Rekrutteringsfirma

Senior Controller/Souschef til Uggerly Installation A/S

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Har du et skarpt og analytisk mindset? Kan du se dig selv bringe dine regnskabsmæssige og analytiske kompetencer i spil i en af Danmarks førende installationsvirksomheder? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som Senior Controller til Uggerly Installation A/S’ afdeling i Aalborg.

På vegne af Uggerly Installation A/S søger vi en Senior Controller, der evner at arbejde analytisk, har stærke kompetencer og en bred erfaring med økonomistyring.

Økonomiafdelingen består i dag af en regnskabschef, to controllere, to lønningsbogholdere, fire økonomiassistenter og to elever, som varetager opgaver inden for controlling, løn og bogføring herunder bl.a. udarbejdelse af rapporter og analyser på tværs af Uggerly Installation A/S’ afdelinger. Grundet øget vækst og opkøb af virksomheder søges der en controller, som kan være med til at understøtte og styrke teamet yderligere.

En alsidig hverdag med faste opgaver såvel som udviklingsorienterede projekter
Som Senior Controller hos Uggerly Installation A/S får du en central rolle i økonomifunktionen og kommer til at indgå i et tæt samarbejde med regnskabschefen og virksomhedens øvrige controllere, hvor du kommer til at bistå med forskelligartede opgaver inden for økonomi og regnskab.

Du vil opleve en afvekslende hverdag, der aldrig er helt ens – din arbejdsdag vil dog indeholde faste økonomiske driftsopgaver i kombination med mere udviklingsorienterede projekter. Da virksomheden har opkøbt flere virksomheder over den seneste tid, vil der kunne forekomme enkelte rejsedage af og til.

Dine primære arbejdsområder vil være:

  • Tage del i igangværende projekter og procedurer.


  • Månedsrapportering og -møder med projektansvarlige inkl. opfølgning.

  • Acontofakturering af entreprisesager.

  • Deltagelse i udarbejdelse af månedsrapport herunder afstemninger, bemærkninger og rapporter.

  • Udvikling og effektivisering af arbejdsgange i afdelingen.

  • Controlling af finans- og sagsbogholderi.


  • Videreudvikling af økonomisk overblik over entreprisesager i Business Central.

  • Afstemninger og kontroller til revision.

  • Ad hoc-opgaver.


Din profil:
Du har f.eks. en uddannelse som HD(R), cand. merc. eller lignende og har en baggrund som revisor eller controller med flere års erfaring fra en lignende stilling. Din praktiske erhvervserfaring vægtes dog højere end din uddannelsesmæssige baggrund. Vigtigst er, at du har en faglig ballast inden for det økonomiske og systemmæssige.

Nysgerrighed og lysten til at skabe samt påvirke eksisterende processer
Afdelingen har stort fokus på at tilpasse sig til en IT-orienteret fremtid, og det er derfor væsentligt, at du har et udviklingsorienteret mindset og ser digitale værktøjer som en naturlig vej til bedre kommunikation og optimering. Du er derfor stærk på IT og behersker Business Central samt eventuelt Jet Report og har gerne interesse for Microsoft Platform, Power BI, Power Apps og Power Automate.

For at få succes i rollen er du som person robust, tør udfordre systemer og er i stand til at kunne stille kritiske spørgsmål til virksomhedens projektansvarlige mv. Foruden dette bringer du god energi ind i teamet og har let til smil. Derudover falder det dig naturligt at undersøge og løse problemer til bunds samt komme med løsningsforslag til effektiviseringer og optimering i forhold til økonomi, processer og systemer.

Uggerly Installation A/S tilbyder:

  • Ansvar og medindflydelse på arbejdsopgaver og projekter samt mulighed for udvikling og uddannelse.

  • Være med til at optimere forretningsgange og være en del af en virksomhed, der ser ind i en digital fremtid med stort fokus på at udvikle og effektivisere.

  • Et fagligt kompetent team og et fællesskab som løbende understøttes via forskellige sociale tiltag.

  • Løn efter kvalifikationer og pensionsordning.


Om Uggerly Installation A/S – mere end blot en installationsvirksomhed
Uggerly Installation A/S er en dynamisk arbejdsplads med afdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense, Ringsted og Glostrup, hvor godt håndværk, dygtige medarbejdere og gode relationer udgør grundstenene i virksomheden. Virksomheden arbejder målrettet med at skabe gode, langvarige relationer til både kunder og medarbejdere, og gennem deres mange års erfaring i branchen og faglige ekspertise sikrer de effektive løsninger og tryghed for kunderne. De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger. Virksomheden beskæftiger i dag godt +350 medarbejdere. 

Bliv klogere på Uggerly Installation og nogle af de værdier, som kender dem som arbejdsplads:
https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7095394924300226560/
https://www.linkedin.com/posts/uggerly-installation-a-s_sidste-fredag-i-hver-måned-er-det-grilltid-activity-7035971354294149120-Z47N/?utm_source=share&utm_medium=member_desktop



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Jobbet er oprettet på vores service den 6.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
8. januar 2025 287
7. januar 2025 285
6. januar 2025 276
5. januar 2025 282
4. januar 2025 284
3. januar 2025 284
2. januar 2025 284
1. januar 2025 285
31. december 2024 289
30. december 2024 290
29. december 2024 289
28. december 2024 287
27. december 2024 289
26. december 2024 289
25. december 2024 290
24. december 2024 292
23. december 2024 296
22. december 2024 297
21. december 2024 295
20. december 2024 289
19. december 2024 278
18. december 2024 269
17. december 2024 268
16. december 2024 277
15. december 2024 273
14. december 2024 267
13. december 2024 264
12. december 2024 261
11. december 2024 273
10. december 2024 276
9. december 2024 273