Rekrutteringsfirma

Bogholder/økonomiassistent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

På vegne af Cashpoint Denmark ApS søger vi en bogholder/økonomiassistent.

Om virksomheden

Cashpoint er en ledende maltesisk bookmaker og er en hurtigt voksende og ekspanderende virksomhed inden for sportsvæddemål. På kort tid har Cashpoint positioneret sig som et innovativt benchmark for branchen og er samtidig den næststørste bookmaker på det landbaserede marked for sportsbetting i Danmark.

Organisationen i Danmark tæller p.t. ca. 50 medarbejdere, heraf 5 i administrationen i Rødovre, og vokser fortsat. Internationalt beskæftiger Cashpoint ca. 300 medarbejdere og er en del af den internationale privatejede Gauselmann-koncern.

Til at støtte teamet i Danmark søger vi nu endnu en kollega til det administrative team.

Om dig og jobbet

Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt være inden for eller relateret til

  • bogføring, herunder finansbogføring, afstemninger, betalinger mv.
  • fakturering
  • kreditoropfølgning
  • dataregistrering i anlægskartotek
  • forberedelse til revision
  • deltagelse i den løbende udvikling af processer
  • ad hoc-opgaver af økonomisk og administrativ karakter.

Du vil også have kontakt til koncernadministrationen, der er beliggende i Tyskland.

Som person er du smilende, positiv og teamorienteret. Du er vedholdende, struktureret og fokuseret på at få afsluttet påbegyndte opgaver. Du er detaljeorienteret og har høje standarder for dit eget arbejde samtidig med, at du sætter en ære i at optimere inden for dit fagområde. Herunder finder du det naturligt at involvere dig i opgaver og optimeringer af arbejdsprocesser. Hos Cashpoint går det stærkt. Det er derfor vigtigt, at du trives i en hverdag præget af dynamik, hvor teamet hjælper hinanden, og hvor der er forståelse for, at man indimellem må ændre prioriteringer.

Dine erfaringer er formentlig skabt fra en lignende funktion som bogholder eller kontorassistent i en mindre eller mellemstor virksomhed eller fra et revisionskontor.

Vi forventer, du behersker engelsk på et fornuftigt niveau. Dansk beherskes i skrift og tale. Har du kendskab til SAP, er det en fordel, men ikke et krav.

Virksomheden tilbyder

Du tilbydes en udfordrende stilling med alsidige opgaver i en virksomhed i vækst. Du vil få en bred kontaktflade i et uformelt arbejdsmiljø med stor grad af frihed under ansvar, herunder også mulighed for hjemmearbejde. Du vil gennem en engageret indsats få mulighed for at præge din egen såvel som afdelingens udvikling.

Omdrejningspunktet for Cashpoints produkt er sport, og sport er en stor del af identiteten og kulturen hos Cashpoint. Vi forventer ikke, at du er en "sportstosse", men du vil opleve en hverdag i et miljø, hvor weekendens sportsresultater bliver diskuteret over frokostbordet om mandagen. Der er heldigvis 5 dage i ugen med plads til meget andet end sport.

Lad os starte dialogen

Ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så lad os starte dialogen. Du er meget velkommen til at kontakte seniorkonsulent Tonny Lang, Pay-Back specialist rekruttering, på tlf. 50 555 666 eller pr. mail [email protected].

_____________________________________________________________

Cashpoint

Cashpoint er grundlagt i 1996. Siden da har Cashpoint positioneret sig som en af de ledende udbydere af sportsvæddemål og er et etableret og udbredt brand, som er meget anerkendt.

Siden 2005 er Cashpoint en del af den tyske Gauselmann-gruppe. Det familieejede selskab, med mere end 12.000 ansatte og en årlig omsætning på mere end DKK 15 mia., er grundlaget for Cashpoints succesfulde udvikling.

www.cashpoint.dk

www.gauselmann.de



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Jobbet er oprettet på vores service den 10.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
25. januar 2025 285
24. januar 2025 278
23. januar 2025 276
22. januar 2025 266
21. januar 2025 257
20. januar 2025 262
19. januar 2025 273
18. januar 2025 275
17. januar 2025 273
16. januar 2025 279
15. januar 2025 283
14. januar 2025 276
13. januar 2025 274
12. januar 2025 286
11. januar 2025 285
10. januar 2025 289
9. januar 2025 287
8. januar 2025 287
7. januar 2025 285
6. januar 2025 276
5. januar 2025 282
4. januar 2025 284
3. januar 2025 284
2. januar 2025 284
1. januar 2025 285
31. december 2024 289
30. december 2024 290
29. december 2024 289
28. december 2024 287
27. december 2024 289
26. december 2024 289