Receptionist eller sundhedsservicesekretær søges til vores nye Information på Bispebjerg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Er du uddannet sundhedsservicesekretær, er kontormedarbejder eller har du arbejdet som receptionist og ved, hvor vigtigt en god velkomst er, så skal du læse videre. I vores helt nye og flotte Information beliggende i det nybyggede Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg har vi behov for en kollega til Jeanette.

Med fokus på god kommunikation skal du sikre en kompetent og effektiv hjælp i mødet med patienter, pårørende og andre samarbejdspartnere. Derfor søger vi en serviceminded, smilende og imødekommende kollega.

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
Den 20. november flytter vi over i vores helt nye Information i Psykiatrihuset på Bispebjerg og en af dine vigtigste opgaver sammen med Jeanette, vil være at tage godt imod patienter, pårørende og andre besøgende med opslag i Sundhedsplatformen og vejvisning derefter.

Derudover er der en række andre spændende og alsidige opgaver, som er en del af den daglige rutine, blandt betjening af Psykiatrikassen, taxabestilling, indtjekning af patienter, skanning af div. fra afsnittene til Sundhedsplatformen, nøgle- alarm- og id-kort udlevering, håndtering af post, bookning af møderum, varebestilling, daglig rensning af kaffe- og vandmaskiner, sikre drift af fælles kopimaskine og lignende opgaver i vores administration.

Din profil
Måske er du uddannet sundhedsservicesekretær, kontoruddannet eller receptionist. Måske har du tidligere været ansat i et ambulatorium på et sygehus. Men under alle omstændigheder ved du, hvor vigtigt det er at blive modtaget som en gæst og ikke som en besværlig afbrydelse. Vores motto er ’Hvad kan jeg gøre for dig’, og det tænker vi, at du med din tidligere profil kan nikke genkendende til.

Dine personlige kvalifikationer

  • Skabe og bevare overblikket
  • Konstruktiv og kollegial tilgang til samarbejdet
  • Struktureret og engageret
  • Fleksibel og ansvarsbevidst
  • Medansvar for egen læring og udvikling
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø


Vi benytter os af Sundhedsplatformen, Outlook kalender og Excel i det daglige arbejde, så hvis du ikke har kendskab til disse systemer, skal du være klar til at lære dem.

Hvorfor arbejde i psykiatrien? I psykiatrien bærer vi eget tøj og vi arbejder tæt sammen med de øvrige faggrupper. I psykiatrien er der et øget fokus på at behandle hele mennesket. Vi skal være opmærksomme på alle aspekter i menneskets komplekse væsen. Kort fortalt har vi fokus på mennesker: både vores patienter, vores brugere, deres pårørende og alle os medarbejdere. Det er mennesker, vi skal hjælpe, behandle og støtte – og vi bestræber os på at blive endnu bedre til at lade ikke blot faglighed, men også ansvar, respekt og udvikling gennemsyre vores arbejde.

Sekretærledelsen
Vi er et godt team med to teamledere og en ledende lægesekretær. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, hvor gensidig respekt og tillid er meget vigtigt for os. Vi arbejder som udgangspunkt med frihed under ansvar, da vi godt tør give slip på kontrollen.

Løn- og ansættelsesforhold
Dine arbejdstider ligger fra mandag-fredag i tidsrummet 8-15.30. Vi er klar til at tage imod dig fra 20. november, hvor vi flytter over i den nye flotte bygning.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med HK og principper om Ny Løn.

Er du interesseret?
Så er du velkommen til at kontakte os – enten ledende lægesekretær Lise Læbel på telefon 29 28 13 45 eller Informationssekretær Jeanette Erichsen på telefon 38 64 73 47. Og ellers er det bare med at sende en ansøgning til os så vi kan mødes.

Søg stillingen via linket på siden senest d. 4. oktober 2022
Vi forventer at holde samtaler d. 13. oktober på Frederiksberg. Når du sender en motiveret ansøgning, så husk samtidig også at medsende dit CV og uddannelsesbevis.

Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center. Vi har altid patienten i centrum, og vi tror på, at det er muligt at blive rask, selvom man på et tidspunkt i livet får en psykiatrisk diagnose.
Centeret undersøger og behandler voksne psykiatriske patienter inden for de almenpsykiatriske områder og dækker store dele af København fra Nordvest til Christianshavn, og fra Østerbro til København C, samt Frederiksberg. Det svarer til et område med ca. 450.000 borgere.

Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret dels på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Gentofte Hospital og Frederiksberg Hospital, samt i mindre enheder rundt omkring i lokalområdet. Størstedelen af centrets sengeafsnit vil fra 2022 og i de efterfølgende år blive samlet i nybyggede faciliteter på Bispebjerg. Du kan læse mere om os her https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykiatrisk-Center-Koebenhavn/Sider/default.aspx

Jeg vil glæde mig til at modtage din ansøgning

Med venlig hilsen
Lise Læbel
Ledende lægesekretær

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Receptionist", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Receptionist
  • København Ø
  • Tirsdag den 04. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som receptionister i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte receptionist i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal receptionister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte receptionister i København Ø over tid

Dato Alle jobs som receptionister
14. oktober 2024 2
13. oktober 2024 2
12. oktober 2024 2
11. oktober 2024 2
10. oktober 2024 2
9. oktober 2024 2