Rekrutteringsfirma

Regnskabskonsulent til Landsbyggefonden i KBH

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

På vegne af Landsbyggefonden søger Moment en erfaren regnskabskonsulent, der sammen med de nuværende regnskabskonsulenter og resten af Center for Almen Analyse kan varetage området for regnskabsindberetning og regnskabsgennemgang. Her arbejder man med de ca. 9.000 regnskaber, som de almene boligorganisationer årligt indberetter elektronisk til Landsbyggefonden.

I Center for Almen Analyse i Landsbyggefonden er der ansat 12 medarbejdere - heraf er der en regnskabsfunktion som består af 4 regnskabskonsulenter. Den nye regnskabskonsulent skal være med til at styrke regnskabsområdet og vil have direkte reference til Centerchefen.

Primære arbejdsområder for regnskabskonsulenten

  • Administration og vejledning i forbindelse med regnskabsindberetninger fra de almene boligorganisationer
  • Vejledning og erfaringsformidling om regnskabsmæssige forhold og regler i den almene boligsektor, herunder udarbejdelse af vejledende udtalelser og konteringsskitser mv.
  • Planlægning, gennemførelse og dokumentation af regnskabsgennemgang
  • Driftsøkonomiske vurderinger
  • Udvikling og vedligehold af fondens webbaserede regnskabsindberetningssystem, kontoplaner, hjælpeprogrammer mv
  • Deltage i diverse udviklingsprojekter og IT-projekter på regnskabsområdet, fx det Centrale Almene Regnskabssystem (DCAR).

Din profil

Den rette kandidat har en økonomisk eller regnskabsmæssig uddannelse på minimum kandidat niveau, gerne cand.merc el.lign., suppleret med solid erfaring fra lignende økonomifunktion fra et revisionsfirma, en boligorganisation, et ministerie eller en kommune.

Det forudsættes at du har god viden om almene boligorganisationers økonomi- og regnskabsforhold, herunder regnskabsregler og ikke mindst, generel interesse for den almene boligsektor.

Der vil blive lagt vægt på at du kan kommunikere og begå dig overfor alle. Du er god til at planlægge, arbejde struktureret og bevare overblikket uden at miste kendskabet til detaljen.

Du er initiativrig, energisk, proaktiv og selvstændig, men også indstillet på at indgå i teams. Du finder det naturligt at give og modtage faglig sparring hos dine kollegaer og glædes ved et godt grin.

Center for Almen Analyse

Center for Almen Analyse varetager området for regnskabsindberetning og regnskabsgennemgang samt vejledning om regnskabsmæssige forhold mv. i den almene boligsektor.

Herudover fokuserer centret på udarbejdelsen af bearbejdede statistikker, nøgletal og analyser af almene boligorganisationers anlæg og drift på baggrund af bl.a. de indberettede regnskabstal. Hensigten er bl.a., at styrke opbygningen af en referenceramme for forvaltningsrevision, herunder benchmarking, nøgletal og effektivitet samt understøtte budgetlægningen og styringsdialogen i den almene boligsektor.

Landsbyggefonden tilbyder

En spændende og udviklende stilling i et engageret miljø med gode muligheder for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen. Du kan forvente gode løn- og ansættelsesforhold i attraktive omgivelser få skridt fra Rådhuspladsen.

Praktiske informationer

Der er tale om en fastansættelse hos Landsbyggefonden.

Lokation: Studiestræde 50, 1554

Opstart forventes at være d. 1. januar eller 1. februar afhængigt af hvad der er muligt.

Ansøgningsfristen er d. 18/11 - 2022

Ansøgning

Send din ansøgning og CV snarest, da vi løbende behandler ansøgninger.

Der vil efterfølgende være samtaler med Landsbyggefonden.

Om Landsbyggefonden

Landsbyggefonden har til formål at støtte og udvikle alment boligbyggeri gennem forskellige tilskuds- og låneordninger. Fonden er en hjørnesten i en dansk selvfinansieringsmodel – hvor den almene sektor gennem pligtmæssige bidrag og indbetalinger er med til at styrke boliglivet og sektorens konkurrenceevne gennem forskellige støtteordninger for renoveringen af, og økonomien i landets boligafdelinger.

Desuden forestår fonden analyser af udviklingen i den almene boligsektor samt driver platforme for formidling af de almene lejeboliger og for styringsdialogen mellem landets boligorganisationer og tilsynskommunerne.

Læs mere om Landsbyggefonden på www.lbf.dk



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Jobbet er oprettet på vores service den 28.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
11. januar 2025 285
10. januar 2025 289
9. januar 2025 287
8. januar 2025 287
7. januar 2025 285
6. januar 2025 276
5. januar 2025 282
4. januar 2025 284
3. januar 2025 284
2. januar 2025 284
1. januar 2025 285
31. december 2024 289
30. december 2024 290
29. december 2024 289
28. december 2024 287
27. december 2024 289
26. december 2024 289
25. december 2024 290
24. december 2024 292
23. december 2024 296
22. december 2024 297
21. december 2024 295
20. december 2024 289
19. december 2024 278
18. december 2024 269
17. december 2024 268
16. december 2024 277
15. december 2024 273
14. december 2024 267
13. december 2024 264
12. december 2024 261