf
  • Du har lyst til akut vagtarbejde
  • Du har lyst til at arbejde med konventionel røntgen, UL, CT og gennemlysning
  • Du er god til at samarbejde loyalt og respektfuldt i et tværfagligt miljø
  • Du trives i et fleksibelt miljø med en uformel omgangstone og er god til at tilpasse dig små og store forandringer
  • Du er positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø, der giver arbejdsglæde og overskud
  • Du har lyst til at arbejde et sted, hvor udvikling og kvalitet er i højsædet
  • Du har lyst til at engagere dig i uddannelsen af radiografstuderende
  • Du kan bevare overblikket i travle situationer
  • Du tager ansvar for eget arbejde


Vi tilbyder
  • En udfordrende og spændende hverdag, hvor kvalitet og patient er i centrum
  • Et arbejdsfællesskab, der er præget af teamwork og samarbejde
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Vi lægger vægt på åbenhed og trivsel for medarbejderne, hvorfor et psykisk og fysisk arbejdsmiljø prioriteres højt
  • En dynamisk afdeling i teknologisk og organisatorisk udvikling med rig mulighed for faglig udfordring og udvikling af interesse- og ansvarsområder
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Et højt fagligt miljø med faglig sparring
  • En individuel møde- og arbejdsplan, som du selv har indflydelse på

Arbejdsopgaver
  • deltage i afvikling af undersøgelser
  • deltage i samarbejde omkring det optimale patientforløb
  • deltage i udviklingen og optimering af radiografien samt uddannelse af de radiografstuderende


Vi kan tilbyde
Et selvstændigt job i en dynamisk afdeling med overvejende kliniske, men også pædagogiske og administrative opgaver.

Vi er en dynamisk afdeling med ca. 75 fotograferende, som både modtager elektive og akutte
patienter til udredning, undersøgelser og behandling.

Vi ser os selv som en attraktiv arbejdsplads, hvor der ses muligheder frem for begrænsninger. Et sted, hvor der er mulighed for udvikling, og hvor alle medarbejdere tager del i at skabe en spændende hverdag ved egen og fælles kraft.
Afdelingen har stor fokus på bæredygtighed og arbejder med mange konkrete indsatser.

Hos os er der mulighed for specialisering, oplæring og kompetenceudvikling. Afdelingens vision er, at der skal lægges større vægt på forskning, hvorfor det også vil være muligt at deltage i små udviklingsprojekter samt større forskningsprojekter.

Om afdelingen
Fremtidens Akuthospital i Viborg,Regionshospitalet Viborg, er akuthospital for borgere i Viborg, Silkeborg og Skive kommuner, i alt 241.000 borgere. Det aktuelle radiologiske akutberedskab (24/7) ligger i afdelingens hovedafsnit i Viborg, hvor også de mere specielle undersøgelser og behandlinger foretages – MR, CT, UL, gennemlysning og røntgen med tilhørende interventioner. I Skive foretages CT- og røntgenundersøgelser.

Kræft- o.a. udredningspakker samt elektive undersøgelser fra HE-Midts område og praksis, udføres både i Viborg og i afdelingens afsnit i Skive og i samarbejde med det radiologiske afsnit i Diagnostisk Center i Silkeborg.
Afdelingen er fuldt digitaliseret og arbejder papirløst med fuld integration imellem systemerne inkl. digitalt diktat med talegenkendelse. I Viborg er der allerede fuld digital integration med Midt-EPJ

Relateret til Regionshospitalet Viborgs specialer: Traumatologi, kirurgi, urologi, ortopædi, karkirurgi, mammakirurgi, pædiatri, neurologi, lungemedicin, kardiologi, nefrologi, gastroenterologi, infektionsmedicin, endokrinologi, gynækologi/obstetrik og intensiv terapi samt praksis foretog afdelingen i 2018 137.222 radiologiske undersøgelser og behandlinger (UX- og K-koder) fordelt på konventionelle røntgenundersøgelser, CT-, MR- og UL-skanninger samt interventionelle procedurer.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Skive, Regionshospitalet Silkeborg samt Regionshospitalet Hammel Neurocenter og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland fraset universitetshospitalerne.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at indhentning af referencer er en del af vores rekrutteringsprocedure i Region Midt.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen og arbejdsforhold kan fås ved henvendelse til Afdelingsradiograf Lise Fynboe på tlf.nr. 2467 6393

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest torsdag den 19. maj 2022.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted løbende.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Radiograf", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 8.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Radiograf
  • Midtjylland
  • Torsdag den 19. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som radiograf i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte radiograf i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal radiograf i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte radiograf i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som radiograf
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1