Vi søger en radiograf til Billeddiagnostisk Afsnit, Aalborg Universitetshospital - Thisted

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Thisted

Har du lyst til en hverdag, hvor du arbejder i bredden og bruger mange modaliteter i løbet af dagen, og hvor du ovenikøbet får rigtig gode kolleger, så skal du helt sikkert læse videre.

Vi søger en radiograf, som har lyst til at blive en del af en afdeling, hvor vi arbejder ud fra en grundholdning om, at alle gør det bedste de kan, og hvor du fagligt kan gøre en forskel i tæt samarbejde med dine kolleger, både internt og på kryds og tværs i sygehuset.

Når du starter, får du en struktureret oplæring og du bliver tilknyttet to mentorer i den første tid. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Om din hverdag
Som radiograf hos os er du en vigtig del af holdet, når vi hver dag modtager mange forskellige patienter fra hele det vestlige Nordjylland. Thisted Sygehus har også en akutfunktion, som betyder, at du kommer til at arbejde i bredden og bruger mange modaliteter, og du opnår hurtigt en bred viden om mange undersøgelser. På sigt har du også mulighed for at dykke ned i en af modaliteterne og blive superbruger.

Du får et tæt og meget velfungerende samarbejde med vores portører, med dine øvrige radiografkolleger og med akut modtagelsen, og i det hele taget er Thisted Sygehus en arbejdsplads, hvor vi kender hinanden og hjælper på kryds og tværs. Det er med til skabe et rigtig godt arbejdsmiljø og en hverdag, hvor vi ganske vist har travlt, men også en hverdag, hvor der er tid til at være en god kollega.

Hvis du er til smuk natur og et aktivt fritidsliv, så ligger Thisted smukt ved både Limfjorden og Vesterhavet og i et naturskønt område med et rigt kulturliv, en fantastisk historie og ikke mindst en storslået natur. Her er gode muligheder for f.eks. sejlads, surfing, fiskeri, golf, skønne vandreture i Nationalpark Thy, og udforskning af miljøet omkring Cold Hawaii i Klitmøller.

Om dig
  • Du har gåpåmod, er opsøgende og har humor
  • Du har sans for detaljer og kan samtidig bevare overblikket
  • Du har lyst til at engagere dig i afdelingens faglige miljø og deltage i uddannelsen af radiografstuderende, fx som klinisk vejleder.
  • Du har høje standarder for kvaliteten i dit kliniske arbejde
  • Du er en god kollega og bidrager til vores gode læringsmiljø


Vi tilbyder
Et job med mange muligheder for udvikling, og du bliver en vigtig del af holdet på Billeddiagnostisk Afsnit. Du får mange dygtige og erfarne kolleger, som altid står klar med en hjælpende hånd og sparring. Vi er også en afdeling, hvor medarbejdernes trivsel kommer i første række, og får du brug for ekstra fleksibilitet, så finder vi en løsning, der passer til dig.

Vi er kendte for vores gode læringsmiljø, og vi tager uddannelsesopgaven meget seriøst. På sigt kommer du også til at indgå i opgaven med at vejlede og uddanne de studerende.

Da Thisted Sygehus har en akutfunktion kommer du til at indgå i et døgnberedskab, og du dækker vagter både dag, aften og nat, weekend arbejde hver 3.- 4. weekend.

Om os
I Billeddiagnostisk Afsnit er vi ca. 30 ansatte. Vi udfører årligt cirka 54.000 undersøgelser. Afdelingen rummer to røntgenrum, et thoraxrum, et ultralydsrum, mammografiscreening, CT-scanner samt MR-scanner. Akutafsnittet rummer en CT-scanner og et røntgenrum, samt mobilt røntgenapparat.
Der er et tæt samarbejde med personalet i Akutmodtagelsen.

Billeddiagnostisk Afsnit i Thisted er en del af Radiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, der er fordelt på 5 matrikler: Aalborg Nord, Aalborg Syd, Thisted, Hobro og Farsø. Radiologisk Afdeling er en af landets største med et årligt undersøgelsesantal på ca. 285.000.

Læs mere

Hvis du vil vide mere
Så er du velkommen til at kontakte til afsnitsleder Mette Juul Mark, på mobil 24 25 96 40.

Praktisk
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst. Der er ansøgningsfrist: 21. august 2022. Vi holder samtaler løbende. Der er opstart i jobbet per 1. oktober 2022.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Radiograf", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Thisted.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Radiograf
  • Thisted
  • Søndag den 21. august 2022

Statistik over udbudte jobs som radiograf i Thisted

Herunder ser du udviklingen i udbudte radiograf i Thisted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal radiograf.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte radiograf i Thisted over tid

Dato Alle jobs som radiograf
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0