Business Controller/Finance Business Partner til Dagrofa koncernøkonomi

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vi søger en Business Controller/Finance Business Partner, som vil trives i spændingsfeltet mellem koncernøkonomi og forretning og som brænder for at levere sparring og rådgivning. Så trives du både med den traditionelle månedsrapportering og i rollen som sparringspartner, og har du talenter inden for økonomistyring, budgettering, forecasting og controlling. Så er du måske vores nye spiller på holdet i koncernøkonomi.

I rollen bidrager du til at måle performance og skabe øget finansiel indsigt gennem analyser, rapportering og dokumenterede anbefalinger. Du er således med til at sikre, at strategiske tiltag omsættes og synliggøres i den økonomiske rapportering.

Du vil herudover fungere som sparringspartner for 2-3 ledelsesteams på servicekontoret i Ringsted, herunder være ansvarlig for at der skabes et stærkt grundlag for at træffe gode beslutninger. Det er derfor vigtigt, at du trives med den traditionelle månedsrapportering, samtidig med, at du aktivt kan agere som sparringspartner for forretningen i forbindelse med den fremadrettede drift og strategirealiseringen.

Finansiel Planlægning og Analyse (FP&A) er en strategisk vigtig afdeling for Dagrofa, og du vil få stor indflydelse på den fremadrettede transformation man står overfor i Koncernøkonomi. Du får reference til Head of Financial Planning & Analysis og kommer til at indgå i et team på ca. 10 kollegaer, der har ansvaret for Dagrofas økonomistyring på koncernplan.

Nøgleopgaver

  • Budgetlægning og -opfølgning.
  • Udarbejde forecast.
  • Udarbejde finansielle analyser og præsentation heraf målrettet stakeholder
  • Udarbejde månedsrapporter for ansvarsområderne.
  • Aktiv sparringspartner for ansvarsområderne.
  • Bidrage til at udarbejde direktions- og bestyrelsespræsentationer.

Vi skræddersyr din opgaveportefølje ift. dit erfaringsniveau og faglige udgangspunkt, og bygger på med opgaver og ansvar efterhånden som du udvikler dig, og i takt med at Finance Business Partner rollen forankres i forretningen.

Succeskriterier

Der er højt til loftet, du får ansvar for opgaven og beføjelser til at løse den. Din succes i stillingen måles på, om du:

  • Etablerer troværdige relationer til dine forretningsområder.
  • Aktivt ejer månedsrapporteringen for områderne.
  • Er en stærk makker for/med de øvrige i teamet, hvor I aktivt sparrer med hinanden.
  • Er operationel i forhold til analyser og opfølgning herpå.
  • Aktivt medvirker til en stærkere økonomistyring – ensartethed.
  • Tager ejerskab for samspil mellem koncernøkonomi og forretningsenheder og kan indgå aktivt i projekter.

Det rette match til stillingen

Din uddannelsesmæssige baggrund forestiller vi os er minimum på bachelorniveau, men retningen er ikke altafgørende. Din evne og tilgang til at løse nøgleopgaverne og selvstændigt styre processerne herfor er derimod essentiel.

Rent fagligt er du velbevandret og har praktisk erfaring inden for business controlling, økonomistyring, budgettering, forecasting og partnering, og har du erfaring fra samarbejde med interne funktioner som eksempelvis indkøbsafdeling, HR, IT eller tilsvarende centrale funktioner med tråde ud i koncernen, så er det et plus.

Kan du derudover kende dig selv i nedenstående, er du muligvis vores nye spiller på holdet:

  • Du kendetegnes ved at være målrettet og ambitiøs.
  • Du motiveres af at arbejde både selvstændigt og i teams.
  • Du har en god forretningsforståelse som kommer til udtryk i dit præsentationsmateriale.
  • Du er i stand til at analysere store datamængder og kan omsætte dem til brugbare resultater.
  • Du er udadvendt og har gode kommunikative evner – mundtligt såvel som skriftligt.
  • Du tager naturligt ansvar og fremstår initiativrig.
  • Du hviler godt i dig selv og demonstrerer ro, integritet og overblik når der er pres på.
  • Du er superbruger i Excel og Power Point, og det vil være en fordel (men ikke et krav) med kendskab til Cognos Analytics og TM1 samt erfaringer med BI løsninger.

Hvad tilbyder vi?

I Dagrofa venter cirka 14.500 engagerede kolleger på tværs af landet på at byde dig velkommen. Vi er en af Danmarks største dagligvarekoncerner, og du får kolleger både i butik, på kontor, på lager og på landevejen. På vores servicekontorer i Herning, Vejle og Ringsted er vi cirka 500 medarbejdere i afdelinger, der arbejder med økonomi, kommunikation, IT, forretningsudvikling, HR, butiksudvikling og kategori.

Vi tilbyder en ambitiøs arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi alle sammen tager ansvar og ære i det vi laver. Der er ikke langt fra ide til handling, og du får et fagligt netværk af kollegaer og sparringspartnere, der vil det samme som dig. I Dagrofa har vi fælles mål. Du får samtidig fremragende udviklingsmuligheder blandt meget entusiastiske kolleger, og vi arbejder med en høj grad af frihed, hvor vi støtter hinanden konstant i at blive bedre til at skabe ekstraordinære resultater.

Du tilbydes løn efter kvalifikationer, samt en række personalegoder som fx fitnessrum, personalekøb, helbredssikring, Dagrofa personalerabatter og en aktiv personaleforening.

Søg hellere i dag end i morgen

Vi vil løbende indkalde kandidater til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt - dog senest søndag d. 29. januar 2023.

Du kan kontakte Head of FP&A Brian Hansen på 2991 7093, hvis du ønsker at høre mere om jobbet.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Jobbet er oprettet på vores service den 21.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • Søndag den 29. januar 2023

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
11. januar 2025 285
10. januar 2025 289
9. januar 2025 287
8. januar 2025 287
7. januar 2025 285
6. januar 2025 276
5. januar 2025 282
4. januar 2025 284
3. januar 2025 284
2. januar 2025 284
1. januar 2025 285
31. december 2024 289
30. december 2024 290
29. december 2024 289
28. december 2024 287
27. december 2024 289
26. december 2024 289
25. december 2024 290
24. december 2024 292
23. december 2024 296
22. december 2024 297
21. december 2024 295
20. december 2024 289
19. december 2024 278
18. december 2024 269
17. december 2024 268
16. december 2024 277
15. december 2024 273
14. december 2024 267
13. december 2024 264
12. december 2024 261